Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) tog i weekenden klart afstand fra bl.a. brug af oplysninger fremskaffet gennem tortur. Amnesty er dybt skuffet over, at Søvndals udmelding blev korrigeret kort efter i en fælles udtalelse med justitsministeren.
Det fremgår af en presseudtalelse fra menneskeretsvagthundens danske afdeling mandag.
Tortur underminerer de værdier, man forsøger at forsvare. Vi kan ikke stole på oplysninger fremskaffet ved tortur, hedder det.
Søvndal var ellers klar i mælet, da han ir Berlingske Søndag tog afstand fra den forrige regerings blåstempling af efterretningstjenesten PET’s brug af torturoplysninger fra udenlandske efterretningstjenester.
”Kampen mod terror og kampen for menneskerettigheder er ikke fjender af hinanden”, sagde Villy Søvndal, til stor ros fra bl.a. tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen og Amnesty International.
Amnesty er derfor dybt skuffet over, at Søvndal senere samme dag i en fælles pressemeddelelse med justitsminister Morten Bødskov (S), fastslog, at kursen er uændret for, hvem danske efterretningstjenester kan samarbejde med (herunder såkaldte slyngelstater, red.).
”Det stiller Danmark i et meget tvivlsomt lys, at vi viderefører de metoder, hvor vi hjertens gerne tager imod informationer fra lande, som er notorisk berygtede for systematisk at benytte tortur. Det må vi dybt beklage”, siger Lars Normann Jørgensen, generalsekretær i Amnesty Danmark.
Heller ingen garanti mod diplomatiske forsikringer
Villy Søvndal vil heller ikke garantere, at regeringen ikke fremover vil bruge såkaldte diplomatiske forsikringer som garanti for, at udviste terrormistænkte fanger undgår tortur i modtagerlandet.
”Det vil altid være en konkret afvejning af, hvilken risiko man vil løbe”, siger Villy Søvndal til Berlingske.
Hvad er en diplomatisk forsikring? – se http://www.amnesty.dk/node/494
Amnesty mener, at alene behovet for en diplomatisk forsikring er en anerkendelse af, at der er reel risiko for tortur. Hvis man forsøger at indhente en garanti fra et andet land, er det bevis nok på, at risikoen for tortur er så stor, at ingen kan blive sendt tilbage til det pågældende land.
Tortur bliver desuden udøvet i hemmelighed, og det er derfor næsten umuligt at beskytte de udleverede fanger mod tortur.
”Diplomatiske forsikringer har ingen retsvirkninger – ingen konsekvenser og er ikke det papir værd, de er skrevet på”, anfører Lars Norman Jørgensen.
”Guantánamo er USA’s eget problem”
I bestræbelserne på at lukke fangelejren Guantánamo på Cuba har USAs præsident Barack Obama opfordret EU til at give asyl til nogle af de tilbageværende 171 fanger.
Det afviser Villy Søvndal, som overfor Berlingske kalder Guantánamo ”et problem, USA selv har skabt”.
Amnesty International opfordrer USA til at efterleve FN’s konventioner og stille Guantánamo-fangerne for civile domstole efter internationale standarder – eller løslade dem.
Samtidig opfordrer Amnesty andre lande til at bistå USA ved at tage imod fanger, som USA ikke agter at retsforfølge, men ikke kan vende hjem af frygt for forfølgelse, tortur eller dødsstraf.
”På linje med flere andre EU-lande kan Danmark tage imod en eller flere fanger fra Guantánamo”, mener Lars Normann Jørgensen.
