Afrikas ikoniske savanne-træ uddør på mystisk vis

baobab-955876_960_720
Thomas Jazrawi

Den afrikanske savanne mister mange af sine ældste og største Baobab-træer. 

Det er sket de seneste 12 år, viser en ny undersøgelse, der er omtalt i bl.a. The Independent og BBC

Forskere mener, at svindet kan skyldes klimaforandringer, men de har ikke håndfaste beviser. 

Baobab-træet er et af verdens ældste træsorter og kan blive flere tusinder af år gammelt. Samtidigt kan det blive op til 30 meter højt.

Det vokser i Australien, på den arabiske halvø og er et af den afrikanske savannes særlige kendetegn. 

“Chokerende og meget sørgeligt”

I studiet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Plants har forskerne undersøgt nogle af de gamle træer.

Her kunne de konkludere, at 8 af de 13 ældste og fem af de seks største træer enten var totalt døde eller var delvist ødelagt.

Det forbavsede forskerne, da nogle af stammerne døde meget pludseligt. 

En af forskerne fortæller til BBC, at det er “chokerende og meget sørgeligt” at se dem dø.

De døde eller døende træer er alle mellem 1.000 og 2.500 år gamle. 

Baobab-træerne har nogle lange, brede træstammer, hvor de lagrer vand, så de kan klare forholdene på de tørre savanner.