Bedre sundhedspleje hives ofte frem som et fremskridt i de internationale bestræbelser på at genopbygge Afghanistan, men det er langt fra en succeshistorie, konkluderer Læger uden Grænser (MSF) tirsdag i en kritisk rapport.
Rapporten med titlen “Mellem retorik og virkelighed: den løbende kamp for adgang til sundhedspleje i Afghanistan” beretter detaljeret om, hvordan medicinsk behandling i realiteten er en uopnåelig drøm for mange patienter.
”Mens det internationale samfund søger tilflugt i retorik, må det afghanske folk leve med den barske virkelighed”, anfører Christopher Stokes, Læger uden Grænsers generaldirektør.
Rapporten kommer efter mere end et årti med international bistand og investeringer. Alligevel er der den dag i dag alvorlige begrænsninger på sundhedspleje og akut behandling i Afghanistan. De tilbud, der er, imødekommer ikke de voksende behov, som konflikten skaber.
Selv om der har været fremskridt i sundhedsplejen siden 2002, blotlægger rapporten fra den internationale medicinske humanitære organisation de alvorlige og ofte dødelige risici, som almindelige afghanere er nødt til at tage for at få den behandling og hjælp, de har behov for.
Undersøgelsen er foretaget over seks måneder i hovedstaden Kabul i 2013 med flere end 800 patienter på de hospitaler, hvor Læger uden Grænser arbejder.
Den gør det klart, at den positive retorik, der omgærder adgangen til sundhedspleje, overskygger de problemer, som afghanerne lider under på grund af manglen på ordentlig behandling og pleje.
Bred kløft mellem ord og realiteter
”En ud af fem patienter, som vi interviewede, havde et familiemedlem eller en nær ven, som var død inden for det seneste år af mangel på behandling,” siger Christopher Stokes fra MSFs topledelse.
”40 procent af de patienter, som nåede frem til vore hospitaler, havde været udsat for kampe, landminer, kontrolposter eller chikane på rejsen”, føjer han til.
Patienternes vidneudsagn afdækker den brede kløft mellem de smukke ord på papirer og planer, og det, som egentlig fungerer.
Størstedelen af patienterne fortalte, at de havde fravalgt den nærmeste offentlige sundhedsklinik, da de sidst blev syge, hvilket tvang dem til at rejse langt for at søge behandling – med betydelige risici og omkostninger til følge.
”De fortalte om klinikker, der manglede medicin, kvalificeret personale og elektricitet. Og de fortalte om den voksende gæld de sad i for at kunne betale for behandling,” siger Stokes.
”Andre berettede, hvordan de måtte våge over deres syge eller tilskadekomne familiemedlemmer natten igennem, i håb om at de ville overleve til om morgenen, hvor det måske ville være sikkert nok at tage til hospitalet.”
Andre hensyn end menigmands vel
Over de sidste 12 år er der truffet beslutninger om, hvor og hvordan man skulle sørge for hjælp til Afghanistan.
Beslutningerne har alt for ofte været baseret på andre hensyn end befolkningens behov, f.eks. stabilisering, strategier rettet mod oprørere eller det såkaldte ”winning hearts and minds”, gør MSF gældende.
Resultatet har bl.a. været meget store huller i bestræbelserne på at klare de yderst presserende behov som følge af konflikten.
Internationale donorer, nødhjælpsorganisationer (herunder Læger uden Grænser) og afghanske myndigheder må omgående sætte de alvorlige mangler i sundhedsplejen på dagsordenen og tilsidesætte andre hensyn end befolkningens behov, hedder det.
Bør forhandle med alle parter
Afbrydelser af medicinske tilbud i de militært omstridte områder berører de bosiddende uforholdsmæssigt meget.
Usikkerheden og de humanitære hjælpeorganisationers begrænsede adgang til områderne er en hindring for løbende at kunne tilføre tilstrækkelig hjælp til samfundene.
For at nå de allermest sårbare bliver de humanitære organisationer nødt til at prioritere forhandlinger om adgang med alle sider i den væbnede konflikt, gør MSF gældede.
Samtidig må alle parter i konflikten gøre meget mere for at sikre at upartisk behandling og pleje kan gives til alle, der er syge og sårede.
”I takt med at den internationale interesse i Afghanistan svinder, er Læger uden Grænser vidne til en konflikt, der stadig hærger mange dele af landet sideløbende med en fejlslagen indsats for at imødegå de voksende humanitære behov,” siger Christopher Stokes.
Hvor MSF arbejder
Læger uden Grænser arbejder på Ahmad Shah Baba-hospitalet i det østlige Kabul og på Boost-hospitalet i Lakshar Gar i Helmand-provinsen.
Organisationen driver tillige et traumecenter i Kunduz, hvor mennesker i det nordlige Afghanistan kan modtage livsreddende kirurgisk behandling, og et fødselshospital i Khost i den østlige del af landet.
På alle stederne er behandling og pleje gratis. Arbejdet i Afghanistan beror udelukkende på private donationer, og MSF modtager ikke penge fra nogen regering.
Se også www.msf.org
Rapporten kan hentes (downloades) i sin helhed på
http://www.msf.org/sites/msf.org/files/msf_afghanistan_report_final.pdf
Yderligere oplysninger via:
Søren Krogsgaard, presserådgiver,
tlf: 28 18 08 27 og e-mail: [email protected]
