Første gang terroren for alvor ramte Burkina Faso var den 15. januar 2016. Årene forinden havde voldelige grupperinger rørt på sig, men holdt sig i den mest nordlige del af landet, men den januardag rykkede volden pludselig helt ind i hjertet af hovedstaden og kunne ikke længere ignoreres. 30 mennesker døde og 71 blev sårede – langt de fleste vesterlændinge – da islamister angreb hotel Splendid og den populære café Cappucino i det centrale Ouagadougou.
Attentatet var det første af sin type i det vestafrikanske land, der siden, sammen med nabolandene Niger og Mali, har oplevet utallige terrorangreb. Tusindvis af mennesker, civile såvel som repræsentanter for nationale og internationale sikkerhedsstyrker, har mistet livet, mens over 1,3 millioner mennesker er drevet på flugt af volden inden for de sidste to år alene i Burkina Faso og lever nu som internt fordrevne.
Mandag den 9. august indledtes så den første retssag mod terrorsigtede nogensinde i hovedstaden Ouagadougou.
Ikke kun et spørgsmål om straf
I alt har 10 personer været for retten for at svare på anklagerne imod dem, der blandt andet går på at have tilsluttet sig eller støttet terrorbevægelser, på at have angrebet FN-styrken i området, MINUSMA, og på at have ødelagt offentlig ejendom, herunder sat ild til en skole.
En af de tiltalte gik fri på grund af manglende beviser, men i de ni andre sager faldt der dom. De anklagede er blev idømt mellem 10 og 21 års fængsel. Dertil skal de dømte betale bøder på mellem 500.000 og to millioner CFA franc – mellem 5.670 og 22.700 danske kroner. Det er høje bødestraffe i et land, hvor 40 procent af befolkningen lever under den nationale fattigdomsgrænse, der i 2014 lød på 153,530 CFA franc – 1.740 kroner – per år.
Dommene kan ikke ankes.
Troels Burchall Henningsen er adjunkt hos Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet og forsker i sikkerhed i Sahel-regionen. Han mener, at det er positivt, at Burkina Faso sætter terrorister for en dommer.
”Det er tegn på, at der hersker en grundlæggende tiltro til og opbakning til en retsstat og retsstatsprincipper om, at alle er lige for loven. Det sender også et signal om, at man i Burkina Faso har et retsvæsen, der er i stand til at gennemføre en sådan retssag, og man har et politi og et sikkerhedsapparat, som ikke kun krænker menneskerettigheder, men også arresterer folk, der siden bliver retsforfulgt og også kan blive frifundet,” siger han med henvisning til, at sikkerhedsstyrkerne i Burkina Faso, såvel som i Mali og Niger, også anklages for at stå bag overgreb på civile
En anonym burkiner, som den amerikanske nyhedsplatform Voice of America har talt med, mener at straffene er for milde og bør sættes op for at afholde andre fra at tilslutte sig terrorister. En anden, Moulaye Sorgo, siger, at det at dømme et menneske ikke kun handler om straffen, men også om uddannelse.
”Vi ønsker at være et demokrati, og jeg mener, at vi netop viser, hvad vores demokrati er ved at vise, at retssikkerheden gælder overalt,” uddyber han med henvisning til, at selv terrorsigtede har ret til at komme for en dommer.
Angrebene fortsætter
Retssagen, der fandt sted blot to måneder efter det hidtil blodigste terrorangreb i Burkina Faso, hvor 160 mennesker mistede livet i den nordlige del af landet, har på ingen måde sat en dæmper på angrebene. Alene i august har adskillige angreb fundet sted.
Onsdag den 4. august, på Burkina Fasos nationaldag, blev over 30 personer dræbt i et dobbeltangreb begået af terrorister i det nordlige Burkina Faso. Fire dage, den 8. august, senere mistede 12 soldater livet og syv andre forsvandt under et angreb i den nordvestlige del af landet, og så sent som 18. august meddelte den burkinske regering, at et nyt angreb – igen i en af landets nordlige provinser – på en militærkonvoj, der eskorterede civile, havde resulteret i 47 omkomne, heraf 30 civile.
Heller ikke Mali og Niger er blevet sparet for voldsomme angreb. Den 8. august blev over 50 civile dræbt i Mali, da terrorister foretog koordinerede angreb på tre nabobyer tæt på grænsen til Niger, og mandag den 16. august var det Nigers tur, da 37 civile blev dræbt i et angreb på landsbyen Darey-Daye også tæt på grænsen.
Troels Burchall Henningsen tror da heller ikke på, at retssagen på nogen måde vil få nogen afskrækkende effekt.
”Når man er villig til at gå i krig og risikere sit liv, så har en fængselsdom ikke en afskrækkende effekt,” siger han. ”Det, man kan håbe på, er, at det kan få en betydning for den grundlæggende kamp for idéer og identiteter: At man kan kigge på den burkinske stat og se, at der er en vis grad af lighed for loven og af universelle principper, og at det måske kan konkurrere med den etniske og voldelige logik, der hersker.”
I den optik er det interessant, at Burkina Faso lægger jord til en anden historisk retssag senere på året. 11. oktober åbner landets militærdomstol nemlig dørene for retssagen, hvor 13 personer, herunder tidligere præsident Blaise Compaoré, står anklaget for meddelagtighed i mordet på Compaorés forgænger på posten og Burkina Fasos landsfader, Thomas Sankara, i 1987.
Læs også: Nu anklages Burkina Fasos tidligere præsident for mordet på sin forgænger og ven
