Mattias Söderberg
Mattias Söderberg (f. 1974) arbejder som klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, hvor han har arbejdet med fortalerarbejde i forskellige former siden 2005.
Han er oprindeligt fra Sverige hvor han også har arbejdet i både det svenske Sida (svarer til Danida i Danmark) og Landsrådet for Sveriges Ungdomsorganisationer (svarer til DUF i Danmark).
Klima er en del af Folkekirkens Nødhjælps fortalerarbejde med sult og Mattias har fulgt de internationale klimaforhandlinger siden 2007.
Siden 2012 er han formand for kilmaarbejdet i ACT alliance, Folkekirkens Nødhjælps globale alliance med medlemmer i 140 lande.
Læs hans tidligere blogindlæg på Globalnyt
Følg Mattias Söderberg på Twitter: @Mattias_S
Et af de vigtige resultater fra mødet, som formelt kaldedes COP24, var en regelbog om klima. Regelbogen skal sætte tydelige rammer for Parisaftalen, som blev vedtaget i 2015. Parisaftalen bliver tit rost, eftersom den inkluderer vigtige mål og identificerer temaer og mekanismer, der skal hjælpe landene til at samarbejde og skabe resultater. Men de fine mål og mekanismer kommer ikke til at levere nogle af de ønskede resultater, hvis ikke der er enighed om detaljen, og det er disse detaljer, som nu er blevet samlet i en regelbog.
Som eksempel kan nævnes reglerne om klimapenge. Der har i lang tid været debat om, hvilke penge der må tælles med som klimastøtte. Noget der har ledt til konflikter og misforståelser. Nu findes der regler, der siger, hvad som er ok og hvad som ikke må tælle med. For eksempel skal man sikre, at pengene reelt bidrager til klimaarbejdet og ikke går til andre typer af projekter. De rige lande skal også forklare, hvordan pengene er nye og additionelle for at sikre, at gamle bevillinger ikke bliver rapporteret med en ny etiket. Men når det handler om, hvilke penge man må tælle med, blev der dog ikke enighed. Resultatet blev fuld fleksibilitet, hvor de rige lande må tælle alle de penge de kan finde frem med, om det så er lån, eksportkreditter eller gavebistand. Som en analyse fra Folkekirkens Nødhjælp viser, kan denne fleksibilitet skabe problemer, blandt andet ved, at fattige lande, der allerede har en stor gæld, låner endnu mere for at kunne håndtere de mange nødvendige klimaopgaver.
Der blev også lavet regler for, hvordan en såkaldt ”ambitions mekanisme” skal fungere. Det er en af de initiativer, der har gjort, at Parisaftalen har fået et så godt ry. Alle ved, at der ikke bliver gjort nok for at håndtere klimaudfordringerne, og ambitions mekanisme skal derfor sikre, at ambitionsniveauet skrues op. Reglerne, som nu er på plads, viser blandt andet, hvilke skruer der skal skrues på. En handler selvfølgelig om at reducere vores udledninger af drivhusgasser. En anden handler om vores kapacitet til at tilpasse os klimaforandringernes effekter. Men et tredje, og lige så vigtigt, område handler om, hvad vi gør, når klimatilpasningen ikke er nok, og mennesker risikerer at miste hus og hjem på grund af for eksempel oversvømmelser og kraftigt uvejr.
Regelbogen fra Katowice er langt fra at være perfekt. Der er mange regler, som kunne være blevet skarpere og som kunne strammes op. Men det er i det mindste en ramme, som gør, at implementeringen af Parisaftalen for alvor kan komme i gang. Nu findes der ikke nogen undskyldning for at ikke handle.
I de kommende dage kommer Mattias at analysere aftalen fra Katowice på twitter. Følg ham @Mattias_S eller hashtag #COP24assessment
