Af Morten Emil Hansen og Natalia Lehrmann
hhv. sekretariatsleder og policy assistent i Concord Danmark
De globale fødevarepriser har aldrig været højere og overgår i dag niveauet under den globale fødevarekrise i 2007-08, som drev mere end 100 millioner mennesker ud i sult og hungersnød.
Ifølge Verdensbanken er verdensmarkedsprisen på hvede mere end fordoblet siden januar sidste år. Verden står derfor overfor en ny omfattende global fødevarekrise.
Flere internationale organisationer har allerede slået alarm, heriblandt Verdensbanken som vurderer, at de stigende fødevarepriser siden juli 2010 har medført, at 44 millioner flere mennesker lever i absolut fattigdom.
Der er mange årsager til de globale fødevarekriser, f.eks. ændrede forbrugs- og importmønstre i vækstøkonomierne, ekstreme vejrforhold, efterspørgslen på biobrændstof, eksportrestriktioner m.m.
Men under den sidste fødevarekrise i 2007-08 blev det klart, at den globale spekulation i fødevarer var stærkt medvirkende til at forstærke de voldsomme prisstigninger og prisudsving på de mest basale fødevarer.
FAOs råvareprisindeks steg med 71procent på blot 15 måneder fra slutningen af 2006 til marts 2008 og faldt derefter tilbage til 2006-niveauet i løbet af få måneder, da investeringsboblen sprang.
DA SPEKULANTERNE SØGTE NYE JAGTMARKER
Den stigende interesse for råvarespekulation accelererede i forbindelse med de omfattende afreguleringer af finansmarkederne, som fandt sted i løbet af 1990erne og forsatte op i 2000-tallet.
I denne periode var investorerne på jagt efter nye markeder efter at IT-boblen bristede i 2001 og efterfølgende boligboblen i 2007, hvilket medførte en eksplosiv stigning i såkaldte råvarederivatkontrakter på hele 500 procent i perioden 2002–2008.
Ligeledes steg investeringerne i det såkaldte råvareindeks fra omkring 5 milliarder dollars i 1995 til omkring 260 milliarder dollars i 2008.
Investeringsselskaberne fremhæver ofte at spekulation blot er ”investeringer” og dermed bidrager positivt til den økonomiske vækst. Men dette argument holder ikke for råvarespekulation.
Prisfastsættelsen har nemlig intet at gøre med det faktiske udbud og efterspørgsel på de fysiske varer – er tværtimod ren spekulation. Kun 2 procent af de såkaldte futureskontrakter, der bruges til investering i råvarer, ender ud i en faktisk levering af en fysisk råvare.
PROFIT OG ATTER PROFIT
Hovedparten af spekulationen i priser på fødevarer har udelukkende et finansielt og profitmaksimerende sigte. Ifølge Wall Street Journal bidrog råvarespekulation, herunder i fødevarer, med 1,5 milliarder dollar til Goldman Sachs’ overskud i 2008, svarende til omkring 1/3 af virksomhedens samlede indtægt.
Prisstigningerne og de voldsomme prisudsving på helt almindelige fødevarer rammer verdens fattigste særligt hårdt.
Først og fremmest må de fødevareimporterende lande afsætte markant flere økonomiske midler til at kunne brødføde deres befolkning. Men også fattige familier mærker konsekvenserne af de store prisudsving.
I verdens mindst udviklede lande bruger en husholdning mellem 50-80 procent af sin samlede indkomst på mad og fattige familier er derfor ekstremt sårbare over for prisudsving.
Til sammenligning bruger en dansk familie gennemsnitligt 12 procent af sin samlede indkomst på mad. Det er derfor, mange danskere endnu ikke har bidt mærke i de historisk høje fødevarepriser.
SVÆRT FOR U-LANDENES BØNDER
De voldsomme prisudsving på basale fødevarer skaber ydermere et dårligt investeringsmiljø for landbruget. Udsvingene gør det næsten umuligt for landmænd at forudse, hvilke afgrøder der skal satses på.
Problemet er særligt stort i verdens fattigste lande, hvor adgangen til markedsinformationerne ofte er sparsomme og fødevareproduktionen udgør en forholdsvis stor andel af landenes samlede økonomi.
Landmænd kan mindske risikoen for prisudsving ved at indgå såkaldte futureskontrakter, som forpligter producenten at levere en given vare om f.eks. 3 måneder (future) til en på forhånd fastsat pris – uanset om priserne i denne periode stiger eller falder.
Landmanden er på denne måde sikret mod eventuelle prisudsving. Men det er netop disse futureskontrakter, som er blevet et mål for internationale spekulanter.
Fødevaremarkedet er ekstremt påvirkeligt, idet mad er en basal nødvendighed, som efterspørges til trods for store prisstigninger. Dette gør samtidig fødevaremarkedet ekstremt skrøbeligt overfor spekulation.
Futures-fødevaremarkedet udgør kun omkring én procent af det samlede aktiemarked og det kan derfor mærkes, når spekulanter flytter store summer over i fødevarederivater og skaber en investeringstrend, så flere får lyst til at spekulere i fødevarer.
Dette skaber en såkaldt systemisk effekt, hvor spekulanter har interesse i at fastholde en stigende pristendens for at kunne øge afkastet.
HVAD G20-LANDENE KUNNE GØRE
Det er selvsagt ikke ulovligt, at finansverdenen investerer i fødevarer. Men de negative effekter for verdens fattigste har fået stigende international opmærksomhed fra de politiske beslutningstagere.
Derfor forsøger Frankrig igennem det igangværende G20 formandskab at styrke reguleringen af de finansielle fødevaremarkeder samt sikre større sikkerhed og forebyggelse af fremtidige fødevarekriser. Det kræver dog omfattende politiske beslutninger at komme fødevarespekulationen til livs.
G20-landene må f.eks. indføre et direkte forbud for brugen af råvareindeks, som direkte opfordrer til at øge spekulationen.
Herudover bør der vedtages kraftige restriktioner overfor børshandlede fonde og -obligationer, som sikrer, at derivater kun bruges til at risikoafdække køb og salg af fysiske fødevarer og således fjerner incitamentet for banker, hedgefonde og pensionsfonde til at spekulere i fødevarer.
Samtidig må ejerskabs- og kontrolrestriktioner strammes for at undgå, at et lille antal finansielle institutioner ikke kontrollerer markedet, sådan som de hidtil har gjort.
G20-landenes beslutninger vil muligvis ikke kunne afværge den igangværende globalefødevarekrise. Men det vil kunne fjerne de værste prisstigninger og prisudsving og dermed redde millioner af mennesker fra et liv i sult og hungersnød.
—————
Analysen er oprindeligt bragt i dagbladet Politiken mandag d. 11. april 2011. Den er stillet til rådighed for u-landsnyt.dk af forfatterne. Concord Danmark er paraply for EU-interesserede NGOer herhjemme. Se også www.concorddanmark.dk
