Der sker ikke de store fremskridt i EU’s forhold til Latinamerika. I 2019 blev en handelsaftale med de fire sydamerikanske lande i Mercosur efter tyve års diskussioner forhandlet færdig, men den kan ikke godkendes af EU-parlamentet eller alle medlemslandene i den nuværende form.
Mercosur består af Argentina, Paraguay, Uruguay og Brasilien, og det er særligt sidstnævnte, der har været i søgelyset. Det skyldes en stigende afskovning i Amazonas, og i særdeleshed den miljømæssige kurs, som den nuværende præsident, Jair Bolsonaro, har fulgt.
Men der er præsidentvalg i det store sydamerikanske land næste år, og måske kan en anden person i spidsen for Brasilien betyde et tættere forhold til EU. Det håber den socialdemokratiske gruppe i parlamentet, som fejrede “Latinamerikansk dag” mandag med et besøg af Brasiliens tidligere præsident, Luiz “Lula” da Silva.
”Vi overbragte vores gruppes uforbeholdne støtte til præsident Lula til ved næste præsidentvalg at genoprette demokrati og værdighed for det brasilianske folk. Hans kamp er ikke bare afgørende for Brasiliens demokrati, men for alle de demokratier i verden, som er truet af stigende autoritære tendenser,” udtaler Iratxe García, som er leder af den socialdemokratiske gruppe i EU-parlamentet.
Den socialdemokratiske gruppe præsenterede i forbindelse med besøget en ny politisk erklæring, som rummer et mål om tættere samarbejde med progressive politikere i Latinamerika. Senere vil en delegation fra gruppen tage til Brasilien for at underskrive en fælles aftale – et såkaldt Memorandum of Understanding – med Lulas Arbejderparti.
“Ikke flere skovbrande”
Lula var præsident i Brasilien fra 2003 til 2011. Han blev i 2018 idømt en fængselsstraf for korruption, men blev løsladt i 2021. Fængselsdommen faldt lige før præsidentvalget, som han i meningsmålinger stod til at vinde. I stedet kom Jair Bolsonaro til magten. Bolsonaros politik er blevet fordømt af flere europæiske ngo’er og politikere for at føre til mere afskovning i det naturrige land. Det budskab har Lula også hørt.
“Ikke flere skovbrande. Ikke mere afskovning eller angreb på oprindelige folk. Brasiliens folk ønsker ikke, at denne ødelæggelse fortsætter. Brasiliens folk ønsker en levende og bevaret regnskov i Amazonas, og vi har brug for at skabe sociale alternativer, udvikling, forskning, teknologi og respekt for de folk, der lever i skoven, samt deres viden og deres kultur,” sagde han i EU-parlamentet.
Han nævnte samtidigt, at han ønsker at forbedre handelsaftalen mellem EU og Mercosur, som har fået meget kritik af grønne organisationer. “Bøffer for biler”, er den blevet kaldt, da EU ønsker nemmere adgang til at sælge biler på den anden side af Atlanten, mens de fire latinamerikanske lande håber at eksportere mere oksekød til Europa. Det vil føre til flere klimaskadelige udledninger og afskovning, peger organisationerne på.
Ikke desto mindre håber den socialdemokratiske gruppe i EU-parlamentet, at de rette detaljer kan komme på plads, så handelsaftalen kan blive godkendt. Det kan ske, når “regeringerne i landene i regionen endegyldigt forpligter sig på stærke politikker på miljøområdet,” lyder det i den nye erklæring fra socialdemokraterne i parlamentet.
Her udtrykker gruppen ønske om et stærkere samarbejde mellem EU og Latinamerika. Socialdemokraterne peger i dokumentet ligeledes på, at progressive partier i regionen er naturlige allierede, når det gælder menneskerettigheder, herunder ligestilling og rettigheder til LGBTI-personer.
Tager afstand fra undertrykkelse i Cuba
Lula kaldte selv Bolsonaro for en “dårlig kopi” af den tidligere amerikanske præsident, Donald Trump, og nævnte, at han står for en form for fascisme. Ifølge den tidligere præsident var der stor fremgang i hele regionen tidligere med venstreorienterede statsledere i blandt andet Argentina, Chile og Venezuela. Han blev imidlertid af en journalist bedt om at forholde sig til undertrykkelse af protester i Cuba.
“Når der er demonstrationer, er det vigtigt for politkere at gå ud og finde ud af, hvad folk er utilfredse med. Sådan er det også i Cuba. Men der sker noget, vi ikke kan acceptere. Det er ikke acceptabelt, normalt eller demokratisk, når menneskerettigheder bliver krænket,” svarede han.
Han tilføjede imidlertid, at en del af krænkelserne skyldes den økonomiske blokade af landet. Socialdemokraterne i parlamentet tager ligeledes i erklæringen afstand fra sanktioner, der “straffer de civile befolkninger.” I stedet for brede økonomiske sanktioner, bør de målrettes de konkrete menneskerettighedskrænkere, lyder det. Erklæringen rummer en “stærk fordømmelse” af krænkelser af menneskerettigheder i Cuba, Nicaragua og Venezuela.
Møde med Bolsonaro
EU’s udenrigsansvarlige, Josep Borrel, mødtes med Lula under besøget. I forrige uge var Borrel på besøg hos rivalen, Jair Bolsonaro, i Brasilien. Det har han skrevet et blogindlæg om, hvor han roser den brasilianske regering for at have styrket indsatsen mod klimaforandringer på det seneste. Det gælder eksempelvis et mål om at blive CO2-neutral i 2050 og et løfte om at bremse illegal afskovning i 2030. Josep Borrel understreger imidlertid, at det er vigtigt, at disse løfter bliver ført til dørs.
“De nye miljømæssige forpligtelser fra den brasilianske regering kan helt sikkert hjælpe handelsaftalen fremad, hvis der virkeligt bliver fulgt op på løfterne,” skriver han, mens han understreger vigtigheden af at få handelspagten godkendt.
Afskovningen i Brasilien faldt markant fra omkring 2005 ifølge tal fra Global Forest Watch. I 2004 blev der ødelagt over 2 millioner hektar primærskov i Brasilien, mens tallet i 2008 var lidt over en million hektar. I 2016 og 2017 var afskovningen rekordhøj, men en del af denne dramatiske stigning kan forklares med udsædvanligt tørre forhold som følge af en voldsom udgave af vejrfænomenet El Nino, der skabte massive skovbrande i store dele af verden. Tallene for skovhugsten fra 2018 til 2020 er faldet i forhold til de to rekordår, men ligger imidlertid et stykke over niveauet i perioden fra 2008 og til 2015.
