Caribisk ø kan blive en del af USA

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Sideløbende med tirsdagens præsidentvalg stemte de 3,7 millioner indbyggere på den caribiske ø Puerto Rico for at blive en del af USA. Og de har for første gang stemt ja, idet 61 procent af vælgerne stemte for at blive stat nummer 51 i Amerikas Forenede Stater.

Det skriver DR online onsdag.

Samtidig var præsidentvalget i USA afgørende for ø-befolkningen. For folkeafstemningen er nemlig ikke bindende, men skal godkendes af den amerikanske kongres, inden øen kan blive en del af supermagten.

Det anses dog for usandsynligt, at Kongressen i Washington D.C. vil afslå ø-boernes ansøgning om “statehood”.

Præsident Barack Obama har tidligere sagt, at han vil støtte Puerto Ricos beslutning.

Puerto Rico er selvstyrende, men borgerne har amerikansk pas og betaler med amerikanske dollar. Øen blev en amerikansk koloni i 1898.

Det er fjerde gang, øboerne stemmer om, de vil være en del af USA, men det er første gang, der er flertal for det.

De kunne ikke stemme ved tirsdagens præsident- og kongresvalg.

Der bor flere puertoricanere i selve USA end på øen i det nordøstlige Caribien, som bl.a. er et yndet turistmål. Den var spansk i godt 400 år.

Det er over et halvt århundrede siden, USA optog flere delstater. Vi skal tilbage til 1959, da Alaska blev stat nr. 49 i januar det år og Hawaii nr. 50 i august.