I årevis har kul klæbet til Kina forstået på den måde, at Kinas imponerende vækst har været båret frem af et enormt forbrug af de kul, Kina selv har så rige forekomster af. Men nu er der basis for en energi-revolution, hvor Kina frem til 2050 kan nedbringe sit forbrug af kul med hele 85 procent i forhold til i 2018. Og det kan vel at mærke ske samtidig med, at Kinas økonomi i samme periode firedobles – i faste priser.
Sådan lød budskabet fra Kaare Sandholt på et webinar om Kinas energisektor mandag den 8. juni arrangeret af IDA Global Udvikling. Og Kaare Sandholt ved, hvad han taler om. Siden 2011 har han nemlig arbejdet i Kina som centralt placeret rådgiver og ekspert i Energy Research Institute, en tænketank under det magtfulde planlægningsministerium, National Development and Reform Commission, NDRC. Inden da var han også involveret i det dansk-kinesiske energisamarbejde, der for alvor tog sin start i 2005 med dansk bistand til et detaljeret teknisk vindkraftprogram med kortlægning af egnede placeringer for vindmøller i Kina.
”Vindprogrammet bidrog til en kickstart på det vindmølleeventyr, Kina siden oplevede. Programmet gav Kina adgang til de bedste danske vindkrafteksperter, blandt andet fra Risøs vindkraftafdeling. Det gjorde det blandt andet muligt for Kina at planlægge og tilslutte store vindfarme til nettet, uden at det går ud over energiforsyningssikkerheden,” siger han.
Kina efterspurgte selv dansk ekspertise
Inspirationen fra og samarbejdet med Danmark sluttede ikke med det tekniske vindkraftprogram.
”I 2008 gav Kina udtryk for, at de også kunne bruge dansk ekspertise og erfaringer i forhold til at integrere de stigende mængder af vedvarende energi i deres energipolitik, -planlægning og -systemer. Det er jo en disciplin, Danmark nærmest er verdensmester i, og det er lidt af en cadeau til et lille land som Danmark, at det store Kina efterspørger noget, vores myndigheder kan,” sagde Kaare Sandholt, og det var i øvrigt det, der bragte ham selv til Kina.
Herfra har han ikke blot været vidne til, men også en aktiv bidragyder til Kinas bestræbelser for at gå fra fossil til grøn vækst. Og at Kina – der for et par år siden erobrede førstepladsen fra USA som det land, der udleder mest CO2 – mener omstillingen alvorligt og er i fuld gang med den, dokumenterede Kaare Sandholt med masser af planer, tal og tabeller, baseret på de analyser, som Energy Research Institute har foretaget.
Vision om et ”Smukt Kina”
Kaare Sandholt berettede om, hvordan Kinas traditionelle planøkonomiske femårsplaner med fokus på vækst i økonomi og produktion nu suppleres af visioner om et ”smukt Kina” med plads til andre værdier.
”Det, man kan kalde den nye normal i Kina, er baseret på, at kineserne skal til at vænne sig til en væsentlig lavere økonomisk vækst, end man har været vant til hidtil. Man vil flytte fokus fra kvantitet til kvalitet, fra industri til service og fra energitunge til energilette erhverv. Og omstillingen omfatter også en udvikling af og omlægning til nye energiteknologier.”
CO2-reduktion en sidegevinst
Transformationen fra fossil til grøn energi vil ifølge Kaare Sandholt mere være drevet af sund fornuft end af kinesiske ambitioner om at mindske klimaforandringerne:
”Priserne på vind- og navnlig solenergi er raslet ned de seneste år og gør det stadig. Derfor giver en omstilling god økonomisk mening. Samtidig skaber den jobs, øger forsyningssikkerheden og folkesundheden og gavner miljøet. Dertil kommer, at de problemer, der tidligere var med at integrere vedvarende energi i energisystemerne, efterhånden har vist sig at kunne løses. Også her i øvrigt med inspiration og ekspertise fra Danmark.”
At den grønne omstilling samtidig betyder, at Kina reducerer sine CO2-udledninger, er ifølge Kaare Sandholt mere at betragte som en sidegevinst:
”Kina har underskrevet Paris-erklæringen, men har meldt forholdsvis beskedne reduktionsmål ind. Det tyder på, at Kina bakker op om de globale aftaler, men ikke her og nu har ambitioner om at holde klimafanen særligt højt.”
Det kunne Kina ellers godt gøre: Ifølge Energy Research Institutes scenarier kan Kina reducere sine samlede CO2-udledninger i 2050 med hele 73 procent i forhold til 2018. Samtidig med, at økonomien altså ventes at blive firedoblet.
Energistrategien er en slagmark – også i Kina
Vejen frem mod et grønt energisystem er dog – heller ikke i Kina – snorlige ifølge Kaare Sandholt. På trods af de officielle visioner om at skabe et grønt energisystem er der stærke kræfter i Kina, som holder fast i, at kul også i fremtiden skal være dominerende. Kuludvinding og anvendelsen af kul i kraftværker og industri har stor økonomisk betydning i en række provinser, og de store statsejede selskaber på kulområdet har stadig stor indflydelse på den aktuelle politik-formulering. Den kommende femårsplan for perioden 2021-2025 vil give et vigtigt fingerpeg om hastigheden og retningen i Kinas grønne energiomstilling. Planen er under forberedelse og vil blive offentliggjort næste år.
“Der er gode grunde til, at Danmark fortsat engagerer sig aktivt i Kinas energiomstilling. Den globale klimakamp bliver ikke vundet uden Kinas aktive medvirken, og Danmarks rolle som foregangsland og leverandør af grønne energiløsninger har ikke noget bedre udstillingsvindue end i Kina i de kommende år,” fremhævede Kaare Sandholt.
En vindmøllefarm i disen efter et snefald i Guilin, Guangxi Zhuang.
Foto: Mo Qianwei/VCG via Getty Images.
