8.038 kilometer. Det er, hvad der skiller Paris og den lille franske ø Mayotte i det Indiske Ocean. Ikke desto mindre er øen og dens få hundrede tusinde indbyggere blevet den seneste kampplads i Frankrigs betændte udlændingedebat, fordi massemigration forringer øboernes levevilkår.
Serie: EU’s globale skæbneår
Splid i USA, konflikt i Ukraine og Mellemøsten, klimakrise, et opstigende Kina og et langt større modspil fra Det globale syd.
Mens de udenrigspolitiske udfordringer står i kø, og et EU-parlamentsvalg 6.-9. juni lurer i horisonten, prøver EU at finde sin rolle i verden.
I denne serie, som er støttet af Europa-Nævnet, undersøger Globalnyt unionens fremtid på den globale scene.
Den stigende fattigdom, en drikkevandskrise og en firdobling af antallet af asylansøgere har nu vist sig for meget for Mayottes beboere, som i flere uger har lukket hele øen ned.
Den franske regering har meddelt, den vil indføre en række tiltag for at begrænse migrationen, herunder en omstridt lov om at afskaffe fødselsretten, som gør det muligt for enhver, der er født i Frankrig af udenlandske forældre at få fransk statsborgerskab.
Ny lov kan være i strid med forfatningen
Den værste tørke siden 1997 har i månedsvis efterladt Mayotte uden adgang til rent drikkevand. I flere uger har aktivister nu blokeret veje og demonstreret imod arbejdsløshed, migration og bandekriminalitet. Lokale unge barrikaderer veje og kræver handling fra staten for at kontrollere udokumenteret migration.
Mayotte
Mayotte er en ø med 310.000 indbyggere, som ligger midt i østaten Comorerne nord for Madagaskar.
Mayotte er et såkaldt ”oversøisk departement.” Det betyder, at området officielt er en del af Frankrig, og at det er den franske lovgivning som gælder på øen.
Halvdelen af Mayottes befolkning er udlændinge.
77 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Det er fem gange mere end i resten af Frankrig.
Langt størstedelen af migranterne kommer fra nabonationen Comorerne, som er et af verdens fattigste lande og ligger 70 kilometer fra den franske ø.
Minimumslønnen på Mayotte er 10.000 kr. om måneden (3.000 kr. mindre end i resten af Frankrig). I Comorerne er minimumslønnen 800 kr. om måneden.
Uligheden medfører, at en stor del af den comoriske befolkning flytter til Mayotte med håb om en bedre fremtid. Man har set eksempler på gravide kvinder, som forsøger at komme til Mayotte for at føde børn, der på grund af fødselsretten kan blive franske statsborgere. Præsident Macron sagde i sidste uge til avisen l’Humanité, at “Mayotte er Frankrigs største “fødegang”. Kvinder kommer til øen for at føde og sætte små franskmænd i verden”.
Udviklingen har ført til, at den franske regering nu vil ændre i forfatningen, så fødselsretten fjernes på Mayotte.
Ved et nyligt besøg på øen forklarede indenrigsminister Gérald Darmanin ifølge BBC, at det med reformen ”ikke længere ville være muligt at blive fransk, hvis man ikke selv er barn af franske forældre”. Det vil gøre ø-territoriet til den eneste del af Frankrig, hvor fødselsretten – et princip, der har eksisteret i fransk lovgivning siden 1500-tallet – ikke gælder.
Darmanin forklarede også, at han vil etablere et ”maritimt jerntæppe” mellem Mayotte og Comorerne. Nye teknologiske værktøjer som overvågningsradarer og droner skal scanne Mayottes kyst og vil blive taget i brug i løbet af de næste måneder.
Reformprojektet nok ikke vil stoppe migrationen, da folk ikke flytter for at få fransk statsborgerskab, men på grund af den kolossale forskel i levestandard, skriver politisk kommentator Thomas Legrand i avisen Libération, og samme synspunkt lyder fra Fahad Idaroussi Tsimanda, ph.d. i geografi og ekspert i migrationsspørgsmål i avisen Le Monde. Begge mener, at lovforslaget er en trussel mod republikkens grundlag.
Større europæisk tendens
Situationen på Mayotte er kun en lille del af en større europæisk tendens, og begivenhederne viser, hvordan presset fra demografisk forandring og migration i nyere tid får regeringer i Europa til at stille spørgsmålstegn ved helt grundlæggende rettigheder og principper.
Europæiske regeringer træffer kontroversielle beslutninger på immigrationsområdet, der presser forfatningerne til det yderste. Storbritanniens lov om at sende asylansøgere til Rwanda, Østrigs lov om at begrænse velfærdsydelser til migranter og Italiens lov om at få behandlet asylansøgninger i Albanien er blot få eksempler på migrationslove, der skaber debat i europæiske lande og udfordrer grundlæggende retsprincipper og i visse tilfælde bliver dømt forfatningsstridige af landes domstole.
I januar blev næsten halvdelen af artiklerne i Frankrigs nye immigrationslov afvist af landets forfatningsråd, fordi de var i strid med grundloven.
Højrefløjens højborg
Reformen skiller fløjene i fransk politik. Venstrefløjen mener, at det er et brud på det republikanske princip om lighed for loven og at reformen åbner døren til et statsborgerskab baseret på racemæssig oprindelse. Højrefløjen kræver på sin side, at reglerne ændres for hele Frankrig og ikke blot Mayotte.
Ved det seneste præsidentvalg i 2022 opnåede Marine Le Pen fra den ekstreme højrefløj sit bedste resultat i hele Frankrig blandt vælgerne på Mayotte. Hendes stramme migrationspolitik var hovedårsagen til, at så mange af øboerene stemte på hende.
Højrefløjspolitikeren har ikke tøvet med at melde sig i debatten og kritisere regeringen for at svigte øens befolkning, og hun har beskrevet situationen som “borgerkrigslignende”. Andre højrefløjspolitikere mener, at udviklingen er et bevis på teorien om ”den store udskiftning”, der påstår at den franske befolkning er i gang med at blive udskiftet med folk fra primært Mellemøsten og Afrika.
Frankrigs besiddelse af øen er ifølge FN i strid med international ret
Det er dog ikke kun i Frankrig, at Mayotte fylder i debatten. Også hos øens naboer er man optaget af de franske planer om at ændre forfatningen. Comorerne, som selv gør krav på øen, pointerer, at FN aldrig har godkendt en folkeafstemning fra 1975, hvor Mayottes indbyggere udtrykte ønsket om at forblive en del af Frankrig. FN opfordrede dengang Frankrig til ikke at bryde øgruppen op, men den franske regering beholdte alligevel Mayotte.
Foto: David Stanley, Flickr
I januar var der valg på Comorerne, og den nye regering rettede skarp kritik mod Frankrigs reformplaner. Udenrigsministeriet udsendte en pressemeddelelse, hvori det stod, at Frankrigs planer om afskaffelsen af fødselsretten på Mayotte ”ikke vedrører comorerne, da Mayotte er og bliver comorisk på trods af, at Frankrig i 49 år har administreret øen i strid med international ret”. Grænsestriden er ikke til at tage fejl af.
Usikker fremtid for Mayotte
Med bred opbakning fra både den moderate og yderste højrefløj ser det på kort sigt ud til, at Macrons forslag til forfatningsreform vil blive stemt igennem. På længere sigt bliver spørgsmålet dog, om forfatningsrådet vil godkende ændringerne. Flere politiske kommentatorer mener, at der er en stor sandsynlighed for, rådet underkender loven. Formanden for forfatningsrådet Laurent Fabius vurderede allerede den 14. februar, at afskaffelsen af fødselsretten på Mayotte rejser fundamentale spørgsmål om “republikkens uadskillelighed”.
”Jeg giver ikke svaret i dag, men det medfører selvfølgelig en række betænkeligheder,” siger han til Le Monde og sår på den måde tvivl om loven, allerede inden den er blevet udformet. En ting er sikkert: situationen på Mayotte er langt fra færdig med at trække overskrifter i Frankrig.
