BOGOTA, 30. Oktober 2008: Alvaro Alfonso Serpa alias Felipe Rincón, en af FARC’s mest fremtrædende ledere, er blevet dræbt af den colombianske hær under kampe i junglen i landets sydlige del, skriver det spanske dagblad El País torsdag.
Serpa var for nogle år siden udpeget som en af tre oprørere ansvarlige for forhandlingerne om udveksling af gidsler og har også været involveret i fredsdialogen mellem FARC og forhenværende præsident Andrés Pastranas regering hvis embede gik fra 1998 til 2002. Han var desuden med i FARC-delegationen, der i 2000 besøgte adskillige europæiske lande og fremlagde de opnåede fremskridt i denne dialog, som i 2002 faldt sammen.
Udover drabet på Serpa har hæren taget José Marvel Zamora, et andet højtstående FARC medlem, til fange. Zamora er en af Jorge Briceño Suárez, FARC’s militærchef, betroede rådgivere. Zamora er anklaget for blandt andet terroisme, manddrab, kidnapning og afpresning.