Annoncør: Amnesty International (AI)

Ansøgningsfrist: 19/03/2018

Job: Amnesty søger motiverende deltidssupervisor til telemarketing



 

Amnesty søger motiverende deltidssupervisor til telemarketing

 

 

Er du interesseret i et ansvarsfuldt studiejob med mening? Amnesty International søger en ny supervisor til vores telemarketingafdeling, hvor vi indsamler økonomisk støtte til vores menneskerettighedsarbejde ved at hverve nye medlemmer.

Amnesty International (AI) er verdens største menneskerettighedsorganisation med over tre millioner medlemmer på verdensplan. Amnesty er uafhængig, og derfor er støtten fra medlemmer helt afgørende for at sikre det globale menneskerettighedsarbejde. Dansk afdeling har derfor gennem de seneste år fokuseret på Face2Face og telemarketing for at optimere Amnestys medlemsskare. Udfordringen for Amnestys fundraising i de kommende år bliver en yderligere vækst i medlemmer såvel som indtægter, diversificering af indtægtsgrundlaget og konsolidering af medlemsbasen. Vi søger en supervisor, der brænder for disse emner.

Arbejdet som supervisor er vigtigt og kræver, at du kan påtage dig et ledelsesmæssigt ansvar. Som supervisor står du for træning af nye medarbejdere samt coaching og motivation. Du vil indgå i vores team, som består af to fuldtidssupervisorer og et team af dygtige og engagerede phonere. Du vil få en del af ansvaret for de daglige telemarketing-aktiviteter. Teamwork og eget initiativ skal gå op i en højere enhed.

Du vil blive en del af en afdeling med 50-70 phonere, to fuldtidssupervisorer, to fundraising-administratorer og én projektleder. Vi er en afdeling med fuld fart på, ingen dage ligner hinanden, og socialt samvær er i højsæde.

Dine primære ansvarsområder bliver:

  • Motivering af phonerne, så de har de bedste forudsætninger for at hverve nye medlemmer til Amnesty International
  • Coache afdelingens phonere
  • Ansætte og afholde introforløb for nye phonere
  • Afholde events med fokus på at opnå afdelingens målsætninger

Vi søger en, der:

  • Har erfaring med telemarketingprojekter
  • Har evne til at coache og træne den enkelte phoner
  • Kan skabe motivation og engagement omkring sig
  • Kan indfri konkrete målsætninger

Vi tilbyder:

  • Et udfordrende og ansvarsfuldt job
  • En levende og dynamisk arbejdsplads med engagerende kolleger
  • Udviklingsmuligheder og efteruddannelse
  • Central beliggenhed i København

Som supervisor skal du kunne arbejde 15 timer fordelt på to ugedage fra kl. 14.00-21.30

Vil du vide mere, så kontakt Aleksandar Michelsen på telefon 33 45 65 65, e-mail: [email protected]

Ansøgningsfrist: Mandag den 19. marts kl. 12. Samtale i uge 12.

Ansøg her

 

Tiltrædelse: Tirsdag den 1. maj med mulighed for opstart allerede tirsdag 3. april 2018.

Amnesty arbejder for at skabe størst mulig rummelighed og plads til forskellighed. Vi opfordrer derfor alle –  uanset etnisk baggrund, religion, handicap, køn, seksuel orientering, alder og uddannelsesmæssig baggrund – til at søge stillingen.

 

 

 

Skriv venligst at du har set jobopslaget på Globalnyt.