Det er en fjerdedel af sponsorerne, der er forvundet på relativ kort tid. BØRNEfonden er således siden 2009 gået fra at have 74.558 sponsorater til 60.467 sidste år.
Det svarer nogenlunde til, at man er banket tilbage til niveauet i 2005. Derfra gik det fremad år for år og sponsorindtægterne steg med 50 procent – lige indtil 2009. Så knækkede filmen og siden er det kun gået én vej – nedad.
Alene over det seneste år – fra 2013 til 2014 – er indtægterne fra sponsorvillige privatpersoner faldet med 8,7 millioner kr., nemlig fra 167,2 mio. til 158,5 mio. På lidt længere sigt er tabet ikke overraskende ganske markant.
Oplysningerne fremgår af organisationens seneste årsrapport og regnskab for 2014, der netop er kommet på gaden.
Men nu skal det være anderledes – efter fem magre år skal der komme fem fede.
Rygraden
BØRNEfonden ved godt, hvad der står på spil. Kalder i årsregnskabet de private sponsorer for sin “rygrad”.
I bestyrelse og direktion for den i øvrigt velpolstrede fond finder man udviklingen “problematisk og utilfredsstillende”. Eller som det hedder:
“En væsentlig del af forklaringen (på faldet, red. ) ligger i den generelle økonomiske situation, som Danmark og den øvrige verden befinder sig i, men bestyrelsen og ledelsen finder udviklingen problematisk og utilfredsstillende og arbejder derfor målrettet på at vende udviklingen”.
Hvordan det?
Jo, direktionen med direktør Bolette Christensen i spidsen peger indledningsvis på, at “tilbagegangen i 2014 ikke er så kraftig som de foregående år, hvor der i kølvandet på finanskrisen er forsvundet 3.000-4.200 om året”.
Fra 2013 til 2014 forsvandt der “kun” 2.046 private danske sponsorater. Og 2.951 når de udenlandske tælles med.
Direktøren udbygger det i en pressemeddelelse:
“For første gang i mange år forventer vi i år at få lige så mange nye sponsorer ind, som vi mister. Og de kommende år tror vi på, at det er muligt at øge antallet af sponsorer igen”, anfører hun.
Årsberetningen siger herom, at “fastholdelsesaktiviteterne lykkes godt, og da sponsorerne generelt er loyale, budgetterer BØRNEfonden med at fastholde antallet af sponsorater i 2015”.
Vil lappe diget
Man vil kort sagt sætte en prop i diget og aner mange muligheder forude:
Som der står: Fra 2015 “skal antallet af sponsorer atter øges frem mod 2019” – altså over de næste fem år.
“Her skal bl.a. kampagner, loyalitetsfremmende aktiviteter over for sponsorerne samt målrettet kommunikation være med til at udvikle antallet af sponsorer, så indsatsen til børn og familier i fattige lande kan udbygges”.
Fondsledelsen vil gå omfattende til værks for at skabe fremgang igen efter svindsoten og bebuder bl.a. organisatoriske ændringer, hvad det så end måtte indebære:
“(Intensiveringen) betyder nye fokusområder for fundraising og organisatoriske tilpasninger, som sætter fokus på effektivisering og optimering af ressourceindsatsen”.
Erhvervslivet
Hvor skal pengene så i øvrigt komme fra – hvad er de “nye fokusområder”?
Bolette Christensen har nærmest fra sin første dag som direktør i oktober 2011 satset på øget sponsorvilje hos og samarbejde med danske virksomheder.
Hun kommer selv fra det brølende erhvervsliv, hvorfra hun medbragte sine styrkepunkter. U-landskendskab stod ikke skrevet ind som en betingelse for at få jobbet.
Som denne nyhedstjeneste noterede i et fødselsdagsportræt, da hun fyldte 50 i juni 2013:
“BØRNEfondens jobopslag (i bl.a. U-landsnyt.dk) var enestående for det danske u-landsmiljø derved, at man bevidst søgte en topchef uden u-landserfaring. Med andre ord en leder for en organisation, som arbejdede i u-landene, uden erfaring i dette arbejde”.
Sådan ville bestyrelsesformanden, en anden erhvervskvinde, Stine Bosse, have det. Og sådan blev det. Kendskabet til arbejdet i troperne skulle komme hen ad vejen.
Hvordan er det så gået?
Ja, fonden er glad for at kunne samarbejde med flere end 45 store og mindre virksomheder.
Og man er begyndt at sælge sig selv lidt billigere. F.eks. kan en virksomhed nu benytte BØRNEfondens logo til gengæld for en donation på 15.000 kr., hvor den før skulle stille med minimum 50.000.
Det er svært uden revisoruddannelse at se, hvor indtægterne fra virksomhedernes donationer står i regnskabet, men hvis vi f.eks. ser på posten, der hedder “øvrige indtægter til supplerende udviklingsarbejde” er den steget pænt, nemlig fra 11,72 mio. i 2013 til 19 mio. kr i fjor.
Og det er jo fint. Men det behøver ikke at have noget med sagen at gøre og alt i alt virker det vanskeligt at vurdere, om erhvervssamarbejderne har gjort den store forskel på bundlinjen.
Mere fra det offentlige
Det er der til gengæld andre ting, der gør.
Såsom 9,58 mio. fra årets Danmarks Indsamling (andetsteds anført som 9,43 mio. kr.), midler fra Danida, fra NGO-samvirket Civilsamfund i Udvikling, tips- og lottomidler, afkast af værdipapirer og andre indtægtskilder, f.eks. arv.
De offentlige kasser skæpper godt:
“Omsætningen er bl.a. vokset på baggrund af øgede indtægter fra projektmidler fra fonde og offentlige puljer til f.eks. vandprojekter, ebolaforebyggelse og rettighedsarbejde for børn og unge”, som det anføres i den medfølgende pressemeddelelse.
Som skynder sig at tilføje:
“Rygraden i BØRNEfondens økonomi er dog fortsat privatpersoner og virksomheder, som støtter et barn med en fast månedlig donation. Disse udgør 78 pct. af indtægterne”.
Virksomhedernes tyngde i disse månedlige donationer er som nævnt ikke videre belyst eller specificeret ud.
Summa summarum
Når det hele lægges sammen og alt regnes med, steg BØRNEfondens indtægter i 2014 med knap tre mio. til i alt 201,5 mio. kr.
Det er Bolette Christensen glad for: “Vi er meget tilfredse med regnskabet. Indtægterne betyder, at vi kan fastholde og udvikle vore aktiviteter for at give børn en barndom med skole, sundhedsydelser og ungdomsuddannelser i nogle af verdens fattigste lande”, siger hun.
Og trods nedgangen i sponsorater har BØRNEfonden formået at fastholde det nettobeløb, der er sendt til Vestafrika over de seneste år, hedder det.
Det nævnes, at udviklingsaktiviteterne kunne fastholdes på et uændret niveau i forhold til 2013 – nemlig 187 mio. kr.
Men det skyldes alt muligt andet end sponsorpengene. For af posten “anvendte månedsbidrag og gaver til udviklingsarbejdet” fremgår det, at de er sunket fra godt 142 mio. kr i 2013 til 134,68 mio. i fjor.
Der er altså sendt knapt otte mio. kroner færre ud til programlandene i Vestafrika og andre lande fra givervillige enkeltpersoner.
Gyngerne og karrusellen
Man har med Preben Uglebjergs let omskrevne visetekst “tjent ind på gyngerne, hvad man har mistet på karrusellen”.
Hvor gyngerne repræsenterer allehånde “andre” indtægter og karrusellen er den reducerede folkelige (sponsor)opbakning.
I domicilet i Fondenes Hus i Otto Mønstedsgade (bag Politigården) foretrækker man utvivlsomt det sidste, men tager gerne det første med for at afskibe et ordentligt årsresultat.
Det er oven i købet havnet med et plus på bundlinjen på tre mio. kr. Her nævner årsregnskabet dog udtrykkeligt, at en stor arv i omegnen af fem mio. kr. trækker overskuddet i hus.
Til gengæld fejler pengetanken ikke noget. Den rummede ved udgangen af 2014 i alt 29,9 mio. kr. mod 26,8 mio. et år før.
Adskillige NGO’er ville nok gerne kunne tumle sig i så mange penge. Alene afkastet af værdipapirer inklusive kursreguleringer løb op i 3,6 mio. kr.
Personalet – og retssagerne i Kap Verde
Bolette Christensens forgænger, Annette Lüdeking, måtte gå, og et forpestet personaleklima blev uofficielt angivet som en af årsagerne.
Hvordan er det i dag med de 38 ansatte i København og de andre ca. 710 medarbejdere i fondens programlande – Benin, Burkina Faso, Kap Verde, Mali og Togo?
Her er den gal på De Kapverdiske Øer i Atlanten, hvor BØRNEfonden er igang med at trække sig ud. Det gør man, fordi ø-staten er blevet for “rig” og der er nok at bruge pengene på andre steder.
Men det er ikke alle tilfredse med og det får – eller kan få – konsekvenser for økonomien. I den flotte brochure med årsberetningen står der:
“I regnskabet er der en hensættelse fra tidligere år på 2,2 mio. kr. til en retssag, som fhv. ansatte på Kap Verde har anlagt mod BØRNEfonden i forbindelse med udfasning af fondens aktiviteter på øen Santo Antao”.
“BØRNEfonden anser de anlagte krav for uberettigede, men har i lyset af en afsagt kendelse ved den lokale retsinstans på Kap Verde vurderet, at BØRNEfonden vil kunne blive forpligtet til at betale erstatning”.
“Andre tidligere ansatte på Kap Verde har anlagt to andre søgsmål i 2009 i forbindelse med afskedigelser, som BØRNEfonden ligeledes vurderer som uberettigede. Der er ikke afsat beløb til disse to sager under hensynstagen til sagernes karakter og udvikling”.
“I den ene sag er der faldet dom til fordel for BØRNEfonden, som de tidligere ansatte efterfølgende har appelleret, mens den anden sag er under behandling ved en lokal retsinstans”.
En dansk NGO, som ansatte i et u-land anlægger retssager imod…
Og som udsender en pressemeddelelse om sit årsregnskab med overskriften: “BØRNEfonden øger sin omsætning” – lidt a la det lokale supermarked.
Måske et eksempel på, hvorfor fonden en smule uvenligt kaldes “BØRNEfonden Inc.” i dele af u-landsmiljøet herhjemme.
Årsberetning 2014 og regnskabet kan findes hos BØRNEfonden