Appel: Tænk på kurderne – støt Tutus opråb om dialog

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

“Det er stærkt kritisabelt, hvordan NATO og EU har ignoreret det kurdiske spørgsmål i samarbejdet med Tyrkiet. Det synes glemt i EU, også i Danmark, at respekt for det kurdiske mindretals rettigheder har været en betingelse for tæt EU-samarbejde med den tyrkiske regering”.

Sådan hedder det i en udtalelse mandag i anledning af FN’s menneskerettighedsdag (10.12.12.) underskrevet af flere danske organisationer.

Det kurdiske folk, som i alt tæller ca. 30 millioner, og som er mindretal i fem stater i Mellemøsten, mærker intet til de ellers glædelige tendenser til demokratisering og bedre menneskerettigheder i området, hedder det og udtalelsen fortsætter:

”Alle mennesker er født lige og frie i værdighed og rettigheder”, står der i artikel 1 i FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder. Det er næppe den oplevelse kurdere i Mellemøsten har og slet ikke den politik som regeringer i området og i verden aktuelt står for, som de underskrivende organisationer ser det.

Det står krystalklart i Menneskeretserklæringen og opfølgende konventioner, at forskelsbehandling ikke må finde sted på grund af f.eks. sprog og oprindelse. Kurderne oplever i mange lande det stik modsatte og deres situation er klart forringet de senere år.

Ikke mindst er det stærkt kritisabelt, hvordan organisationer som NATO og EU i de seneste år har ignoreret det kurdiske spørgsmål i samarbejdet med Tyrkiet. Det synes glemt i EU, også i Danmark, at respekt for det kurdiske mindretals rettigheder har været opstillet som en betingelse for tæt EU-samarbejde med den tyrkiske regering.

Der er internationalt blevet set gennem fingre med, at valgte parlamentsmedlemmer med kurdisk baggrund i øget omfang er blevet fængslet, sammen med journalister og advokater som følger kurdiske anliggender.

Også den danske regering overser kurdernes berettigede krav som mindretal og forsømmer at kritisere Tyrkiet. Tilmed er der arrestationer, retssager og lovinitiativer, der ensidigt synes at rette sig imod støtte til kurdiske bestræbelser for lige rettigheder og dermed virker som en støtte til den tyrkiske regering.

De underskrivende organisationer finder, at ægte politisk dialog mellem parterne er den eneste mulighed for at finde en løsning, og opfordrer den danske regeringen til at støtte det initiativ, som den anerkendte tidligere sydafrikanske biskop Desmond M. Tutu lancerede den 4. december 2012 i Bruxelles

Appellen har overskriften ”Det Kurdiske Spørgsmål i Tyrkiet – nu er det tid til dialog”. Heri opfordrer han sammen med prominente medunderskrivere til at genoptage de forhandlinger, der har fundet sted mellem PKKs leder Abdullah Ocelan og den tyrkiske regering siden 2009. Appellen vedhæftes.

Regeringen bør tilbyde de stridende parter i Tyrkiet, at udpege en eller flere fredsmæglere fra f.eks. de Nordiske lande, der kan medvirke i løsningen af det kurdiske spørgsmål. Norden har flere politiske personligheder der har erfaring og viden i fredsmægling.

Det vil være et værdigt bidrag fra Danmark til det kurdiske og tyrkiske folk, for at leve i fred og fordragelighed, anføres det slutteligt.

Underskrevet af

FN-forbundet
Jørgen Estrup

Fey-kurd
Fahri Akin

Kurdisk Forum
Villo Sigurdsson

Retspolitisk forening
Bjørn Elmquist

Se også www.fnforbundet.dk