Avis: Friis Bach kendte til GGGIs uføre for et år siden

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) fik for et år siden at vide af sine embedsmænd, at der var store problemer i Global Green Growth Institute (GGGI). På det tidspunkt havde Danmark støttet GGGI i halvandet år, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag.

Netop onsdag skal Friis Bach i et samråd i Folketingets udenrigsudvalg forklare, hvorfor han ikke orienterede Tinget om, hvad han vidste.

Ifølge Jyllands-Postens oplysninger fik ministeren i 2012 en helt konkret indstilling fra sine embedsmænd om indholdet af en GGGI-kritisk rapport fra den sydkoreanske rigsrevision, hvori det bl.a. hed, at der (også) var “områder, hvor det er helt afgørende, at der hurtigst muligt etableres regler i overensstemmelse med internationale normer”.

Rapporten, der ligger til grund for indstillingen, blotlægger, hvordan medlemmer af GGGIs ledelse har fået udbetalt for meget i boliggodtgørelse, ligesom GGGI i strid med reglerne har foretaget betalinger til sydkoreanske embedsmænd.

Danmark har siden 2011 støttet GGGI med 90 millioner kroner.

Friis Bach har tidligere udtalt, at han i lyset af den seneste ballade omkring GGGI gerne ville have givet en grundigere orientering tidligere til Folketingets partier.

Han mener dog ikke at have gjort noget forkert, da der ifølge Udenrigsministeriet ikke er tale om korruption i GGGI, og derfor er han som minister ikke forpligtet til at underrette Folketinget, gør han gældende.

Se også Knud Vilbys blog på
http://www.u-landsnyt.dk/blog/26/misbruget-omfatter-langt-mere-end-l-kke-fr-dseri

og Jørgen Harboes på
http://www.u-landsnyt.dk/blog/7/er-gggi-mon-danske-u-landspenge-v-rd