Helene Maria Kyed er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS
Et massivt folkeligt oprør mod det magtfulde Frelimo-styre har sat Mozambique i brand. Årsagen er oppositionens utilfredshed med svindel begået af partiet Frelimo ved præsident- og parlamentsvalget i oktober sidste år.
Frelimo har siddet på magten i Mozambique siden landets selvstændighed fra Portugal i 1975. Gennem årene er partiet blevet stadig mere upopulært hos befolkningen.
Siden valget har oppositionens, civilsamfundets og internationale observatørers beviser på valgsvindel fået befolkningen på gaden. Demonstranterne er blevet mødt af en voldsom reaktion fra styret.
De seneste måneders politivold og drab på civile nåede et højdepunkt i juledagene, hvor Frelimo officielt blev erklæret som vinder af valget. Mindst 175 blev dræbt mellem jul og nytår, hvilket bragte det samlede dødstal op på omkring 280.
Den nådesløse politivold mod de ellers fredelige demonstrationer, strejker og vejblokader, har fremprovokeret voldelige modangreb fra især de unge demonstranter.
Flere politifolk er blevet lynchet, og mange politistationer samt Frelimo-ejede bygninger og forretninger er gået op i flammer.
Den 23. december satte demonstranter også ild til dommer Lúcia Ribeiros hus, efter at hun tidligere på dagen havde stadfæstet, at Frelimos præsidentkandidat, Daniel Chapo, havde vundet med 65 procent af stemmerne.
Frelimos valgsejr bestrides af folk i gaderne og af den bredere politiske opposition, som har erklæret Venâncio Mondlane fra partiet Podemos for præsidentvalgets vinder.
Frelimos valgsejr bestrides af folk i gaderne og af den bredere politiske opposition, som har erklæret Venâncio Mondlane fra partiet Podemos for præsidentvalgets vinder
Helene Maria Kyed
Mens der nu går rygter om, at Frelimo-styret vil igangsætte en undtagelsestilstand for at klynge sig til magten, så har Mondlane erklæret, at folket med ham som præsident tager magten den 15. januar, hvor den nye Frelimo-regering officielt indsættes.
Det kunne lyde som et statskup, men om det sker, er usikkert.
Frelimo står utvivlsomt overfor det største folkelige oprør siden borgerkrigen endte i 1992. Mens Frelimo-styret siden 2017 har været i krig med væbnede islamiske grupper i den nordlige Cabo Delgado provins, så foregår de nuværende protester i hele landet.
Hertil kommer, at det er første gang, vi har set medlemmer af militæret bakke op om et folkeligt oprør, mens politiet aldrig har været mere presset.
Det handler ikke kun om valgsvindel
Det folkelige oprør handler dog om meget mere end valgsvindel. Der er nu erklæret en ’folkets revolution’ mod årtier med korruption, voksende ulighed, undertrykkelse og politivold under Frelimos ledelse.
Sloganer som ’red Mozambique’ (salva Mocambique), ’befri Mozambique’ (libertar Mocambique), og ’dem, der leder, er folket’ (quem manda é o povo), cirkulerer på gader og sociale medier.
Det grundlæggende budskab er, at folket vil af med Frelimos partistatsdiktatur, som i mange år har beriget sig selv og myrdet og intimideret kritikere. Især den store unge generation er vrede. De ser hverken jobmuligheder, uddannelse og anerkendelse under Frelimos styre.
Folket vil af med Frelimos partistatsdiktatur, som i mange år har beriget sig selv og myrdet og intimideret kritikere
Helene Maria Kyed
Meget tyder dog også på, at folk i den ældre generation, forretningsindehavere og offentligt ansatte er utilfredse med Frelimo. Mange blandt disse grupper har deltaget i arbejdsstrejker og fælles aktioner som at banke på gryder og synge fællessang, der har fundet sted siden valget.
Selv den kendte Frelimo-figur og enke til Nelson Mandela, Graça Machel, der også var gift med Mozambiques første præsident, Samora Machel, har kritiseret Frelimos ledelse og appelleret til, at man respekterer folkets stemme og overdrager ledelsen til Venâncio Mondlane.
Meget lidt tyder dog på, at Frelimos top har tænkt sig at lytte til kritikken eller give indrømmelser om valgsvindel.
Fra begyndelsen har Frelimo brugt politiet til at slå hårdt ned på demonstrationerne med tåregas, brutale anholdelser og beskydninger med skarpladte våben på åben gade.
Der har også været grove intimideringer af oppositionen, drabsforsøg på Venâncio Mondlane og periodisk nedlukning af mobilnetværk for at forhindre mobilisering af protester og deling af beviser for politivold.
I takt med at politivolden er eskaleret, er protesterne også blevet mere og mere voldelige. Samtidigt anklages Frelimo for at betale unge til at opildne til uro og smadre og stjæle fra butikker – en taktik som tilsyneladende går ud på at skabe kaos og delegitimere de politisk-motiverede protester, der nu bliver betegnet af politiets top som ’urban terrorisme’.
Juledag flygtede omkring 1500 fanger fra et højsikkerhedsfængsel i hovedstaden Maputo, og Frelimo anklages for at stå bag med det formål, at de kriminelle skal gå til angreb på befolkningen.
Nogle af fangerne blev filmet, mens de bar våben fra politiet. Frelimo har dog benægtet disse anklager og giver i stedet de unge oprørere skylden.
En ny karismatisk og samlende politisk figur: ’VM7’
Politivold, grove anklager om valgsvindel og protester i kølvandet på, at Frelimo har ’vundet’ et valg er langt fra nyt i Mozambiques 30 år lange historie med flerpartivalg, der blev indført i 1994 efter mange år med et-parti system.
Forskellen denne gang er skalaen af vold og længden af de folkelige protester. Tidligere har politivolden samt Frelimos jerngreb på valgkommissionen og de domstole, der ellers skal slå ned på valgsvindel, fået oppositionen til at makke ret.
Der har også ved tidligere valg været rygter om, at Frelimo har betalt oppositionen for at lukke munden.
Hvorfor er det anderledes denne gang?
En afgørende årsag til den vedvarende protest er i min analyse, at Mozambique har fået en ny karismatisk og samlende oppositionsfigur: Venâncio Mondlane.
Den 50-årig politiker, der også er deltids-præst og har en fortid som TV- og radiospeaker, kaldes ’folkets mand’, fordi han siger, at han vil give magten tilbage til folket. Og fordi han formår at italesætte de dybe problemer, landet og især de unge og fattige står overfor.
Mondlane er tidligere parlamentsmedlem for det hidtil største oppositionsparti, Renamo, som han også var borgmesterkandidat for ved kommunalvalget i Maputo i 2023.
Et valg, han formodentligt vandt, men som blev underkendt. I 2024 stillede han så op som præsidentkandidat for det hidtil ret lille oppositionsparti Podemos, men først efter, at Frelimo havde forsøgt at ugyldiggøre hans kandidatur under partiet CAD.
Under valgkampen var han yderst populær især blandt de unge, som i hobetal kom til hans kampagner. Mondlane lovede uddannelsesreformer, støtte til unges jobmuligheder og beskatning af de mange udenlandske investeringer, som udnytter landets ressourcer og beriger Frelimo-eliten på bekostning af befolkningen.
Mondlane blev også populær ,fordi han ikke udviste angst overfor politiets og Frelimos trusler og forsøg på at ’købe’ ham under valgkampen. Han italesatte, at han havde været genstand for drabsforsøg, og han erklærede på sociale medier, at han ikke ville tage imod Frelimos frynsegoder.
”Jeg står bag min mission om at redde landet, og det er min største ære, som ikke har en pris.”
I et land, hvor befolkningen er dødtrætte af korrupte politikere, gav det stor respekt, at han tilsyneladende ikke er til salg.
Allerede dagen efter præsidentvalget erklærede Mondlane sig som vinder. Han stod frem på sin egen TV-kanal og på Facebook og WhatsApp opfordrede han til generalstrejke som protest mod Frelimos valgsnyd.
Han opfordrede til revolution og udtalte: ”Mine brødre, det er blevet tid til, at der sendes et signal om, at det er folket, der har magten.”
At Frelimo så Mondlane som en trussel blev tydeligt to dage før strejken, hvor Mondlanes advokat, Elvino Dias, og Podemos’ talsperson, Paulo Guambe, blev dræbt på åben gade i Maputo.
Det skræmte dog ikke Mondlane og udløste endnu større folkelig opbakning til hans plan. Folk gik i gaderne i hobetal, trafikken stoppede, skoler lukkede og mange nedlagde arbejde. Protesterne steg i styrke, efter valgkommissionen erklærede Frelimo for vinder, og efter at politiet slog hårdt ned på utilfredse borgere.
Mens man ventede på, at forfatningsdomstolen skulle se på anklagerne om valgsvindel frem til dens beslutning d. 23. december, indledte Mondlane fire faser med protestaktioner.
Hver gang før en ny fase, gik Mondlane live på sin kanal, hvor han efter en bøn til Gud og en tale til folket med kritik af Frelimo systemet, detaljeret beskrev de protestaktioner, han gerne så ske.
Et af de indslag, jeg så, havde over 140.000 seere, og kommentarer strømmede ind med ord som ’vores præsident’, ’min præsident i hjertet’, og ’vores store far.’
Mondlane bliver også kaldt VM7: VM står for bogstaverne i hans navn. 7-tallet betyder den bedste ’spiller’ til at løse Mozambiques problemer, og det er adopteret fra fodboldspilleren Christiano Ronaldo, der havde et 7-tal på sin trøje, da han vandt FIFA’s pris for verdens bedste fodboldspiller.
Oprøret er i stor udstrækning drevet af Mondlane, som har været yderst kløgtig til at mobilisere folk via sociale medier. Der er udviklet en slags personkult omkring VM7, som tydeligt høres i de videoer, der cirkulerer på sociale medier, hvor det typiske aktionsråb er ’ Venâncio, Venâncio, Venâncio!’
Samtidig bruger Mondlane en retorik hvor han sætter folket fremfor sig selv i fronten af kampen.
Spørgsmålet i dag er, hvor meget Mondlane reelt set styrer oprøret, og hvordan han forholder sig til den eskalerende vold begået af civile. Siden d. 21. oktober har han været i eksil pga. politiovergreb, og efter et mordforsøg i Sydafrika menes han i dag at befinde sig i Europa.
Spørgsmålet i dag er, hvor meget Mondlane reelt styrer oprøret, og hvordan han forholder sig til den eskalerende vold begået af civile
Helene Maria Kyed
I sine beskeder har han lagt vægt på fredelige aktioner som at synge nationalsangen, blokere veje, lukke grænseovergange og undlade at betale vejskat. Selvom han har fremhævet folks ret til selvforsvar over for politivold, så har han ikke udstedt ordre om at brænde statslige institutioner eller lynche politimænd.
Han påstår, at det er betalte unge Frelimo infiltratorer, der står bag ødelæggelserne: ”Det har intet med folkets kamp, at gøre”, sagde han.
En hel det tyder dog på, at de unges voldelige aktioner er løbet løbsk og mange i befolkningen er blevet utålmodige med de manglende politiske resultater.
Da unge demonstranter før jul erklærede, at de gjorde klar til at storme præsidentpaladset, var det heller ikke baseret på Mondlanes ordre, men udtryk for de unges egen kamp. De vil af med Frelimo nu.
Mondlanes plan er nu at tage magten den 15. januar, og han har appelleret kraftigt til at militær og politi går over på folkets side. Han udtrykker dog ikke en plan om at tage magten med vold, men har i stedet forslået at danne en slags parallel regering både nationalt og lokalt. Om det vil udvikle sig til et slags statskup, er uvist.
En usikker og voldelig fremtid
Meget lidt tyder på, at krisen i Mozambique vil blive løst gennem en reel politisk dialog, der er styret af Frelimo-regeringen. I midten af november da protesterne tog til, så det ud til, at Frelimo-toppen ville prøve at lave en aftale med oppositionspartierne. Det faldt til jorden, da Frelimo afviste Mondlanes krav om at diskutere valgsvindel, forfatningsændringer og droppe de grove anklager mod ham for at opfordre til ødelæggelser og ’statskup’.
Den ikkeeksisterende dialog er tegn på, at Frelimo nægter at opgive magten og anerkende de dybere problemer, som ligger bag oprøret – nemlig fattigdom, marginalisering og korruption.
Frelimo har for meget at tabe, også økonomisk. I stedet har Frelimo valgt en stadig mere militariseret håndtering af krisen, som vi også har set det i Cabo Delgado-provinsen de sidste syv år, hvor regeringen kæmper mod islamistiske oprørsgrupper.
Samtidigt prøver Frelimo i disse dage at skabe kaos og splittelser ved at sende ballademagere i gaderne og skabe frygt gennem politivolden. Der går også rygter om, at Frelimo til et møde den 29. december forsøgte at købe sig til en aftale med partilederne fra oppositionen, herunder Podemos, men uden om Mondlane.
Det minder om taktikker Frelimo har brugt i årevis.
Denne gang står Frelimo dog overfor en oppositionsleder og en ung befolkning, der ikke har udvist tegn på at give op før styret falder. Meget tyder derfor på en intensivering af voldelige sammenstød over den nærmeste tid.
Et vigtigt spørgsmål nu er, hvor længe den brede befolkning vil blive ved med at bakke op om protesterne, og hvordan sikkerhedsstyrkerne vil reagere på en yderligere optrapning. Allerede under de tidlige protester nægtede soldater at adlyde ordre og assisterede i stedet protesterne.
Der har også været lavt rangerende i politiet, som har gjort det samme, selvom politiets top stadig bakker kraftigt op om Frelimo-styret. Lige som andre borgere er mange politibetjente og soldater utilfredse med situationen, især de lave lønninger til offentligt ansatte.
Hvis sikkerhedsstyrkerne i stor skala går over på ’folkets’ side, så vil det se sort ud for Frelimo.
Desværre ser det ikke ud til, at det internationale samfund vil hjælpe med at løse krisen, som næsten har været fraværende i medierne. Selvom internationale valgobservatører har fremlagt beviser for valgsvindel, og vestlige ambassader har fordømt volden mod civile, skal vi ikke forvente, at Bruxelles og Washington tager afstand fra Frelimo-styret.
Selvom internationale valgobservatører har fremlagt beviser for valgsvindel, og vestlige ambassader har fordømt volden mod civile, skal vi ikke forvente, at Bruxelles og Washington tager afstand fra Frelimo-styret.
Helene Maria Kyed
Der er for mange økonomiske og geopolitiske interesser på spil. Især franske, italienske og amerikanske firmaer har investeret i gas og olieudvinding i Mozambique, og kritik af Frelimo ses som en risiko for at øge Kinas og Ruslands indflydelse i landet.
Det efterlader Mozambiques vrede unge og politiske opposition til at klare kampen mod Frelimo-styret på egen hånd med vold og ødelæggelser til følge.