Gå til hovedindhold

Mobile menu

Blodet, vi bliver nødt til at tale om

28. maj er International Menstruationsdag. Dagen skal sætte spot på, hvordan et fokus på menstruation kan fremme ligestilling og kvinders muligheder – særligt i udviklingslande. Selvom de store organisationer først for nylig er blevet opmærksomme på de røde dråbers sammenhæng med udvikling, har den lille danske organisation WoMena siden 2012 undervist i menstruationssundhed og uddelt menstruationskopper i Uganda.
Tre kvinder med deres menstruationskopper.

Tre kvinder med deres menstruationskopper.

Muyingo Siraj/WoMena.

Med røde perler, pailletter og tråd broderer den 20-årige indiske kunstner Sarah Naqvi menstruationsblod på trusser, tamponer og bind for at normalisere kvindekroppen og fjerne tabu omkring dens naturlige funktioner som for eksempel menstruation.

Samme ønske gav en flok universitetsstuderende i nabolandet Pakistan udtryk for, da de sidste år plastrede universitetets vægge til med hygiejnebind påskrevet anekdoter om skam og stigma og statements om, hvordan menstruation er en ganske naturlig ting.

Og det er det. Begribeligvis. 3000 dage bløder en kvinde gennemsnitligt i løbet af sit liv. Det er ret mange dage.

Tabu i både Syd og Nord

Alligevel er de røde dråber og den månedlige blødning rundt om i verden omgivet af skam og myter, der sammen med manglende adgang til ordentlige hygiejneprodukter og viden omkring kroppens funktioner er med til at forhindre ligestilling og afholde kvinder og piger fra at opnå deres fulde potentiale og deltage aktivt i samfundet på lige fod med mænd – særligt i udviklingslande.

I Nepal bliver menstruerende kvinder for eksempel forvist til afsidesliggende skure, hvilket i grelle tilfælde kan føre til dødsfald om vinteren, når storme raser, og temperaturen falder til langt under frysepunktet.

Andre steder afholder stigma og skrøner kvinder fra aktivt at tage del i livet i samfundet under deres menstruation – for eksempel når piger enten bliver hjemme fra skolen eller bliver distraheret i undervisningen af frygt for at bløde igennem. Eller når kvinder får underlivsinfektioner på grund af manglende adgang til ordentlige toiletforhold eller hygiejneprodukter som bind eller tamponer og i stedet må bruge, hvad de lige har for hånden af stofstrimler eller totter af bomuld eller uld.

Den årlige International Menstruationsdag, der er blevet markeret siden 2014, skal være med til at nedbryde de barrierer, der omgiver menstruation. Datoen d. 28. maj - 28/5 – er nøje udvalgt, fordi en gennemsnitlig cyklus varer 28 dage, mens en blødningsperiode varer fem.

Selvom dagen er særligt målrettet udviklingslande, er menstruationstabuet dog også aktuelt på vores egne breddegrader. I 2015 fik Kiran Ghandi for eksempel voldsom negativ opmærksomhed, da hun under sin menstruation gennemførte London Marathon uden at bruge et hygiejneprodukt, hvilket resulterede i en tydelig plet på hendes bukser.

Under rubrikken ’Going with the flow’ skrev Ghandi efterfølgende på sin blog:

”Fordi det hele forties, er kvinder socialiseret til ikke at beklage sig eller tale om deres egne kropslige funktioner, fordi ingen kan se det ske. Og hvis du ikke kan se det, er det nok ikke en særlig ’big deal’.”

Også i frisindede Danmark er det tabu at snakke rødt. For kun et år siden var der ramaskrig i vores egen andedam, da to kvinder udgav en bog om menstruation og skrev om friblødning (når en kvinde fravælger hygiejneprodukter og bløder direkte i sine trusser, red.).

Polemikken viste om noget, at vores frisind ikke omfatter denne kropsfunktion; endnu, i hvert fald.

Et overset problem

Uanset at menstruation kan få folk op i det røde felt herhjemme, er det især i udviklingslandene, at den månedlige blødning skaber udfordringer for og hæmmer kvinder i at opnå deres fulde potentiale.

Men selvom det måske kan virke indlysende, at et fokus på menstruationssundhed (også kaldet menstrual health management, red.) kan have en spill over effekt på mange andre områder inden for udviklingsarbejde, er det først for nylig, de store organisationer har fået øjnene op for området, fortæller Maria Hyttel.

”Det har ligesom været overset, fordi man ikke tog det alvorligt, men det er ved at ændre sig. Det er mit indtryk, at der virkelig er en voksende menstruationsaktivisme og fokus på det – også forskningsmæssigt i forhold til andre ting, der spiller ind, som for eksempel sygdomme,” siger hun og nævner som eksempel den ret udbredte sygdom endometriose, der dækker over forekomsten af livmoderslimhinde uden for livmoderen.

Selv har Maria Hyttel beskæftiget sig med menstruationssundhed siden 2009, hvor hun sammen med Marianne Tellier lagde grundstenene til WoMena, en lille organisation der uddeler menstruationskopper (se boks) til piger og kvinder i Uganda. Idéen bag er, at menstruationskopper er med til at øge kvinders livskvalitet, reducere risikoen for underlivsinfektioner og give dem en følelse af selvstændighed, når de ikke længere behøver bekymre sig om eller tilrettelægge deres liv efter deres cyklus.

Maria Hyttel og Marianna Tellier kender hinanden fra studierne på Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, hvor de skrev speciale sammen om familieplanlægning i Uganda. Idéen til WoMena opstod under deres feltarbejde, hvor problemerne med menstruation blev bragt op igen og igen under deres interviews.

”Vi kom til at tænke over, hvorfor der ikke var mere fokus på menstruation internationalt – det var i 2009, og på det tidspunkt blev der overhovedet ikke snakket om det i forhold til diskursen omkring seksuel og reproduktiv sundhed. Man havde ikke set den forbindelse, der er, mellem menstruationen og forståelsen af ens krop og fertilitet og i forhold til brug af familieplanlægning,” siger Maria Hyttel.

[[{"attributes":{},"fields":{}}]]

Kulturel accept

I dag er WoMena aktiv i Uganda og Kenya, hvor man arbejder på to fronter: Dels uddeler man kopper til skolepiger og kvinder, dels giver man forskellige former for undervisning inden for temaer knyttet til menstruationssundhed.

Undervisningen består for eksempel af en introduktion til, hvad koppen er, hvordan den fungerer, og hvordan man bruger den korrekt, men også undervisning i reproduktiv sundhed og anatomi er på programmet – og den del af undervisningen er målrettet til både kvinder og mænd.

”Det er vigtigt, at piger og kvinder og drenge og mænd forstår, hvad menstruation er, og at det er en helt naturlig ting. For når man forstår, hvad det er, nedbryder man også den tabu og de forskellige myter, der er. Vi forsøger at integrere drenge, mænd og fædre så de så vidt muligt er med i den første del af træningen, som handler mere generelt om både kvinder og mænds kroppe, anatomien og puberteten, og når det så kommer til selve menstruationskoppen, plejer vi kun at have piger med, fordi det bliver lidt mere intimt,” siger Maria Hyttel.

En stor del af arbejdet består af at skabe en inkluderende dialog om menstruationskoppen i lokalsamfundene. Fordi koppen er noget helt nyt og ukendt, vil den ofte blev opfattet som kulturel uacceptabel, og så bliver det pludselig svært for kvinderne og pigerne at bruge den:

”Det er vigtigt at snakke om den stigma, der knytter sig til menstruation, og have en lokal community dialog omkring det. For hvis man ikke gør det, så bliver det stadig vanskeligere for pigerne at bruge produkterne. Vi har hørt historier om piger, der får stjålet deres kop, eller hvor moderen eller familien ikke vil have, at de bruger den, og derfor smider den ud.”

Færre infektioner

Noget af den modstand, WoMena oplever, når de laver interventioner, knytter sig typisk til betænkeligheder i forhold til, om koppen kan ødelægge jomfruhinden eller stimulere kvinderne seksuelt.

”Udfordringen er at have viden; hvis ikke du har viden, så er du skeptisk. Det er derfor, det er vigtigt, at den faktuelle viden bliver præsenteret på en god, sensitiv måde, der er tilpasset konteksten i Uganda. Det kan være en udfordring, men det er også virkelig vigtigt og interessant at forstå, hvordan alle de her kulturelle præferencer spiller ind,” siger Maria Hyttel.

Udover en manglende viden om menstruation og de sociale og kulturelle barrierer, der kan være omkring menstruation, er der også sundhedsmæssige udfordringer knyttet til den månedlige blødning – underlivs- og urinvejsinfektioner kommer ofte fra dårlige sanitære forhold og ved brug af ’ad hoc’ hygiejneprodukter.

Her har menstruationskoppen fordele. En undersøgelse lavet blandt godt 750 skolepiger i Kenya i 2016, viser, at de piger, der brugte en kop, havde færre seksuelt overførte sygdomme og urinvejsinfektioner som eksempelvis blærebetændelse, end de piger i undersøgelsen, der brugte almindelige hygiejnebind, eller hvad de normalt brugte under deres menstruation.

”Det er det første studie, der viser, at ikke bare er koppen sikker at bruge, den er også umiddelbart endnu sikrere at bruge end disposable pads (almindelige éngangshygiejnebind, red.),” siger Maria Hyttel.

Uddeling er ikke nok

[[{"attributes":{},"fields":{}}]]

WoMenas tilgang med at kombinere uddeling af kopper med træning har vist sig at være ret succesfuld. Indtil videre har omkring 2000 skolepiger og kvinder i Uganda og Kenya modtaget kop og træning, og omkring 80-90 procent har taget koppen til sig og bruger den stadigvæk, viser WoMenas egne opfølgende undersøgelser. Det er en ret høj succesrate, vurderer Maria Hyttel, der netop tilskriver resultatet WoMenas fokus på undervisning og interaktion med lokalmiljøet:

”Hvis du bare deler kopperne ud, er der ikke så mange, der vil bruge dem, for det kræver virkelig, at folk er godt informeret, og at de får støtte.”

WoMena drives udelukkende for fondsmidler og donationer. I 2015 oprettede man et lokalkontor i Uganda, hvor der lige nu er syv ansatte - derudover trækker de mere end 70 frivillige fordelt på over 15 lande, et stort læs.

Med en konstellation baseret på primært frivillige kræfter har det været en langsom opstart, men på grund af det øgede internationale fokus håber WoMena at kunne uddele 6000 kopper alene i 2017. Derudover er man ved at undersøge, om det ville kunne fungere at sælge menstruationskopper til en reduceret pris på 15.000 shilling pr styk, hvilket svarer til knap 30 kroner – omkring en tiendedel af, hvad koppen koster herhjemme:

”For at det virkelig skal opskaleres, skal det også gerne være sådan, at piger og kvinder ville være interesseret i og kan se værdien i at købe koppen. Men det kræver selvfølgelig, at man kender til den – man skal have et vist kendskab til den, før man er villig til at gøre det,” siger Maria Hyttel.

Salget ville skulle foregå i et samarbejde med den globale organisation Marie Stobes International, og den alliance er på mange måder med til at understrege den øgede interesse for og opmærksomhed omkring menstruationssundhed blandt udviklingssværvægterne.

I slutningen af 2012 skrev FNs nyhedstjeneste, IRIN news, om en ny rapport fra Wateraid, der opfordrede til at tænke menstruation ind i fremtidige udviklingsprojekter for at sætte et særligt fokus på piger og kvinders muligheder.

[[{"attributes":{},"fields":{}}]]Hvorvidt det har været startskuddet eller ej er usikkert, men i hvert fald har FN-organisationer som UN Women og UNESCO siden da meldt sig på banen med et fokus på menstruationssundhed, ligesom koblingen mellem menstruationssundhed og opnåelsen af de 17 Verdensmål blevet understreget (se illustration).

Og så er der altså den Internationale Menstruationsdag d. 28. Maj, der yderligere skal hjælpe med at sætte en (rød) streg under behovet for at snakke om menstruation.

Se en introduktionsvideo om WoMena, og find mere information på organisationens hjemmeside eller på Facebook.