Alene antallet af politiske retssager, der i øjeblikket finder sted i Cambodja, er et fingerpeg om, at landet er politisk ustabilt – et arnested for uro. Men premierminister Hun Sen, der har været ved magten siden 1985, insisterer dog jævnligt på, at hans embedstid har været præget af fred, stabilitet og udvikling – på trods af interne og eksterne trusler. Han er verdens længst siddende regeringschef.
Stabilt eller ej, mere end 100 mennesker var torsdag den 26. november 2020 indkaldt i byretten i Phnom Penh, anklaget for blandt andet vold, der truer cambodjanske institutioner (artikel 451 i straffeloven), sammensværgelse (artikel 453) og tilskyndelse til at begå kriminalitet (artikel 495). Sagerne blev straks udsat til 2021.
Dette er blot de sidste i en lang række af anholdelser, der har fundet sted i løbet af de seneste 18 måneder, hvor personer med tilknytning til det tidligere Cambodja National Rescue Party (CNRP) er blevet arresteret. Det har vakt bekymring blandt civilsamfundsorganisationer, herunder ASEAN-Parlamentarikere for Menneskerettigheder, nationale organisationer, Forum Asia og Human Rights Watch.
For at forstå disse begivenheder er det nødvendigt med noget baggrundsinformation både i forhold til den nuværende politik i Cambodja og med hensyn til det ødelagte forhold mellem to af de vigtigste aktører: landets premierminister, Hun Sen, og hans mangeårige modstander, Sam Rainsy – midlertidig leder af CNRP.
Den aktuelle politiske situation
Cambodja har et tokammersystem med folkevalgte parlamentsmedlemmer i Nationalforsamlingen og et senat, hvis medlemmer primært vælges af lokale byrådsmedlemmer.
Sidste kommunalvalg i juni 2017 udløste en sejr til det regerende Cambodjanske Folkeparti (CPP), men gav samtidig et øget stemmetal til (oppositionspartiet, red.) CNRP. Til parlamentsvalget året efter, i juli 2018, var resultatet en de facto ét parti-stat, præcis som forventet.
Efter højesterets afgørelse om en lovlig opløsning af CNRP (i efteråret 2017, red.) vandt CPP – ledet af Hun Sen – nemlig alle 125 parlamentspladser og 58 ud af de 62, indirekte valgte, pladser i senatet.
Efter det vellykkede kommunalvalg blev Kem Sokha, daværende præsident for CNRP, arresteret og tilbageholdt i september 2017, anklaget for forræderi og sammensværgelse med fremmede stater, i særdeleshed USA. Hans retssag begyndte i januar 2020 og blev mødt med bekymring af både nationale civilsamfundsgrupper og FN’s menneskeretseksperter. I marts blev retssagen udsat på ubestemt tid på grund af Covid-19-pandemien.
Sokha blev udelukket fra al politisk aktivitet, ligesom 118 andre tidligere højtstående CNRP-personer – myndighederne har sørget for, at begrebet “politiske aktiviteter” er levner god plads til fortolkning.
Men historien er noget mere kompleks end som så. Mange af dem, der var indkaldt for retten den 26. november, er knyttet til Sam Rainsy, nuværende leder af CNRP, der i øjeblikket er i selvpålagt eksil. Rainsy og Hun Sen udveksler tit verbale lussinger og anvender ofte en personlig, meget provokerende retorik, som jeg, som FN’s særlige rapportør, regelmæssigt har fordømt.
En lille historie er med til at kaste lys over deres splittede og skrøbelige forhold.
Sam Rainsy og Hun Sen
Sam Rainsy har enten været direkte involveret i eller befundet sig i udkanten af cambodjansk politik i det meste af den moderne periode.
Han blev første gang valgt som medlem af det royalistiske FUNCINPEC-parti ved det FN-organiserede valg i 1993. Han blev udnævnt til økonomi- og finansminister, et embede han bestred i et år, inden han blev smidt ud af partiet. Derefter grundlagde han Khmer Nation Party – efterfølgende omdøbt til Sam Rainsy Party – og blev genvalgt ved parlamentsvalgene i 1998 og 2003, hvor hans parti fik pladser.
I 2005, i kølvandet på en række (kriminelle) injurieanklager, fik Rainsy frataget sin parlamentariske immunitet, og han flygtede. Han kom for retten in absentia, blev dømt, og siden, efter en kongelig benådning på anmodning af Hun Sen, vendte han tilbage til Cambodja i 2006, hvor han atter stillede op ved parlamentsvalget, denne gang i 2008.
Dette mønster med eksil, retssag in absentia og benådning gentog sig i løbet af det næste årti. I august 2019 meddelte Rainsy, at han havde til hensigt at vende tilbage til Cambodja i november samme år (Rainsy lever i eksil i Paris, red.). Aggressiv retorik og spændinger byggede sig op, og myndigheder kaldte det et planlagt kup. CNRP-medlemmer og -allierede blev arresteret, og mange fik frataget deres rejsedokumenter. Sam Rainsy påstod, at han blev nægtet indrejse i Asien.
Samtidig blev omkring 70 tidligere medlemmer og støtter af CNRP, der blev set som Rainsy-støtter, sat på fri fod efter at have siddet fængslet, og Kem Sokha blev sluppet ud af sin husarrest (som han har siddet i siden september 2018). Sam Rainsy er stadig i udlandet.
Frem til i dag
Der er nu to et halvt år til næste planlagte parlamentsvalg og mindre end 18 måneder til lokalvalget. Iagttagere som Sebastian Strangio og David Hutt gør opmærksom på, at oppositionen stadig bliver undertrykt, samtidig med at de spejder efter tegn på politisk svaghed forud for næste valg. Det er en “all time low” for demokratiet, som direktør for det cambodjanske Center for Menneskerettigheder, Chak Sopheap, har bemærket. For nylig kunne medierne da også fortælle, hvordan Hun Sen havde sagt, at der ikke kunne blive tale om hverken kompromis eller forbrødring.
Retssagerne er de seneste i en lang række sager mod oppositionspolitikere og -aktører i Cambodja. Love om komplotter, tilskyndelse og ærekrænkelse påberåbes regelmæssigt for at arrestere og tilbageholde enkeltpersoner. Ofte løslades folk fra fængslet under retligt tilsyn, uden altså hverken at være tilbageholdt eller anklaget. Ifølge cambodjansk lov kan løsladelse under retligt tilsyn ske på ubestemt tid, og de gamle anklager kan altså støves af og bruges igen flere år senere, hvilket er i strid med internationale menneskerettigheder.
Fremtiden for Cambodjas liberale flerpartidemokrati, som er beskyttet af landets forfatning, er ikke lys.
Rhona Smith er professor på International Human Rights, Universitetet i Newcastle. Hun er i øjeblikket FN’s særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Cambodja. Denne artikel er skrevet i privat, akademisk regi og afspejler ikke nødvendigvis FN’s synspunkter.
Den originale udgave af denne artikel er udgivet af The Conversation under Creative Commons-licens. Forfatteren har givet Globalnyt tilladelse til at oversætte artiklen til dansk.
Oversat fra engelsk af Gerd Kieffer-Døssing.
