Snesevis af menneskeretsaktivister i Kina er i de seneste uger blevet sat i husarrest eller har modtaget advarsler fra de kinesiske myndigheder om, at årsdagen for blodsudgydelserne på Den Himmelske Freds Plads ikke skal markeres.
Det skriver Amnesty International i en pressemeddelelse forud for årsdagen.
Den 4. juni er det 30 år siden, at studerende og andre i 1989 samledes til demonstrationer i det centrale Beijing. Regeringen erklærede militær undtagelsestilstand og slog hårdt ned på demonstrationer.
Militæret blev sat ind flere steder i den kinesiske hovedstad for at være med til at stoppe demonstrationerne. Soldater og kampvogne skød direkte mod de demonstranter, der forsøgte at blokere militærets fremrykning mod Den Himmelske Freds Plads (Tiananmen-pladsen). Det er uvist, hvor mange der blev dræbt den 3.-4. juni 1989, men vurderinger lyder på alt mellem flere hundrede mennesker til nogle tusinder.
Tvangsforflytter 82-årig mor til dræbt student
I dag er alt, hvad der har at gøre med nedkæmpelsen af de fredelige studenterdemonstrationer i 1989, underlagt streng censur i Kina.
Enhver, der på nogen måde forsøger at mindes ofrene, løber en alvorlig personlig risiko for forfølgelse og fængsling. Der er talrige eksempler på, at de kinesiske myndigheder er i færd med at tage en række forholdsregler og forhindre nogen form for markering af årsdagen den 4. juni.
I april blev aktivisten Chen Bing idømt tre og et halvt års fængsel, efter at han sammen med tre andre aktivister blev kendt skyldig i “urostiftelse og opfordring til optøjer”. De havde mindet ofrene for massakren på Den Himmelske Freds Plads ved at fremstille særlige mærkater, som de havde sat på spiritusflasker.
En anden aktivist, Deng Chuanbin fra Sichuan-provinsen, blev for knap to uger siden fængslet på samme mistanke om “urostiftelse og opfordring til optøjer”. Det skyldes formentlig, at han havde skrevet et opslag på Twitter om protesterne på Den Himmelske Freds Plads.
Den 20. maj beordrede kinesisk politi den 82-årige Ding Zilm, hvis 17-årige søn, Jiang Jielian, blev dræbt af soldater på pladsen i 1989, til at forlde sit hjem i Beijing og rejse de 1100 kilometer tilbage til sin hjemby Wuxi i Jiangsu-provinsen. Ifølge Amnesty International er det en almindeligt anvendt taktik fra politiets side for at forhindre aktivister i at udtale sig politisk, især når udenlandske mediers fokus er på særligt følsomme emner som massakren på Den Himmelske Freds Plads.
Undertrykkelsen af dem, der ønsker at holde en form for offentlig markering af begivenhederne den 4. juni 1989, er det seneste eksempel på en bredere undertrykkelse, der kun er taget til i præsident Xi Jinpings embedsperiode.
Under hans styre er der blevet tyndet godt ud i rækkerne af menneskeretsaktivister, der opfordrer til politiske og retslige reformer. Antallet af vilkårlige fængslinger, tortur og anden form for mishandling er steget, skriver Amnesty International.
”Vil fjerne 4. juni fra hukommelsen”
Forud for 30-årsdagen i næste uge opfordrer Amnesty International til, at ofrene og deres familier i det mindste får lov at kende sandheden om de blodige begivenheder.
”Præsident Xi læser stadig op af det samme slidte politiske manuskript og retsforfølger på ondskabsfuld vis de mennesker, der søger sandheden om tragedien i en orkestreret indsats for at fjerne hændelsen den 4. juni fra hukommelsen,” siger Roseann Rife, der er researchleder for Østasien hos Amnesty International.
”Den kinesiske regering må indse, at uanset omfanget af undertrykkelsen vil det aldrig fjerne den rædselsfulde slagtning, der foregik på og omkring Den Himmelske Freds Plads. Et første skridt i retning af retfærdighed vil være, at man langt om længe giver folk i Kina, herunder de gamle forældre, hvis børn blev dræbt i nedkæmpelsen af demonstrationerne, lov til at mindes ofrene for 4. juni,” siger hun i pressemeddelelsen fra organisationen.
Studenterdemonstrationer med krav om demokrati og reformer. Billedet er taget på Tiananmen-pladsen den 4. maj 1989, en måned inden massakren.
Foto: Peter Turnley / Getty Images (arkiv)
