Amnesty opfordrer handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) til at true med at stoppe millionstøtten til FN’s narkotikaprogram i Pakistan, efter at landet i december igen beyndte at eksekvere dødsstraf ved hængning.
Danmark bør lægge maksimalt pres og true med at trække millionstøtten til FN’s narkotikaprogram (UNODC) i Pakistan, efter at landet i december brød sit otte år lange moratorium for henrettelser og genoptog brugen af dødsstraf. Det mener Amnesty Internationals danske afdeling.
Premierminister Nawaz Sharif har truet med at henrette 500 terrordømte som reaktion på et terrorangreb mod en skole i Peshawar, og indtil nu er 24 blevet henrettet.
Men henrettelserne omfatter ikke kun terrordømte, og den 13. februar blev to mænd hængt for et drab, der ikke havde nogen relation til terror.
8.000 venter på henrettelse
Over 8.000 sidder på dødsgangen i Pakistan – mange af dem dømt for narkotikakriminalitet – og Danmarks støtte, der primært sigter på at styrke grænsekontrollen, risikerer derfor indirekte at bidrage til henrettelser af narkokriminelle.
”Som situationen er i Pakistan lige nu, kan den danske støtte til UNODC i sidste ende bidrage til dødsdomme og henrettelser af narkokriminelle. Dermed legitimerer man også Pakistans brug af dødsstraf”, siger Amnestys vicegeneralsekretær Trine Christensen, der har skrevet til udviklingsminister Mogens Jensen for at få Danmark til at lægge pres på Pakistan og UNODC for at stoppe henrettelserne.
I et notat fra 2012 beskriver UNODC sin politik i forhold til samarbejdslande, som anvender dødsstraf:
”UNODC placerer sig i en meget sårbar situation i forhold til beskyttelsen af menneskerettighederne, hvis man fortsætter støtten til politistyrker i lande, der aktivt idømmer dødsstraf for narkotikaforbrydelser”. Det gælder også ”træning af grænsevagter, som er ansvarlige for at arrestere narkosmuglere, som dømmes til døden”. Hvis et land fortsætter med at gennemføre henrettelser på trods af politisk pres fra omverdenen, ”har UNODC ikke andet valg end at indefryse eller stoppe støtten helt”, skriver Amnesty.
Ifølge en aktindsigt, som Gadejuristen har delt med Amnesty International, erkendte UNODC i 2014, at støtten til de pakistanske myndigheders grænsekontrol vil føre til flere domfældelser for narkotikaforbrydelser.
Men UNODC valgte sidste år at fastholde sit program i Pakistan, så længe moratoriet mod dødsstraf var i kraft.
Regeringen stoppede bidraget til UNODC i Iran
”Men nu er moratoriet ophævet, henrettelserne er i fuld gang, og der er absolut ingen garantier for, at Pakistan vil vige tilbage fra at henrette personer, der har begået narkoforbrydelser. Danmark må lægge maksimalt pres på UNODC og Pakistan og true med at trække sin støtte på samme måde, som regeringen i 2012 stoppede bidraget til UNODC’s program i Iran af de samme grunde”, siger Trine Christensen.
Amnesty International har i flere rapporter dokumenteret, at dødsdomme i Pakistan ofte tildeles efter uretfærdige retssager, brug af tortur for at tvinge tilståelser ud af de anklagede og med mangelfuld adgang til advokater og juridisk bistand.
Der er derfor stor risiko for, at mange af de dødsdømte er uskyldige. Efter terrorangrebet i december har Pakistan desuden overflyttet en række sager fra civile domstole til militære domstole for at fremskynde processen, hvilket yderligere udhuler retssikkerheden, skriver organisationen.
En undersøgelse foretaget af Justice Project Pakistan (JPP) i 2012 viser, at der på det tidspunkt var afsagt dødsdom i 818 terrorrelaterede sager.
Af dem havde de 256 dømte – svarende til 31 procent – ikke nogen som helst forbindelse til terrorisme. Pakistans vagt formulerede terrorlov giver mulighed for at idømme dødsstraf for et bredt spektrum af forbrydelser, herunder mennesker, der er anklaget for narkoforbrydelser.
