Knud Vilby
Knud Vilby (født 1942) er journalist, forfatter og ind imellem udviklingskonsulent. Han har i mere end 35 år beskæftiget sig med de politiske, sociale og menneskelige forhold på det afrikanske kontinent.
Han har arbejdet på Danmarks Radio, været chefredaktør på Information, formand for Den Danske Unesco Nationalkommission og Mellemfolkeligt Samvirke samt for Dansk Forfatterforening. Han var i en periode ligeledes medlem af Danidas styrelse og har også været formand for IWGIA, International Work Group for Indigenous Affairs.
Bertel Haarder læste dem. Stærkt, myndigt, til tider bevægende.
Jeg brugte citatet, da jeg holdt grundlovstale på Jyderup Højskole. Jeg talte om de aftryk, vi sætter gennem livet som mennesker. Men også om de aftryk samfundet sætter. De positive aftryk og de negative aftryk.
Et ansvar overfor resten af verden
Vi har i Danmark fået overdraget et fantastisk land. Vi har måske både været dygtige og heldige.
Der er sat politiske og økonomiske aftryk, som giver os velfærd, social sikkerhed, uddannelse og et højt forbrug.
Men vi sætter også et enormt stort negativt aftryk netop i kraft af produktionen og forbruget. 8,3 tons i CO2-udslip pr. dansker pr. år (2015), eller næsten dobbelt så meget som verdensgennemsnittet, og mere end ti gange så meget som det afrikanske gennemsnit. Det har endda været meget værre. Aftrykket er bragt ned over de senere år, for vi er i gang med en grøn omstilling. Men det er stadig alt for enormt.
Vi har stort medansvar for en udvikling, der er ved at ændre vilkårene for menneskers liv på jorden, og som blandt meget andet vil skabe vil skabe langt flere flygtninge. Det er historiens største udfordring. Det er blandt andet en konsekvens af vores aftryk. Og vi kan ikke undslippe historien eller undgå historiens dom.
Den privilegerede nation værner om privilegierne
Vi skærper grænsekontrol, samtidig med at vi sinker den grønne omstilling og afvikler store dele af den internationale indsats mod fattigdom og stort set hele miljø- og klimabistanden.
Der skal prioriteres i en økonomi, der har udfordringer, siger Kristian Jensen og regeringen. Men Danmark har tidligere prioriteret anderledes.
Danmark øgede udviklingsbistanden midt under den kolde krig, hvor fattigdommen i verden ikke var den primære trussel, men hvor vi så truslen i Øst. Alligevel havde Danmark råd til at øge bistand år for år, således at Danmark og et par andre lande var blandt de allermest internationalt ansvarlige i slutningen af 1980erne. Vi stod som rollemodel i FN og i verden. Bertel Haarder vil kunne huske det.
Truslerne er globale
I dag defineres aktivistisk udenrigspolitik alene som en militært orienteret udenrigspolitik. FN-indsatsen er reduceret voldsomt. Det samme er indsatser for fred og konfliktforebyggelse.
Grundlovens sikrer vores frihed (trods nylige begrænsninger). Men den sikrer ikke, at politikere handler med ansvar overfor de globale udfordringer. Truslerne er globale og klares ikke med grænsekontrol, men ved at vi ser ud over grænserne og handler ansvarligt.
Den grønne omstilling giver styrke både ude og hjemme (hvor den skaber arbejdspladser). Forsinkes omstillingen, svækkes Danmark.
Vi dømmes på de aftryk, vi sætter gennem livet. Som enkeltmennesker, som institutioner, som samfund. Vi dømmes både på de positive og de negative aftryk. Vi undgår ikke historiens dom. Folketinget og regeringen vil blive husket. Både for hvad der bliver gjort, og for hvad der ikke bliver gjort.
