10 konflikter, vi holdt øje med
International Crisis Group udgiver i begyndelsen af hvert år en liste over de 10 konflikter, tænketanken vurderer, det er vigtigst at holde øje med det år. Den liste omtaler vi hvert år i januar her på Globalnyt. Nu i december tager vi et kig på, hvordan det så gik i forhold til forudsigelserne.
De 10 konflikter i 2020 var:
Iran (USA-Iran, Irak og Israel)
Afghanistan
Yemen
Etiopien
Burkina Faso (Sahel)
Libyen
Venezuela
Den Demokratiske Republik Congo
Kashmir
Nordkorea
“Hvis Nordkorea eskalerer sine provokationer, kan Trump-administrationen reagere på samme måde, som den gjorde i 2017 med verbale angreb og forsøg på at stramme sanktionerne samt ved at udforske militære muligheder med ubegribelige konsekvenser.”
Det skrev tænketanken International Crisis Group i sin analyse af Nordkorea-USA-konflikten i sit overblik over 10 konflikter at holde øje med i 2020. Globalnyt har kigget på, hvordan konflikten rent faktisk udviklede sig i 2020.
Militant nytårstale og søde beskeder
Nordkorea begyndte 2020 på krigsstien. Den kære leder, Kim Jong-un, holdt i hvert fald en nytårstale til nationen, hvor han annoncerede, at Nordkorea snart ville lancere et nyt strategisk våben. Derudover ville landet ikke længere underlægge sig aftalen om et midlertidig stop for atomprøvesprængninger og tests af langtrækkende missiler – en aftale, der har været en grundpille i forhandlingerne med Washington.
Nordkoreas leder lod dog en dør stå på klem for dialog, da han understregede, at omfanget af testene afhang af USA’s attitude. I Washington er holdningen, at Nordkorea skal droppe sit atomprogram, før USA ophæver sanktionerne mod landet.
Hvis formålet med talen var at forsøge at presse USA til at komme med indrømmelser, blev det ikke indfriet. Donald Trumps svar var, at han og Kim Jong-un har underskrevet en atom-nedrustningsaftale.
“Jeg tror, han er en mand, der holder sit ord,” sagde den amerikanske præsident.
Få dage efter sendte Trump sin nordkoreanske kollega en fødselsdagshilsen, hvilket dog ikke fik nordkoreanerne til at bløde op.
“Mr. Kim kan personligt godt lide Mr. Trump, men han vil ikke lede sit land på baggrund af følelser,” udtalte en rådgiver fra det nordkoreanske udenrigsministerium.
I marts affyrede Nordkorea så flere kortrækkende missiler. Dette affødte ikke skarpe reaktionerne fra Donald Trump, der tidligere har bagatelliseret nordkoreanernes tests af kortrækkende missiler med, at de er “helt normale”. I maj tweetede han, at han var glad for at se Kim Jong-un tilbage sund og rask, efter at denne ikke havde vist sig offentligt i lang tid – formentlig på grund af sygdom.
Vil ikke trykke hånd med USA
Donald Trumps neddroslede retorik over for Nordkorea og diverse lykønskninger til Kim Jong-un blev dog ikke gengældt af nordkoreanerne. De markerede i juni toårs jubilæet for de to lederes historiske møde i Singapore med at sætte spørgsmålstegn ved, om der længere var behov for at trykke hånd med USA. Landets udenrigsminister sagde, at det håb om et forbedret forhold, der levede for to år siden, nu er afløst af fortvivlelse.
Opfattelsen i Pyongyang er, at Nordkorea er kommet med flere indrømmelser – såsom at tilbyde at rive atomanlægget Yongbyon ned – uden at USA har ophævet sanktionerne. Derfor vil Nordkorea, ifølge udenrigsministeren, nu fokusere på at styrke sit militær, så landet kan modstå den militære trussel fra USA.
Et resultatet af denne strategi så dagens lys i oktober, hvor nordkoreanerne afslørede et af verdens største interkontinentale ballistiske missiler, der blev beskrevet som et sandt monster. Monster-missilet blev præsenteret ved den største militærparade i Nordkoreas historie, hvor Kim Jong-un holdt en retorisk mindre truende tale end sin nytårstale, samtidig med at han fremviste sit nyeste militære isenkram og militære styrker.
Signalet var ikke til at tage fejl af: Nordkorea er ikke knækket.
Banditten i Pyongyang vs. rabieshunden i Washington
Helt som forudset af International Crisis Group har Nordkorea – vanen tro – provokeret og raslet med sabler i 2020. Landet afholdt sig dog fra atomprøvesprænginger og testaffyring af langtrækkende missiler, som Kim Jong-un ellers annoncerede i sin nytårstale. Tests, landet ikke har gennemført siden 2017.
Trump-administrationen har været forholdsvis tilbageholdende over for Nordkorea og har ikke reageret med bål og brand på de nordkoreanske provokationer. Regeringen i Washingtons fokus har i 2020 været mere rettet mod den amerikanske valgkamp og på at svække Iran.
Læs også: Irans annus horribilis
Der er tradition for, at Nordkorea affyrer nogle missiler for at teste nyindsatte amerikanske præsidenter. Dette kan også blive tilfældet for Joe Biden, som bestemt ikke er på fødselsdagskort med Kim Jong-un. Under den amerikanske valgkamp omtalte Biden den nordkoreanske leder som en bandit, mens Nordkorea omvendt har kaldt Biden for en rabiesramt hund, der skal tæves ihjel med stav.
Der er med andre ord nogle skår, der skal klinkes, før vi ser Joe Biden og Kim Jong-un trykke hånd foran verdenspressen.
