8 måneder siden
-
11:44
Gambia stemmer om at ophæve forbud mod kvindelig omskæring
Parlamentet i Gambia skal stemme om et lovforslag, der vil ophæve forbuddet mod omskæring af kvinder. Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil det vestafrikanske være det første land, der tager denne vending.
Kvindelig omskæring indebærer en delvis eller fuldstændig fjernelse af de ydre kønsorganer. Proceduren bliver som regel foretaget af sundhedspersonale, som blandt andet anvender barberblade. Omskæringen bliver ofte udført på unge piger for at “kontrollere kvinders seksualitet” og kan resultere i alvorlige blødninger og død.
Gambias tidligere præsident, Yahya Jammeh, forbød praksissen i 2015. FN har anslået, at flere end halvdelen af gambianske kvinder og piger i alderen 15 til 49 i har gennemgået proceduren. Det skriver Africa News.
Fatou Jagne Senghore, som er formanden for et lokalt kvinderettighedscenter, har udtalt at “lovforslaget er rettet mod at indskrænke kvinders rettigheder, og er et tilbageslag for de små fremskridt, der er sket de seneste år.”
-
10:55
Danmark støtter en pause for international dybhavsminedrift
Myndigheder fra rigsfælleskabet er blevet enige om at støtte en forebyggende pause for dybhavsminedrift på den internationale havbund, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Efter den internationale opfordring fra en lang række stater og organisationer, vil Kongeriget Danmark støtte en forebyggende pause for dybhavsminedrift i internationale farvande. Både Danmark, Grønland og Færøerne har altså tilsluttet sig forslaget fra FN.
Pausen indebærer, at der ikke må foregå dybhavsminedrift før FN’s Internationale Havbundsmyndighed (ISA) har vedtaget et regelsæt om miljøbeskyttelse. Derudover skal der sikres en videnskabelig forståelse af negativ indvirkning og beskyttelse af havmiljøet fra konsekvenser ved dybhavsminedriftsaktiviteter.
ISA, som Danmark er medlem af, blev etableret for blandt andet at lave regler for efterforskning og udvinding af mineralressourcer i internationale farvande, som ikke hører under national jurisdiktion.
8 måneder siden
-
11:55
Norge har hemmelige samtaler med houthierne
Norske diplomater og politikere har haft møder med repræsentanter for Yemens houthi-oprørere, som er på USA’s terrorliste.
Det norske udenrigsministerium ønsker ikke at stille op til interview, men ministeriet har bekræftet kontakten til Houthi-bevægelsen over for det norske medie NRK. Ministeriet skriver i en mail, at samtalerne har handlet om konflikten i Yemen og FN’s fredsindsats i landet. Ministeriet bekræfter også, at statssekretæren Andreas Kravik, for nylig har haft et møde med houthierne i Oman, og at andre repræsentanter fra udenrigsministeriet har besøgt Sanaa, som er Yemens hovedstad.
Houthi-bevægelsen er en politisk og militær oprørsgruppe, som ifølge den selv kæmper for rettigheder, de ikke mener er blevet opfyldt. Den har tidligere angrebet skibsfarten i Det Røde Hav på forskellige måder, hvilket fik USA og Storbritannien til at slå tilbage med missilangreb på Houthi-mål i Yemen.
Læs også: Yemens houthier har igen lagt sig voldsomt ud med Vesten
-
9:27
Sydsudan lukker alle skoler og forbereder sig på hedebølge
Alle skoler i Sydsudan bliver lukket fra i dag, da landet forbereder sig på en ekstrem hedebølge, der forventes at vare i to uger.
Sundheds- og undervisningsministeriet råder alle forældre til, at lade deres børn blive indendørs. Regeringen har meldt ud, at den vil følge situationen tæt og holde offentligheden løbende opdateret. Det skriver Africa News.
Høje temperaturer er ikke ualmindelige i Sydsudan, og landet har også lidt af tørke og oversvømmelser. Derudover har landet været hærget af borgerkrig, som har sendt flere end ti millioner på flugt ifølge FN.
Læs også: Glemt konflikt er tegn på ny verdensorden: Seks sandheder om Sudan
8 måneder siden
-
13:48
Niger afbryder militært samarbejde med USA
Militærstyret i det vestafrikanske land Niger meddelte lørdag, at det stopper alt militært samarbejde med USA med omgående virkning. Meddelelsen kommer umiddelbart efter, at en amerikansk delegation har besøgt landet, skriver France24.
USA har ifølge mediet omkring 1.000 soldater i landet samt et ikke-specificeret antal civilt ansatte. Med sin placering mellem lande som Mali, Burkina Faso, Libyen og Nigeria er Niger blevet USA’s vigtigste base i Vestafrika.
Amerikanerne bruger Niger som base for ubemandede fly, hvoraf nogle overvåger regionen mens andre bruges til angreb på eksempelvis islamistiske grupper. Vestafrika er et af de områder i verden, som oplever flest terrorangreb fra islamistiske grupper.
Militæret tog magten ved et kup i juli 2023 og militærregeringen har siden allieret sig tæt med Mali og Burkina Faso, som også ledes af militærregeringer. De har alle tre lagt afstand til den tidligere kolonimagt, Frankrig, som på trods af landenes selvstændighed har været kraftigt engageret i landene – både politisk, økonomisk og militært. I stedet er landene rykket tættere på Rusland.
8 måneder siden
-
10:34
Kabelfejl efterlader store dele af Afrika uden internet
En stor del af Vest- og Centralafrika blev torsdag efterladt uden internettjeneste i helt op til 12 timer, da operatører fra adskillige undersøiske kabler rapporterede fejl. Det skriver The Guardian.
Årsagen til kabelfejlene torsdag var ikke umiddelbart klarlagt.
Den afrikanske undersøiske kabeloperatør Seacom bekræftede, at tjenesterne på dets vestafrikanske kabelsystem var nede, og at kunder, der var koblet på kabelnettet, blev omdirigeret til Google Equiano-kablet, som Seacom bruger i nødsituationer.
“Omdirigeringen sker automatisk, når en rute er påvirket,” skriver Seacom i en e-mail til deres brugere.
Côte d’Ivoire, Liberia, Benin, Ghana og Burkina Faso var nogle af de hårdest ramte lande, men afbrydelsen ramte over hele kontinentet og nåede også Sydafrika og Namibia.
Det er ikke første gang, netværksafbrydelser forårsaget af kabelskader opstår i Afrika, og flere lignende hændelser er rapporteret i de seneste år. Men gårdagens episode “peger på noget større og dette er blandt de mest alvorlige,” sagde Isik Mater, forskningsdirektør hos NetBlocks, en gruppe, der dokumenterer internetforstyrrelser rundt om i verden.
Afrika har en højere andel af internettrafik på mobiltelefoner end noget andet kontinent i verden, og mange virksomheder er afhængige af internettet for at levere tjenester til deres kunder.
8 måneder siden
-
15:54
Kidnappere kræver stor løsesum for 287 skolebørn
Sidste uge bortførte bevæbnede mænd 286 skolebørn og inspektøren fra en skole i Kuriga, en by i det nordvestlige Nigeria. Nu kræver gerningsmændene en løsesum på en milliard nigerianske naira (eller godt og vel 4,2 millioner danske kroner, red.), skriver det nigerianske medie Premium Times.
Kidnapperne har tirsdag kontaktet en bekendt af skoleinspektøren Abubakar Isah, der blev bortført sammen med eleverne. Den bekendte blev ringet op fra et hemmeligt nummer, hvor en af gerningsmændene lovede at løslade alle de tilfangetagne, hvis beløbet bliver udbetalt.
Gerningsmanden fortalte også ifølge en anonym kilde, der er bekendt med opkaldet, at de bortførte børn befinder sig i skovområdet Kwiambana naturreservat, der ligger på grænsen mellem to administrative regioner i Nigeria. Skoven strækker sig over flere hundrede kvadratkilometer, og her blev en gruppe studerende fra det Føderale Universitet i Gusau også ført til sidste år, efter de blev kidnappet af terrorister i september.
De lokale myndigheder har endnu ikke kommenteret på det påståede krav om løsepenge. Præsidenten Bola Tinubu har tidligere forsvoret at udbetale løsesummer til gerningsmænd, der de seneste år har stået bag flere kidnapninger af skolebørn. De bortførte børn fra Kuriga er i alderen otte til 15 år.
-
15:26
Danmark indgår nyt samarbejde med Sierra Leone
Efter et fejlslagent samarbejde med Niger og flere militærkup i Sahel-regionen, har den danske regering nu rettet blikket mod de vestafrikanske kyststater, navnligt Sierra Leone.
I en pressemeddelelse fortæller Udenrigsministeriet i dag, at man har indgået et samarbejde med det lille vestafrikanske land med 8,4 millioner indbyggere, som handler om uddannelse og grøn omstilling.
Danmark og Sierra Leone har underskrevet en hensigtserklæring om nyt samarbejde. Her Dan Jørgensen og Sierra Leones regeringsleder David Senghe.
Foto: UdenrigsministerietDanmark og Sierra Leone har underskrevet en hensigtserklæring om nyt samarbejde. Her Dan Jørgensen og Sierra Leones regeringsleder David Senghe.
Foto: Udenrigsministeriet“Vi kender allerede Sierra Leone fra samarbejdet om klimadagsordenen og vi håber at komme til at sidde med landet i FN’s Sikkerhedsråd i 2025. Det er et nyt samarbejdsland, så vi starter med en mindre indsats – men det er symbolet på et andet og bredere dansk engagement i Afrika,” siger minister for global klimapolitik og udviklingssamarbejde Dan Jørgensen.
Konkret vil Danmark støtte to nye indsatser i Sierra Leone. Den ene skal sikre, at børn kommer tidligt i skole og bliver i skolen. Her bidrager Danmark med 15 millioner kroner, der kanaliseres igennem Education Outcome Fund, som også EU og LEGO Fonden bidrager til.
Den anden indsats handler om støtte til en mere stabil og økonomisk overkommelig adgang til bæredygtig energi i Sierra Leone baseret på blandt andet solceller. Her går de 20 millioner kroner via EU, som blandt andet støtter en række solcelleparker i det østlige Sierra Leone.
-
12:26
Haitis politikere slås om magten, og banderne kræver indflydelse
Politikere på tværs af Haiti kæmper om magten, efter at premierministeren Ariel Henry i tirsdags meddelte, at han ville træde tilbage. Nu vil banderne også have noget at skulle have sagt om magtfordelingen i landet.
De magtfulde bander kontrollerer 80 procent af hovedstaden Port-au-Prince og har forbindelser til den politiske elite i Haiti. Men de er i løbet af årene blevet mere uafhængige, og kidnapning for løsepenge er en central del af deres forretningsmodel. De bevæbnede bander har blandt andet været i stand til at overmande landets underfinansierede politi. Eksperter har advaret om, at intet vil ændre sig i Haiti, hvis man ikke er villig til at forhandle med banderne. Det skriver AP News.
Læs også: For haitianerne blev 2022 – endnu – et skidt år
Kenya tilbød sidste år at stille med 1.000 politifolk for at genoprette ro og orden i landet, men landets højesteret fastslog i januar, at beslutningen ville være forfatningsstridig. Derfor har det været uklart, om kenyanerne vil sende politifolk til Haiti, ifølge Africa News.
Den kenyanske regering har meldt ud, at den vil vente på at Haiti får et nyt lederskab, inden den vil træffe yderligere beslutninger.
8 måneder siden
-
16:16
Chef i afrikansk udviklingsbank: Stop med at låne for naturressourcer
“De er simpelthen dårlige.”
Så kontant er udmeldingen fra direktør i Den Afrikanske Udviklingsbank, Akinwumi Adesina, om de kontroversielle lån, der sender afrikanske naturressourcer til udenlandske nationer og udenlandske penge den anden vej. Særligt Kina har udstedt mange af den type lån og på den måde fået kontrol med for eksempel miner i Den Demokratiske Republik Congo, skriver nyhedsbureauet AP.
Problemet med lånene er ifølge Adesina, at det er meget svært at prissætte naturressourcerne ordentligt, og det kan blive en dyr affære for de afrikanske lande, der indgår lånene. Bankdirektøren kritiserer også praksissen, fordi lånene ofte bliver indgået i en ulige magtbalance, hvor økonomisk trængte lande ofrer deres langsigtede økonomi for en hurtigt udbetaling.
Han nævner et eksempel fra Tchad, der i 2013 lånte en milliard dollar (eller dengang omkring 10 milliarder kroner, red.) fra mineselskabet Glencore, der skulle betales tilbage i olie. Det betød, at formuen fra landets olieforekomster i stor udstrækning gik til at afdrage på gælden i stedet for at komme befolkningen til gode. Den slags lån gør det ifølge Adesina sværere for udviklingsbankerne at gøre deres arbejde og sikre en sund gældsstyring for lånerlandene.
Siden årtusindeskiftet har mindst 11 afrikanske lande taget flere lån for milliarder af dollars med sikkerhed i deres naturressourcer, og Kina har med afstand udskrevet flest lån gennem banker og virksomheder med forbindelser til regeringen.
-
13:17
Børnedødeligheden falder
Det går den rigtige vej for børnedødeligheden, når man ser på verdens samlet. Sådan lyder det fra en arbejdsgruppe under FN, der holder øje med tallene på området. Siden 2000 er dødeligheden blandt børn under fem år faldet 51 procent.
Nogle lande, for eksempel Cambodja, Mongoliet, Malawi, og Rwanda, har mindsket børnedødeligheden med helt op til 75 procent i perioden.
På trods af det store fald er der fortsat omkring 4,9 millioner børn, der dør inden de bliver fem år. Halvdelen af dem er nyfødte. Dertil kommer, at yderligere 2.1 million børn og unge i alderen 5 til 24 også dør hvert år.
Når børn og unge dør, skyldes det ofte sygdomme og lidelser, som der for længst er fundet medicin og behandlinger imod. Så når børnedødelighed først og fremmest er udbredt i Afrika syd for Sahara og i den sydlige del af Asien, er det en påmindelse om de store uligheder der findes i forhold til adgang til basale sundhedsydelser, skriver UN News.
9 måneder siden
-
14:57
Tørke i Mikronesien: Lokalsamfund mangler mad og vand
Tusindvis af mennesker mærker konsekvenserne af tørken i Mikronesien, en ø-stat langt ude i Stillehavet, som består af hvor der er mangel på mad og vand.
Landet består af de fire ø-grupper Yap, Chuuk, Pohnpei og Kosrae, som siden december sidste år har været ramt af en usædvanlig tørke. Ifølge Cromwell Bacareza, som er UNICEFs kontorchef i landet, har anslået at 16.000 mennesker – 40 procent af dem børn – har desperat brug for mad og vand. US National Weather Service har sagt, at tørken sandsynligvis vil blive værre under de nuværende El Nino-forhold.
El Nino refererer til opvarmningen af det tropiske Stillehav langs Sydamerikas vestkyst, som vil betyde mere regn og tørke, afhængigt af hvor man er i verden.
Bacareza mener, at de alvorlige tørkeforhold i det sydlige Stillehav er en dyster påmindelse om konsekvenserne af klimaforandringer. Det skriver RNZ.
Sidste måned lød det fra regeringen, at man ville sørge for at nødhjælpsforsyninger nåede ud til de lokale samfund. Desuden meddelte regeringen, at den havde sendt over 13.500 kasser af vand og over 13.100 sække ris til Pohnpei, Yap og Chuuk.
-
12:20
Haitis premierminister træder tilbage
Haitis premierminister Ariel Henry meddeler, at han vil træde tilbage og appellerer til en fredelig magtovergang. Det skriver The Guardian.
Det caribiske land har i flere dage været præget af uroligheder, og premierministeren har været nødsaget til at opholde sig i Puerto Rico, da at hans fly ikke kunne lande i Haiti på grund af de tiltagende uroligheder. Han havde været i Kenya for at forsøge at få en aftale i hus om, at at det afrikanske land skal sende 1.000 politifolk til Haiti som en del af en fredsstyrke.
“Regeringen, som jeg leder, vil træde tilbage umiddelbart efter indsættelsen af et overgangsråd,” sagde Henry. Han opfordrede desuden alle haitianere til at forblive rolige og arbejde for, at fred og stabilitet vender tilbage så hurtigt som muligt.
Ariel Henry blev Haitis fungerende leder i juli 2021, efter colombianske lejesoldater myrdede landets præsident, Jovenel Moise. Væbnede bander, som normalt kæmper mod hinanden om at kontrollere territorier, er gået sammen for at afsætte Henry fra magten og truet med “folkedrab”, hvis han ikke trækker sig. De har sat ild til politistationer, stormet fængsler og belejret hovedstadens internationale lufthavn. Bevæbnede kriminelle kontrollerer nu 80 procent af hovedstaden Port-au-Prince.
Henrys regering ses af en stor del af befolkningen som korrupt og illegitim, fordi den gentagne gange har undladt at afholde valg. Haiti har ikke haft valg siden 2016.
Læs også: Ildsjæle fra østat i opløsning: “Vi rejser ingen steder”
9 måneder siden
-
17:18
Vestlige elitesoldater anholdt for krigsforbrydelser i Syrien
Fem medlemmer af den britiske militærenhed Special Air Service, SAS, mistænkes for at have begået krigsforbrydelser under en operation i Syrien. Soldaterne er angiveligt blevet arresteret af det britiske militærpoliti, skriver avisen The Guardian.
Sagen er to år gammel og drejer sig om drabet på en person, der mistænkes for at have været soldat i en af de islamistiske grupper, der kæmper i landet. Det fremgår ikke, om det drejer sig om Islamisk Stat. De fem skal have brugt unødig magt, hvilket resulterede i den mistænktes død. Soldaterne hævder, at han udgjorde en trussel, og at de derfor dræbte ham.
Det er yderst sjældent, at britiske soldater bliver dømt for krigsforbrydelser, og det er langt fra sikkert, at sagen vil føre til en dom over soldaterne, skriver avisen. Men sagen kommer samtidig med, at SAS er under undersøgelse på grund af anklager om, at enhedens soldater har henrettet 80 afghanere under Storbritanniens krig i Afghanistan.
-
10:57
Fedme er den største dræber i Stillehavslandene
Blandt indbyggerne i Stillehavslandene er fedme blevet den største trussel mod sundheden. Ud af de ti lande i verden, hvor andelen af befolkningen, der er overvægtige er størst, ligger ni i Stillehavsregionen. Det skriver Radio New Zealand.
Amerikansk Samoa, der ligesom eksempelvis Puerto Rico er en del af USA uden at være en delstat, er den mest overvægtige nation i verden. Lige efter kommer Tonga, som har den største andel af overvægtige kvinder – 80 procent. Udviklingen skyldes i høj grad indtag af sodavand og forarbejdede fødevarer.
Overvægt er den største dræber blandt regionens indbyggere, og i Tonga skyldes 70 procent af alle dødsfald ikke-smitsomme sygdomme – og de fleste af dem er relateret til overvægt, skriver mediet.
Ifølge et studie i det medicinske tidsskrift The Lancet er flere end én milliard af verdens indbyggere overvægtige i dag.
-
9:55
Krigen er slut i Etiopiens Tigray-region, men hungersnød truer
Ifølge vurderinger foretaget af FN-agenturer, ngo’er og de regionale myndigheder, som nyhedsbrureauet AP har set, har den vedvarende usikkerhed i Etiopiens nordlige Tigray-region betydet, at kun 49 procent af Tigrays landbrugsjord blev dyrket i løbet af sidste år.
Høsten i disse områder var på grund af tørke kun 37 procent af det forventede, og i nogle områder blot to procent, lød det i vurderingen.
Den dårlige høst har fået Tigrays lokale myndigheder til at advare om en “øjeblikkelig hungersnød”, der kan matche hungersnøden i 1984-5, som dræbte hundredtusindvis af mennesker i det nordlige Etiopien, medmindre bistanden bliver skaleret op.
Indtil underskrivelsen af en fredsaftale i november 2022 var regionen plaget af en voldelig krig mellem føderale tropper og regionale styrker, der var loyale over for regionens nu fordrevne regeringsparti. Konflikten kostede over 100.000 civile livet.
Måneder efter konfliktens afslutning stoppede FN og USA fødevarehjælpen til Tigray på grund af et massivt tyveri af det korn, som blev leveret i humanitær hjælp.
9 måneder siden
-
14:15
Prognose: Niger vil have Afrikas højeste vækstrate i 2024
En ny rapport fra den Afrikanske Udviklingsbank (ADB) spår, at Niger i Vestafrika, et af verdens fattigste lande, vil have den højeste vækstrate på kontinentet i 2024. Det skriver den franske avis Le Monde. Ifølge rapporten vil landets BNP vokse med 11,2 procent i 2024, efter en vækst på 4,3 procent i 2023. Desuden vil elleve af de tyve lande med den stærkeste økonomiske vækst i verden i 2024 være afrikanske.
Dette sker på trods af, at landet de seneste syv måneder har været pålagt økonomiske sanktioner fra den økonomiske sammenslutning af vestafrikanske lande (ECOWAS) efter et statskup i juli. Sanktionerne er netop blev løftet.
Vækstprognosen hviler dog på en række hypotetiske antagelser, såsom at udenlandske investeringer vender tilbage til landet efter sanktionerne, og at eksporten af olie stiger fra nuværende 20.000 tønder per dag til 90.000.
Ikke desto mindre advarer økonom Emilie Laffiteau om, at ”det altid er lettere at skabe vækst, når udgangspunktet er lavt.” Ifølge hende vil væksten ikke nødvendigvis have nogen indflydelse på landets udvikling på sigt eller nogen positiv effekt for befolkningen. Dette skyldes, at der er en stor uformel sektor i landet, så pengene fra eksport gavner en lille elite. Niger er for eksempel verdens fjerdestørste eksportør af uran, men eksporten står kun for 6,52 procent af statens indtægter.
-
13:30
Mere end 280 skolebørn kidnappet i Nigeria
Mere end 280 nigerianske skoleelever er blevet bortført i den nordvestlige by Kuriga, fortæller de lokale myndigheder ifølge BBC.
Øjenvidner fortæller, at snesevis af bevæbnede mænd på motorcykler kørte gennem skolen. De bortførte børn er mellem otte og 15 år samt en enkelt lærer.
Problemet er ikke nyt i det nordvestlige Nigeria, hvor hundredvis af mennesker i de seneste år er blevet kidnappet, ofte med kravet om løsepenge tilgengæld for at befri ofrene igen. Der er dog ifølge BBC sket en reduktion i bortførelserne af børn i løbet af det seneste år indtil denne uge.
Torsdagens angreb skete i et område kontrolleret af Ansaru, en udbryderfraktion af den islamistiske terrorgruppe Boko Haram, som kidnappede mere end 200 skolepiger fra byen Chibok i 2014. Massebortførelsen blev fulgt op af en massiv kampagne under hashtagget #bringbackourgirls med blandt andre den daværende amerikanske førstedame, Michelle Obama, som aktiv.
I et forsøg på at dæmme op for Nigerias lukrative kidnapningsindustri blev en kontroversiel lov indført i 2022 i landet, der har gjort det til en forbrydelse at betale løsesum. Den har en fængselsdom på mindst 15 år, men ingen er nogensinde blevet anholdt.
Tidligere i år afviste familien til en søskendegruppe, der blev kidnappet i hovedstaden Abuja, en politierklæring om, at sikkerhedsstyrkerne havde reddet pigerne, og sagde, at de ikke havde andet valg end at betale løsesummen.
9 måneder siden
-
15:01
Liberia vil oprette krigsforbryderdomstol
Tyve år efter den blodigste konflikt i det vestafrikanske land, har Liberias parlament stemt for oprettelsen af en krigsforbryderdomstol.
I 1989 udbrød der en voldsom borgerkrig, der først sluttede i 1996. Derefter udbrød der i 1997 endnu en borgerkrig, som sluttede i 2003. Den første borgerkrig var en kamp mellem forskellige væbnede grupper, mens den anden var en kamp mellem præsident Charles Taylor og hans modstandere. De to borgerkrige havde frygtelige konsekvenser for landet og det liberianske folk, herunder massakrer, voldtægt og brugen af børnesoldater.
Derfor har landets sandheds- og forsoningskommission anbefalet, at der bliver oprettet en særlig domstol til at retsforfølge dem, der er anklaget for at begå krigsforbrydelser. Det skriver Africa News.
Forslaget om at oprette domstolen blev fremlagt af præsident Joseph Boakai, og blev støttet af 42 ud af 72 medlemmer af parlamentet. Forslaget bliver implementeret, hvis senatet godkender det.
-
13:21
Senegals regering fremrykker udskudt valg til marts
Efter måneders usikkerhed og protester ser det nu ud til at senegaleserne alligevel skal til stemmeurnerne i marts.
Den siddende præsident Macky Sall udskød ellers tidligere på året valget, der skulle være afholdt 25. februar. Det pustede luft i senegalesernes frygt for at præsidenten ville forsøge at tiltuske sig en tredje præsidentperiode, hvilket vil være et brud på landets forfatning.
Men der er stadig en vis forvirring om den præcise dato for afstemningen i første runde af præsidentvalget.
Mens præsident Macky Sall annoncerede at valget vil blive afholdt 24. marts, har Senegals øverste forfatningsorgan udtalt, at det skal finde sted den 31. marts, skriver France 24.
Uanset hvad, vil valget ske inden Salls mandat slutter den 2. april, hvilket har været en af de vigtigste årsager til uroen i landet de seneste måneder, som blandt andet har resulteret i voldelige sammenstød mellem demonstranter og myndigheder med flere dræbte til følge.
-
11:57
Otte ledere af Det Muslimske Broderskab dømt til døden i Egypten
Otte ledere af bevægelsen Det Muslimske Broderskab, herunder dens 80-årige øverste leder Mohammed Badie, blev forleden dømt til døden af en egyptisk specialdomstol. Det skriver France24.
De var tiltalt for vold efter afsættelsen af den folkevalgte, islamistiske præsident Mohamed Morsi i 2013. Her kuppede nuværende præsident Abdel Fattah al-Sissi sig til magten og afsatte Morsi, der to år tidligere var blevet valgt ved frie, demokratiske valg i kølvandet på Det Arabiske Forår i 2011.
Siden da er tusindvis af medlemmer af Det Muslimske Broderskab blevet idømt fængselsdomme og andre er gået i eksil. Flere af bevægelsens ledere, herunder tidligere præsident Morsi, er døde i fængsel.
Broderskabet blev grundlagt i 1928 i Egypten og har siden spredt sig ud over landets grænser. Partiet har længe været den vigtigste oppositionsbevægelse i Egypten. Siden magtovertagelsen har al-Sisi ført en voldsom undertrykkelse af oppositionen og Det Muslimske Broderskab er blevet forbudt i landet.
I 2022 var Egypten ifølge Amnesty International nummer fire på listen over lande, der henretter flest mennesker. Samme år afsagde landets dommere 538 dødsdomme, det højeste officielle kendte tal i verden.
Se også: Explainer: Fra revolution til militærregime, hvor står Egypten i dag?
9 måneder siden
-
13:26
Fire filippinere såret efter ny kollision i det Sydkinesiske Hav
To skibe fra de filippinske og kinesiske kystvagter kolliderede tirsdag nær revet Second Thomas Shoal i det Sydkinesiske Hav. Begge lande gør krav på havområdet, og der har de seneste år været flere sammenstød mellem skibe fra de to nabolande på hver sin side af havet. I tirsdagens kollision kom fire filippinske sømænd til skade, skriver AP.
Ifølge filippinske myndigheder blokerede skibet fra den kinesiske kystvagt og flere andre skibe for de filippinske kystvagt og nogle fragtskibe. Kineserne skulle ifølge filippinerne have sejlet faretruende tæt på dem, hvorfor de endte med at støde ind i to fillippinske skibe.
Læs også: Fjerne fejder i fremmed farvand? Hvorfor Danmark bør kunne vise flaget i det Sydkinesiske Hav
Talspersoner fra de kinesiske myndigheder har ikke udtalt sig lige så deltajeret om forløbet, men de beskylder de filipinske fartøjer for at trænge ulovligt ind på kinesisk territorium og hævder, at ét af de filippinske skibe påsejlede et kinesisk fartøj.
Sammenstøddet skete, mens flere ledere fra sydasiatiske lande – heriblandt Filippinernes præsident, Ferdinand Marcos Jr. – sad til ASEAN-Australia Special Summit, hvor den boblende konflikt i det Sydkinesiske Hav var et af talepunkterne på topmødet. I beslutningspunkterne hedder det, at ASEAN-landene fortsat “holder tæt øje” med regionen og “opfordrer alle lande til at udvise selvbeherskelse” for at “undgå handlinger, der kan øge risikoen for ulykker”.
-
10:23
København og Johannesburg indgår samarbejde om vand
Københavns Kommune styrker det internationale samarbejde og indgår en ny samarbejdsaftale med Johannesburg i Sydafrika. Med samarbejdet vil København dele viden om blandt andet klimatilpasning og dermed bidrage til håndteringen af klimaudfordringerne i Johannesburg.
I Johannesburg er der sket en stigning i antallet af oversvømmelser, som blandt andet skyldes mere ekstreme regnmængder. Byerne skal derfor samarbejde om en række pilotprojekter, der skal forbedre regnvandshåndteringen i Johannesburg.
Derudover har samarbejdet fokus på at løse de store udfordringer med mangel på drikkevand i Sydafrika. Det gælder blandt andet om at se på mulighederne for grundvandsudvinding og ikke mindst at minimere lækager i vandforsyningen i Johannesburg, som forårsager, at byen hvert år taber op mod halvdelen af sit vand.
Samarbejdet sker under Udenrigsministeriets ordning for strategisk sektorsamarbejde. Derudover er begge byer med i det internationale bynetværk C40, som også vil bidrage med videndeling i projektet.
9 måneder siden
-
11:46
Iran: Højeste antal henrettelser siden 2015
Iran henrettede sidste år 834 mennesker, og det er det højeste antal henrettelser siden 2015. Sådan lyder det i en rapport fra menneskerettighedsorganisationerne Iran Human Rights og Together Against the Death Penalty (ECPM).
Antallet af henrettelser er det højeste antal på et enkelt år siden 2015, hvilket er en stigning på 43 procent i forhold til 2022. I to årtier har landet henrettet mere end 800 mennesker, mens der i 2015 blev henrettet 972. Det skriver France24.
I 2022 fik Iran international opmærksomhed da store demonstrationer brød ud efter drabet på 22-årige Mahsa Amini 16. september.
Læs også: Store protester i Iran: Oplever iranerne lige nu et George Floyd-øjeblik?
Mindst 22 kvinder blev henrettet i kølvandet på drabet – det højeste tal i det seneste årti, ifølge rapporten.
-
11:21
Lars Løkke rejser til Sydafrika og Etiopien
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen besøger i de kommende dage to af Afrikas toneangivende lande, Sydafrika og Etiopien. Besøgene er en del af regeringens bestræbelser på at opbygge tættere partnerskaber med lande i Afrika, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
”Vi har brug for at arbejde tættere sammen med vores afrikanske partnere, hvis vi skal løse klimakrisen, migrationspres og andre store fælles udfordringer. Samtidig er flere afrikanske lande centrale geopolitiske aktører, og vi har en klar interesse i at opbygge tættere bånd. Det gælder i høj grad Sydafrika og Etiopien. Det er tredje gang, jeg rejser til Afrika efter godt et år på posten som udenrigsminister. Det er ikke tilfældigt, for vi bliver nødt til at lytte mere til de afrikanske landes ambitioner og bekymringer, hvis vi skal tage vores samarbejde til et nyt niveau,” lyder det fra udenrigsministeren.
Første stop på turen er Sydafrika, hvor udenrigsministeren skal mødes med den sydafrikanske udenrigsminister Naledi Pandor og danske virksomheder, som er til stede i Sydafrika. Ministeren skal også mødes med unge sydafrikanere, som ønsker, at landene i Afrika, Asien og Latinamerika får en større international stemme.
Senere på ugen fortsætter rejsen til Etiopien, hvor Lars Løkke Rasmussen skal møde sin etiopiske kollega, udenrigsminister Taye Atske Selassie. Her skal han også mødes med højtstående repræsentanter for Den Afrikanske Union, som har hovedsæde i den etiopiske hovedstad Addis Ababa.
9 måneder siden
-
16:46
Valgdeltagelse i Iran er historisk lav, mens konservative dominerer
Stemmeoptællingen er i gang efter det iranske parlamentsvalg fredag 1. marts, og en række konservative politikere dominerer valget. Dog ser valgdeltagelsen ud til at sætte bundrekord.
Kun 41 procent af de stemmeberettigede iranere, som svarer til lidt over 25 millioner mennesker – landet har i alt omkring knap 90 millioner indbyggere – afgav deres stemme til parlamentsvalget i fredags – det laveste tal siden den islamiske revolution i 1979. Præstestyret har ifølge CNN forhindret 12.000 kandidater i at stille op til valget. Desuden har flere iranske regeringskritiske aktivister opfordret til at boykotte valget.
Irans indenrigsministerium har offentliggjort, at præsident Ebrahim Raisi er blevet genvalgt som et af de 88 medlemmer af det såkaldte ekspertråd – et kongress-lignende råd bestående af højtstående religiøse ledere. Iranske konservative vinder størstedelen af pladserne i parlamentet, ifølge Al Jazeera.
Valget er det første valg siden uro og demonstrationer efter drabet på den 22-årige kurdisk-iranske kvinde Mahsa Amini, som døde 16. september 2022.
-
15:34
Kenyanere rejser sag mod ananasplantage for tortur og drab
Menneskerettigheds-organisationer anklager multinational producent i ananas-branchen for tortur og drab efter mordet på 32-årige Francis Kilule.
Den 21. december forsvandt Kilele, og hans familie og venner brugte flere dage på at lede efter ham. Juleaften fandt de hans lig på ananasplantagen Fresh Del Monte, og i slutningen af december lagde en gruppe menneskerettigheds-organisationer på vegne af 10 mennesker sag an mod ananasplantagen. Det skriver OCCRP, en platform for nyheder og undersøgende journalistik om organiseret kriminalitet.
Anklagen lyder at flere personer er blevet voldtaget, tortureret og dræbt på Fresh Del Monte, og at de voldsomme episoder skyldes virksomhedens manglende vilje til at træne deres sikkerhedsvagter. Kilele var en af de fire mennesker, som forsvandt over juleperioden, da de angiveligt trængte ind i plantagen for at stjæle ananas.
Fra Fresh Del Monte lyder det, at organisationerne ikke kan rejse sag mod dem, da deres hovedkvarter er i udlandet. En talsperson for virksomheden har dog senere meldt ud, at dets datterselskab, Monte Kenya, vil håndtere sagen.
-
14:49
Javier Milei i årlig tale til nationen: ”klar til konflikt”
Den ultraliberale argentinske præsident Javier Milei holdt i fredags sin første årlige tale til nationen. Her sagde han, at han var fast besluttet på at gennemføre sine reformer ”med eller uden politisk støtte” og advarede det argentinske parlament om, at han er ”klar til konflikt”. I februar blokerede parlamentet et af Mileis omfattende forslag til en økonomisk reform. Det skriver BFMTV
Den politiske outsider og økonom, der betegner sig som selv som ”anarcho-kapitalist”, tiltrådte i december som ny præsident i Argentina midt i en omfattende økonomiske krise. Inflationen, som allerede lå på 250 procent inden Mileis indsættelse steg yderligere efter, at han devaluerede den nationale valuta, pesoen, kraftigt i december. Fattigdomsniveauet er nu oppe på 60 procent, skriver Reuters.
Billeder af Milei gik verden rundt, da han under sin valgkamp sidste år turnerede rundt i landet med en motorsav, som skulle symbolisere sine planer om at skære de offentlige budgetter helt ind til benet. Han optrådte desuden udklædt som superhelt ved flere vælgermøder.
-
13:35
Undtagelsestilstand i Haiti efter fangeflugt og ny aftale om hjælp
Myndighederne i Haiti har erklæret tre dages undtagelsestilstand og udgangsforbud, efter kriminelle bander stormede to af landets største fængsler og befriede op mod 4.000 indsatte. Landets finansminister, Patrick Boisvert, lover ifølge The Guardian, at ordensmagten vil “bruge alle lovlige midler, de har til rådighed” på at fange de undslupne kriminelle og håndhæve udgangsforbuddet.
Læs også: Haiti har gennemlevet sit værste år i seks årtier
Boisvert er midlertidigt overhoved for Haitis midlertidige regering, mens præsident Ariel Henry er i Kenya, hvor han fredag 1, marts underskrev en ny aftale med det afrikanske land om at sende en mission med politibetjente til den voldsplagede nation i Caribien. Bander – ofte med politiske forbindelser – har siden mordet på præsident Jovenel Moïse i 2021 lagt Haiti i et kvælertag og kontrollerer nu op mod 80 procent af hovedstaden Port-au-Prince.
Læs også: Haitianerne tror ikke på international mission som landets redningskrans
Skyderier og vold har præget weekenden i særligt Port-au-Prince efter fredagens fangeflugter. Bevæbnede mænd affyrede skud ved den internationale lufthavn og satte ild på en politistation i hovedstadens centrum. Bandelederen Barbecue, der er tidligere elite-politibetjent, har i en video taget ansvar for fangeflugten og angrebene. Han siger, at bandernes mål er at tage politichefen til fange og forhindre præsidenten i at vende tilbage til Haiti.
9 måneder siden
-
12:59
Ex-militsleder skal betale kr. 390 mio. i kompensation til ofre
Daniel Ongwen fra Uganda, som i februar 2021 blev dømt til 25 års fængsel ved Den Internationale Straffedomstol for sin rolle i oprørsbevægelsen Lords Resistance Armys hærgen, skal betale knap 52.429.000 euro (391 millioner kroner) i kompensation til ofrene. Det meddelte domstolen onsdag.
Han er dømt for 61 forbrydelser, herunder drab og voldtægt begået af militssoldater under hans kommando, som er blevet begået i årene 2002 til 2005. Nogle af forbrydelserne er blevet kategoriseret som forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.
Kompensationen skal gå til kollektive, lokalt baserede tiltag med fokus på blandt andet rehabilitering. 49.772 ofre skal desuden hver have en symbolsk kompensation på 750 euro.
Der er ingen mulighed for, at han selv kan betale det enorme beløb, skriver domstolen. Derfor opfordrer dommerne til at fonden, der er oprettet til netop at betale kompensation til ofre og efterladte efter krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, Trust Fund for Victims, træder til med midler og fundraising for at skaffe de nødvendige penge.
Daniel Ongwen, der afsoner sin dom i et norsk fængsel, blev selv kidnappet af Lords Resistance Army og sat til at begå grusomheder som børnesoldat. Med tiden steg han i graderne og endte som en af bevægelsens ledere.
