Ved middagstid den 11. februar ankom en militærpatrulje til landsbyen Souraka-Singo i regionen Segou, Mali. Her dræbte de fem ubevæbnede mennesker, fire af dem i deres eget hjem, og arresterede to andre. Landsbyens beboere var over telefonen blevet advaret om, at soldaterne var på vej, og de fleste nåede at flygte.
Sådan lyder en af historierne i en ny rapport, hvis titel oversat til dansk lyder: ”De henrettede nogle og tog resten med sig”.
Gennem tre måneder, fra februar til april, har menneskerettighedsorganisationen Amnesty International systematisk indsamlet og dokumenteret sikkerhedsstyrkernes overgreb på civiles menneskerettigheder i Niger, Burkina Faso og Mali. Af rapporten fremgår det, at mindst 57 personer er blevet slået ihjel eller henrettet af regeringsrepræsentanter uden rettergang (eng.: extrajudicial executions or unlawful killings), mens mere end 142 er ’blevet forsvundet’ – på engelsk kaldes dette enforced diasapperance.
Signe Marie Cold-Ravnkilde, seniorforsker på DIIS med fokus på sikkerhedssituationen i Sahel, påpeger, at sikkerhedsstyrkers overgreb på civilbefolkningen i Sahel ikke er noget nyt.
”Vi har set systematisk rapporteringer af sikkerhedsstyrkernes overgreb fra menneskeretsorganisationer siden 2016 – og overgrebene fortsætter. Men mit bud er, at det er blevet voldsommere og mere drabeligt,” siger hun og fortæller, at der cirkulerer billeder af lig med afhuggede hoveder, hvor sikkerhedsstyrkernes menes at stå bag.
En konsekvens ved de fortsatte angreb på civile er, at konflikten vil blive ved med at eskalere, og forestillingen om at skabe fred er udsat.
”For at der kan komme fred i områderne er der nødt til at være en eller anden form for tillid til myndighederne og sikkerhedsstyrkerne, og befolkningens tillid ligger på et meget lille sted,” siger hun.
Øget militær indsats
Siden oprøret i Mali i 2012 har Sahel-regionen været plaget af konflikt og udbredt usikkerhed. Flere grupperinger, hvoraf nogle har forbindelser til Islamisk Stat og al-Qaeda, hærger i området og angriber både regeringsrepræsentanter og civile, og i flere år har observatører og organisationer advaret om udviklingen.
Læs også: ”FN: Krise i Sahel er drastisk forværret”
I 2014 nedsatte Mali, Mauretanien, Niger, Burkina Faso og Tchad derfor den regionale organisation G5 Sahel for at imødekomme landenes fælles udfordringer inden for sikkerhed og udvikling. En militær gren af G5 har siden 2017 i samarbejde med den franske mission Barkhane arbejdet for at styrke sikkerheden i grænseområderne.
På et topmøde i januar besluttede G5-lederne og Frankrig at øge og intensivere indsatsen i særligt Liptako-Gourma regionen, som grænseområdet mellem Mali, Niger og Burkina Faso også kaldes.
Læs også: ”Etniske grupper i Sahel bruger kampen mod terror som nyt våben i gammel konflikt”
Det er den intensiverede indsats, som Amnestys rapport viser konsekvenserne af – med de civile som ofre.
Mord og forsvindinger
I løbet af blot en uge i slutningen af marts blev mere end 100 mennesker arresteret i departementet Ayorou i Niger. I dagene efter forsøgte slægtninge forgæves at få svar på, hvor de forsvundne befandt sig:
”Vi gik hen til gendarmerne i Ayorou, men vi kunne ikke få noget at vide. De nægtede, at de havde arresteret vores familiemedlemmer og hjalp os ikke med oplysninger om, hvor de befandt sig,” fortalte et vidne til Amnesty.
I dagene efter fandt lokalbefolkningen flere mulige massegrave i området sydøst for Ayorou, men de turde ikke grave dem op for at identificere ofrene.
Det er ikke kun drab og forsvindinger, som civilbefolkningen udsættes for. I Amnestys rapport fortæller flere vidner, hvordan soldaterne beslaglægger rissække og gødning under dække af, at det skulle være ”forsyninger til terrorister”.
Selvom det kan virke ekstremt voldsomt, at civile uden videre anklages – og i værste tilfælde henrettes – for at være terrorister eller støtte terroristgrupper, er sagen ikke så sort/hvid.
”I krigen mod terror, er det jo sådan, at du aldrig kan vide, hvem fjenden er, og hvor den person befinder sig. Vi ved, at jihadisterne er dybt infiltreret i lokalmiljøerne – så derfor ved du som soldat aldrig, om ham der, er ham, der vil slå dig ihjel i næste øjeblik,” forklarer Signe Marie Cold-Ravnkilde.
Vand på jihadisternes mølle
Samtidig er sikkerhedsstyrkerne også selv i en udsat position. G5-topmødet i januar faldt kort tid efter, at 25 soldater mistede livet under et formodet jihadistisk angreb på en militærbase i Niger – måneden forinden var 71 soldater omkommet i et bagholdsangreb, som en gruppe med tilknytning til Islamisk Stat har taget ansvar for.
”Sikkerhedsstyrkerne er i en ekstremt udsat situation. Der sker overgreb på dem konstant, og de mister liver nærmest på daglig basis. Så der er frygt, og der er måske også mangel på træning og disciplin, som gør, at de her ting kan forekomme,” siger Signe Marie Cold-Ravnkilde.
Det sætter organisationer som EU, der støtter G5, i en prekær situation.
Ifølge seniorforskeren er man hos EU bekendt med, at der er strukturelle og uhensigtsmæssige kulturer hos de lokale sikkerhedsstyrker, som er svær at komme til livs. Men hvis ikke det sker, vil konsekvensen være en boomerang, der blot skubber tanker om fred endnu længere væk.
”Det er direkte vand på jihadisternes mølle. Vi ved fra flere rapporter og rapporteringer, at overgreb fra sikkerhedsstyrker er en kraftig motivation for lokale til at støtte jihadistgrupper, fordi det simpelthen trigger en historisk og dyb frustration og afmagt over for en stat, der har plyndret og udnyttet befolkningsgrupper. Det bliver om noget re-artikuleret ved sådan nogle angreb,” siger Signe Marie Cold-Ravnkilde.
