Søndag den 9 januar 2022 blev Afrikas største folkefest skudt i gang på Stade Omnisport Paul Biya Olempe i Camerouns hovedstad Yaoundé. I vestlige medier har der forud for den været spekulationer og usikkerhed om de afrikanske fodboldmesterskaber, AFCON, ville blive afholdt i år.
Usikkerheden bunder i en kombination af håb om aflysning af AFCON blandt fans og trænere af europæiske storklubber. De europæiske storklubber og deres fans hader at afgive deres spillere til landshold – og især i næsten en måned som mesterskaberne varer.
Afgivelse til afrikanske landshold og ditto mesterskaber har absolut lavstatus, og eksempelvis kaldte Jürgen Klopp, Liverpool’s karismatiske træner, AFCON for ”little tournement”. Den udtalelse trak han efterfølgende undskyldende tilbage. Der har dog været adskillige eksempler på, at afrikanske spillere enten er blevet presset til afbud eller er stødt til deres landshold meget kort tid inden turneringen.
Ingen tvivl hos Biya og Motsepe
For Paul Biya og Patrice Motsepe har der aldrig været tvivl om, at de afrikanske mesterskaber skulle afholdes nu og i Cameroun.
De to herrer er helt centrale og magtfulde. Paul Biya, der fylder 89 år i næste måned og senere på året kan fejre 40 år som præsident i Cameroun. Patrice Motsepe, der sidste år blev valgt uden modkandidater til den magtfulde post som præsident for det afrikanske fodboldforbund, CAF.
Læs også: Kan sydafrikansk milliardær skabe en gylden fremtid for fodbolden i Afrika?
For begge er afholdelsen af de afrikanske fodboldmesterskaber med til at styrke deres respektive positioner. For Paul Biya er mesterskaberne både et prestigeprojekt for ham personligt og for hele den fodboldglade nation. Faktisk skulle Cameroun have været vært for mesterskaberne allerede i 2019, men fik frataget værtskabet, fordi fodboldstadionerne ikke var færdige. Derfor overtog Egypten værtsrollen.
For Patrice Motsepe er afholdelsen af AFCON særdeles vigtigt, fordi han er blevet sat i spidsen for det afrikanske fodboldforbund for at få orden i butikken. CAF har gennem de seneste år været præget af skandaler om korruption og nepotisme, på den store klinge. Nu skal Motsepe få CAF på ret køl, og her skal han trække på såvel erfaringer som succesfuld klubejer i Sydafrika som gigantiske netværk indenfor sport og politik.
Det er i øvrigt Motsepe, der inden for det internationale fodboldforbund, FIFA, kæmper for både flere landshold til VM, og at VM afholdes hvert andet år. Den primære årsag er, at det vil betyde flere afrikanske hold og dermed bedre økonomisk indtjening til både CAF og de nationale fodboldforbund.
Turneringen skudt i gang med pligtsejr til de uovervindelige løver
Åbningskampen ved årets AFCON stod mellem værtsnationen Cameroun, med kælenavnet de uovervindelige løver, og Burkina Faso på det nationale stadion opkaldt efter præsidenten og med plads til 60.000 tilskuere. Mesterskaberne blev skudt i gang med fyrværkeri og præsident Paul Biya på tilskuerpladserne.
Han kunne se Burkina Faso komme foran med 1-0 i første halvleg. Heldigvis for Biya og landsmænd m/k leverede hjemmeholdet et comeback og levede dermed op til favoritværdigheden. Cameroun vandt 2-1 på to straffesparksscoringer fra anføreren Vincent Aboubakar, der til dagligt spiller i den saudiske klub Al-Nassr FC. Dermed skulle Camerouns muligheder for at gå videre til ottendefinalerne være rigtig gode, da de to andre hold i gruppen er fodboldminiputnationerne fra Kap Verde og Etiopien.
Små afrikanske nationer har overrasket
Der er flere andre overraskelser blandt de 24 deltagende landshold ved AFCON. (Turneringen blev i 2019 udvidet fra tidligere 16 hold.) Den største sensation blandt de deltagende lande er uden tvivl Comorerne, en lille østat i det Indiske Ocean med færre end 1 million indbyggere, som har kvalificeret sig for første gang. Det er ligeledes overraskende at Mauretanien kunne gentage succesen fra 2019 og endnu engang kvalificere sig til slutrunden.
Tam fest de første dage
Normal er AFCON en gigantisk fest ikke kun på stadionerne i værtslandet, men over alt på kontinentet. Fodbold er bare kæmpestort, måske det allervigtigste i livet for mange i Afrika. Men de seneste AFCON har ikke været den store succes med fest og farver, hverken på stadion eller i værtsnationen.
Det seneste mesterskab i Egypten blev afholdt under meget strenge reguleringer. Fordi Egypten tidligere har været ramt af blodige konflikter mellem fan-fraktioner og sikkerhedsstyrker i forbindelse med klubkampe. Så politistaten satte sig igennem, og det tog mere end toppen af begejstringen.
I henholdsvis 2017 og 2015 i Gabon og Ækvatorial Guinea var begge turneringer en lukket fest. I år ser det også ud til at blive begrænset. Det skyldes både de restriktive corona-regler for at komme ind på stadion og frygten for terrorangreb.
Bortset fra værtsnationskampen, så har kampene været præget at nærmest gabende tomme stadioner og langt fra atmosfæren i de gode gamle dage under AFCON. Verden fik et indblik i festlighederne ved VM i Sydafrika. Der var syngende og dansende fans med vuvuzelaer og andre stemningsskabende instrumenter.
Corona spiller med
De første dage har været spillemæssigt meget kedelige, nærmest bedre end sovepiller, det har været mere end svært at finde de opmuntrende præstationer. En vigtig grund til de tamme indsatser er blandt andet, at Covid-19 sender spillere i karantæne.
Helt absurd var det til mandagens kamp mellem Senegal og Zimbabwe, her var hele 11 spillere fra Senegals hold i corona-karantæne. Senegals landshold er en af forhåndsfavoritterne, de tabte finalen ved de seneste mesterskaber. Senegals løver, ja de er også løver, selvom løver vistnok er uddøde i Senegal, vandt med nød og næppe kampen, da bolden ramte en Zimbabwe-spiller på hånden og dommeren dømte straffe blot fire sekunder før tid. Liverpool stjernen, Sadio Mane, blev sat til at skyde. Han brændte faktisk to straffe ved seneste AFCON, men han stod for presset og scorede usvigeligt sikkert til slutresultatet 1-0.
Bortset fra åbningskampen med Cameroun, så er alle andre kampe de to første spilledage endt med 1-0 og lutter favoritsejre. Marokko-Ghana var en fifty-fifty kamp, og Ghanas landshold har absolut ikke imponeret på det seneste. Selvom om Ghana har Kalmadeen Sulemana på holdet. Han er tidligere FC Nordsjælland-spiller og spiller nu i fransk fodbold. Flere eksperter har udpeget ham til potentielt turneringens profil.
Fodbold i farlige områder
Selvom der indtil videre ikke har været meget spændende fodbold, så kan der meget vel blive spændinger uden for kridtstregerne i nogle af de områder hvor kampene spilles.
Gruppe F, med Gambia, Mauretanien, Tunesien og Mali er særlig interessant. Mali og Tunesien er forhåndsfavoritter, og sidstnævnte har et par superliga-profiler i form af Jebali fra OB og Slimane fra Brøndby på holdet.
Gruppens kampe skal afvikles i den sydvestlige kystby Limbe, der ligger smukt ved foden af Mount Cameroun. Det lyder idylisk, men den sydvestlig del af Cameroun er en del af en selverklæret republik, Ambazonia – en af Afrikas oversete blodige konflikter.
Konflikten i det sydvestlige Cameroun bunder i de tidligere kolonimagters skalten og valten, et af produkterne af europæiske landes deling af Afrika mellem sig. På Berlin-konferencen i 1884-85 med Bismarck for bordenden var området tysk Cameroun. Tyskland mistede de afrikanske besiddelser i forbindelse med Første Verdenskrig. Derefter sad britterne på området frem til 1961, hvor det blev selvstændigt.
Ved fransk mellemkomst blev området indlemmet i det fransktalende Cameroun i en såkaldt føderation, som blev udvisket af centralregeringen. Ambazonia har siden 2016 været præget af konflikter, og der er en separatistbevægelse, der kæmper for selvstændighed. Spørgsmålet er, om Ambazonia befrielsesbevægelse vil udnytte AFCON til at gøre opmærksom på deres kamp. Centralregeringen har allerede sat militæret i højeste alarmberedskab.
Konflikter i det tørre nord med Boko Haram i nærområdet
Gruppe D med Nigeria, Sudan, Guinea-Bissau og Egypten skal spille deres gruppekampe på det imponerende stadion Roundé Adija i byen Garoua i det nordlige Cameroun. Garoua ligger tæt på grænsen til Nigeria, og det burde være en fordel for Nigeria, der sammen med Egypten er forhåndsfavoritter. Der er kort afstand til gruppekampene for fodboldfans i det nordlige Nigeria.
Men netop regionen, hvor Garoua ligger, har været præget af voldsomme konflikter, primært mellem pastoralister og fastboende landbrugere. Konflikterne har de seneste måneder medført store flygtningestrømme til nabolandene, især til Tchad.
Desuden ligger Garoua ikke langt fra Boko Harams kerneområder i det nordlige Nigeria. Organisationen har været presset de seneste år, men Boko Haram er kendt for spektakulære aktioner. Der har været stor medieopmærksomhed, også i Vesten, på deres kidnapninger af børn og især piger. Igen, et bekymringspunkt for arrangørerne af AFCON om Boko Haram skulle forsøge at ødelægge fodboldfesten. Det vil tiden vise, men for Boko Haram er dårlig omtale i vestlige medier altid at foretrække frem for ingen.
Der er nok at se til for Cameroun, og vi er først lige startet.
Stig Jensen er lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet.
