Gå til hovedindhold

Mobile menu

Kunsten at værne om fagligheden midt i en nedskæringstid

Udenrigsministeriet gør, hvad det kan, for at sikre en fortsat høj faglighed og ekspertise i det danske udviklingsarbejde, siger direktør for udviklingspolitik, Martin Bille Hermann. Fagligheden skal ikke ende som noget, der udelukkende eksisterer i skåltalerne, forsikrer han ved dialogmøde tirsdag.
Martin Bille Hermann under tirsdagens møde i IDA Global Development.

Martin Bille Hermann under tirsdagens møde i IDA Global Development.

Ane Nordentoft

Har dansk bistand udviklet sig til, at Kristian Jensen rejser med kronprinsesse Mary til Afrika for at møde heksebørn og klippe snore? Eller er der stadig plads til specialister og høj faglighed?

Nogenlunde sådan lød oplægget, da Erik Blas fra IDA Global Development bød velkommen til to timers debat med Martin Bille Hermann, Udenrigsministeriets direktør for udviklingspolitik.

Han var indbudt for at svare på, om fagligheden er blevet helt udvandet på Asiatisk Plads, eller om Danmark fortsat er kendt ude i verden for sit høje faglige niveau i bistandssamarbejdet – og om dansk udviklingsbistand er blevet et spørgsmål om penge og procenter i højere grad end viden og kompetencer.

Spørgsmålet har været diskuteret ivrigt, ikke mindst her på Globalnyt, hvor flere debattører har skrevet nekrologer over udviklingsfagligheden – som her Jesper Søes indlæg og Hans Peter Dejgaards blog fra februar.

Bekymringen er opstået i forbindelse med ændringer i Udenrigsministeriet, hvor organiseringen af de udviklingsfaglige specialister blev lavet om.

Den livlige debat her på Globalnyt fik Martin Bille Hermann til selv at fare i blækhuset og skrive debatindlægget ”En præmatur dødsannonce” – et usædvanligt træk for en topembedsmand.

Er fagligheden kvalt?

I sidste måned var det udenrigsminister Kristian Jensen (V), der var skydeskive for en byge af spørgsmål, da han var på besøg i IDA Global Development.

”Efter mødet kom han tilbage og spurgte mig: 'Hvad er det de siger, at jeg har slået ihjel?',” fortalte Martin Bille Hermann, som mener, at nekrologerne og de hårde ord om, at fagligheden er kvalt, ganske enkelt er forkerte.

Så denne tirsdag aften var Udenrigsministeriets direktør for udviklingspolitik mødt frem i Ingeniørernes Hus på Kalvebod Brygge sammen med Nicolaj Hejberg Petersen, der er kontorchef for Kvalitet og Faglighed i Udviklingssamarbejdet (KFU), for at svare på mange gode og kritiske spørgsmål fra de cirka 30 fremmødte om fagligheden i det danske udviklingsarbejde.

”Har vi det, vi skal bruge, for at lave en bistand af høj faglig kvalitet? Ja, det mener jeg. Det kan vi selvfølgelig diskutere,” indbød Martin Bille Hermann og erkendte allerede fra starten, at det nok ikke er en diskussion, der bliver færdig denne aften.

Men først ville han forklare, hvorfor Udenrigsministeriet har besluttet sig for at omlægge den måde, det forsøger at bruge den udviklingsfaglige ekspertise.

”Det er vigtigt, at denne debat ikke handler om, hvor vi stiller kontorvæggene i UM. Det handler ikke om, hvorvidt vi har et bestemt kontor for udviklingsfaglige. I stedet må det handle om, hvordan vi bruger den ekspertise, vi har til rådighed,” sagde han.

Færre specialister skal bruges bedre

Danmark har i de seneste fire år ligget nummer et på Commitment to Development Index, som forsøger at måle kvaliteten af udviklingsbistanden, viser et af de mange slides med tal og tabeller, der projiceres op på den hvide væg i Ingeniørernes Hus ved mødet tirsdag aften.

”Det er da både min ambition og udenrigsministerens ambition, at vi skal blive liggende som nummer et,” forsikrer Martin Bille Hermann.

Omlægningen i ministeriet udsprang af, at man besluttede at kigge på, om vi får tilstrækkeligt ud af den udviklingsfaglige ekspertise, vi har? Bruger vi den ekspertise godt nok? Eller kan vi få mere ud af den – på et tidspunkt hvor antallet af milliarder, der bliver brugt på udviklingsbistand, vil gå ned i de kommende år?

Konklusionen af alle overvejelserne i Udenrigsministeriet var, at de udviklingsspecialister, der er tilbage, ikke blev brugt optimalt, fortæller Martin Bille Hermann.

Antallet af udviklingsspecialister har varieret, og det er gået nedad i de seneste år, erkender han. Hvor der i 1993 var 49 og i 2000 var 66 , er der i dag kun 43.

En anden graf viser, at antallet af bevillinger samlet set for perioden 2001-16 er hastigt nedadgående (se foto overnover). Det skyldes en vedholdende indsats i UM på at forsøge at få færre mindre bevillinger, forklarer Martin Bille Hermann. En anden årsag er reform af landeprogrammer.

“Det betød, at vi fik færre bevillinger, men den samlede bevillingsstørrelse er ikke nødvendigvis gået ned. Det vil dog gå ned, og det skal man ikke være spåkone for at regne ud,” siger han.

De grafer og tal, Martin Bille Hermann og Nicolaj Hejberg Petersen havde medbragt for at “adskille fakta fra fiktion”, som det lød i mødets oplæg, understregede entydigt det faktum, at der er blevet færre ressourcer at gøre godt med.

”Der er en sammenhæng mellem denne graf, der viser, at der er færre penge, og vores arbejdsopgaver. Det betyder selvfølgelig noget, at der er færre bevillinger,” indskyder Nicolaj Hejberg Petersen.

Han fortæller, at han så sent som dagen forinden sad til møde om udarbejdelsen af et program. Her deltog en af de udviklingsfaglige specialister, som ministeriet i højere grad vil have ”ind på forsiden” og være med i udviklingen af nye programmer fra starten.

”Jeg kan se, at vi allerede dér løfter fagligheden. Det er kvalitetssikring allerede i den indledende fase for at sikre, at vi stadig laver en ordentlig bistand,” siger Nicolaj Hejberg Petersen.

”I spiller efter de noder, I har fået”

At sparekniven rammer udviklingsbistanden hårdt under Venstre-regeringen, er gået de færrestes næser, øjne og ører forbi.

”Der sker udfasninger, og det skal jeg være den første til at beklage, men sådan er det når man lever i et demokrati og der er politikere, der træffer forskellige beslutninger,” siger Martin Bille Hermann.

Manøvren består så I at få mest muligt ud af ressourcerne.

”Så kan vi sige: hvordan laver man det her på den bedst mulige måde? Det gør man blandt andet ved en omlægning der skal sikre, at kræfterne bliver brugt hvor der er mest brug for dem.”

En af deltagerne i debatten, Klaus Winkel, som selv har en fortid som kontorchef i Udenrigsministeriet og i dag blandt andet blogger på Globalnyt, er bekymret for, om det går ud over fagligheden, at eksperterne er spredt for tyndt ud over kontorerne på Asiatisk Plads:

”I spiller efter de noder I har fået,” siger Klaus Winkel.

”Men når man taler med folk i Udenrigsministeriet, hører man, at det er gået voldsomt tilbage med fagligheden, og det kan blive tyndere fremover, fordi jeg hører, at I skal af med endnu flere folk fremover.”

Til det svarer Martin Bille Hermann, at han er helt klar over, at der er nogle farer.

”Men jeg synes, at vi har en relativt god fødekæde af folk, der har besluttet sig for at befatte sig med dette område. Og vi er opmærksomme på, at det risikerer at blive vandet ud.”

Fagligt underskud

Mange af de fremmødte i IDA Global Development udtrykker ikke så meget kritik, men snarere spørgsmål med undertoner af dybfølt bekymring for deres gamle arbejdsområde og ikke mindst for fremtidens udviklingsbistand

”Denne debat er forårsaget af den mest brutale nedskæring i udviklingsbistanden,” lægger akademiingeniør Esben Sønderstrup ud.

”Kristian Jensen gjorde det samme i SKAT for 10 år siden, og det kæmper vi stadig med i dag. Brutaliteten i denne nedskæring vil kun langsomt vise sig, men der er så meget vi mister,” siger han.

Esben Sønderstrup kalder det samtidig ”flot og indlysende rigtigt” at koncentrere sig om at forsøge at bruge kræfterne i Udenrigsministeriet bedst muligt under de givne omstændigheder – men det er også særligt vigtigt at styrke det faglige aspekt rundt om på de danske ambassader i samarbejdslandene.

”De folk der kommer ud og arbejder under chefer, der ikke har det faglige, vil efterhånden visne, hvis man ikke har en levende, intellektuel debat. Der bliver et fagligt underskud, der slår igennem på en uheldig måde,” lyder hans bekymring.

Til det erklærer Martin Bille Hermann sig helt enig i, at der er behov for at vedligeholde og udvikle fagligheden.

”Det er ikke noget der kan isoleres til at kontor på 2. sal i Udenrigsministeriet. Det er vigtigt at have debat med partnerne derude,” understreger direktøren for udviklingspolitik.

”Vi har virkelig brug for fagligheden. Ellers bliver det kun ved skåltalerne.”