Analyse af Adam Moe Fejerskov, Seattle, USA
Flere store og velansete medier får penge af Bill Gates’ fond for at at bringe positive historier om udviklingsbistanden. Men det medfører en risiko for at journalistikken bliver ukritisk og overfladisk.
Bill Gates har mange penge. Faktisk så mange penge, at det kan være svært at forstå helt hvor mange. Ved sidste tælling nåede hans formue svimlende 500 mia. kroner eller 500.000.000.000. Det er rigtig mange nuller.
En del af de penge bruger han hvert år på at hjælpe verdens fattigste gennem sin private fond, Bill & Melinda Gates Foundation. Fonden uddeler årligt i omegnen af 20 mia. kroner til forskellige formål indenfor global sundhed og udvikling (og en mindre sjat til uddannelse i USA). Det er lige lidt mere end Danmarks samlede udviklingsbistand.
For nogle år siden gik det op for Gates og fonden, hvor vigtig en rolle offentlighedens holdning til udviklingsbistand spiller når specielt regeringer skal tage stilling til om de vil hæve eller sænke bistanden.
De kom hurtigt til konklusionen, at langt de fleste historier bragt i populære medier omhandler skandaler eller lignende negativ omtale omkring udviklingsbistanden, og at disse har stor indflydelse på offentlighedens holdning til bistand.
Det problem kan vi nok alle sammen nikke genkendende til. For journalister på de store dagblade er der ikke noget som en skandale relateret til udviklingsbistanden, som kan bruges til at få en minister til at svede eller spjætte på sin taburet.
Penge for gode nyheder
For Gates og hans fond var en åbenlys løsning på dette problem, at betale medier for at bringe positive historier om udviklingssamarbejdet.
Fonden bruger derfor i dag hvad der svarer til omtrent 150 mio. kroner om året på såkaldte ’strategiske medie-partnerskaber’ med en række medier som New York Times, NPR (National Public Radio, USA’s offentlige radio), The Guardian, NBC (Amerikansk tv-station), men også organisationer som Oxfam, ONE og mange andre.
I USA kører lige nu en debat omkring disse medie-partnerskaber, med skarpe anklager om manglende journalistisk neutralitet, og overskredne grænser mellem advocacy og journalistisk dækning, fygende gennem luften.
Alle som en svarer de Gates-støttede medier naturligvis tilbage på anklagen med, at de har helt frie hænder til at skrive hvad de vil.
Ingen positive historier – ingen penge
Det er muligt, de har det, men hvis ikke de rapporterer i den positive ånd som fonden gerne vil have fremhævet kan de være sikre på at den finansielle støtte stopper. Det har adskillige medier og organisationer prøvet indtil nu.
Selv siger fonden, at dens ønske bare er at sprede mere og bedre information omkring udviklingsbistandens resultater. Mere information har aldrig skadet nogen.
Spørgsmålet er nok snarere hvad der ligger i bedre information. For med bedre information er der ingen tvivl om at fonden hentyder til et langt mere positivt billede, der ikke taler om vanskeligheder og manglende fremskridt, men om positive målbare resultater.
Men er det virkelig så dårligt når medierne bliver købt til at berette om alle de positive virkninger som udviklingssamarbejdet medfører?
Når alt kommer til alt er det jo muligvis med til at øge offentlighedens støtte til udviklingssamarbejdet. Der er ingen tvivl om at alle, der arbejder med udviklingsspørgsmål ville ønske mere spalteplads i dagbladene, og gerne også med budskaber, der ikke kun har til formål at udfordre ministre eller fortælle den uheldige historie.
Dystert billede bør ikke erstattes af et lyserødt
Ikke desto mindre må vi anerkende, at udviklingssamarbejdet ofte står overfor vanskeligheder, og at mange donorer tit træder forkert. Hvis de dystre billeder, der oftest tegnes af bistanden erstattes af et lyserødt og naivt billede om at alt er i den skønneste orden, er vi ikke nået nogen vegne.
Det vanskelige element i dette er naturligvis hvad man gør som avis eller bare freelancejournalist, når man står overfor sådanne penge.
Selv U-landsnyt.dk har ”reklameret” for en række stipendier som journalister kunne søge hos Gates Fonden.
Den lokale Seattle Times, fra byen hvor også fonden har sit hovedkvarter, nægtede i en lang årrække at modtage penge fra fonden, selv når den fulgte fonden rundt i Afrika for at rapportere om dens arbejde. Den faglige stolthed om neutralitet blev holdt i hævd.
Men forrige år gav avisen endelig efter. Økonomien så ikke for positiv ud, og pengene var gode. Mange af de journalister, der havde været med til at holde pengene væk græmmede sig.
I dag driver avisen en uddannelsessektion betalt af Gates Fonden, der i store træk fremfører argumenter magen til fondens.
Den halve sandhed
Hjemme i Danmark kender vi noget der ligner det, om end det ikke skal sættes i samme båd som de projekter nævnt her. Nemlig Verdens Bedste Nyheder. Sat i verden af Danida (og udviklingsorganisationerne, red.) til at give danskerne positive nyheder omkring alt det gode, deres skattebetalte udviklingsbistand medfører i verdens fattigste egne (og derfor naturligvis ikke er et uafhængigt medie på samme måde som The Guardian).
Verdens Bedste Nyheders mål om at give danskerne et mere positivt billede af udviklingsbistandens formåen har uden tvivl en positiv indflydelse på offentlighedens støtte til bistanden når den skal afprøves i diverse meningsmålinger.
På samme måde som dele af de amerikanske medier er bekymrede omkring udviklingen i Gates’ indflydelse på medierne, bør vi dog huske at altid være kritiske overfor de konklusioner, der drages i sådanne foretagender, og ikke sætte jubeloptimisme over den reelle virkelighed.
Udviklingsproblematikker fortjener mere spalteplads verden over, men med fokus på dybde og grundighed, ikke hurtige og overfladiske budskaber der kun fortæller den halve sandhed.
Adam Moe Fejerskov er Ph.d. studerende på Dansk Institut for Internationale Studier. Han kan kontaktes på mail [email protected] eller Twitter @afejerskov.
