Gå til hovedindhold

Mobile menu

Skærebrænderministeren

Udenrigsminister Kristian Jensen fremstod på et møde i IDA Global Udvikling, som om han virkelig brænder for den udviklingsbistand, han samtidig skærer voldsomt ned.
Udenrigsminister Kristian Jensen på et debatmøde i IDA Global Development i begyndelsen af april 2016.

Udenrigsminister Kristian Jensen på et debatmøde i IDA Global Development i begyndelsen af april 2016.

Erik Blas.

Der var lagt i kakkelovnen til ’nedskæringsministeren’, da udenrigsminister Kristian Jensen mandag aften var nået til Ingeniørernes Hus på sit roadshow rundt i landet for at samle inspiration til sin nye udviklingsstrategi.

IDA Global Udvikling (tidl. Ulandsfagligt Selskab under Dansk Ingeniørforening) var vært for mødet ”Kristian Jensen unplugged”, der trak fuldt hus: Omkring 100 u-landsinteresserede var mødt frem – langt de fleste uden tvivl for at markere deres indædte modstand mod de historisk voldsomme besparelser på udviklingsbistanden, V-regeringen har gennemført med Kristian Jensen som den ansvarlige minister.

Men Kristian Jensen fremstod som en minister, der virkelig brænder for den udviklingsbistand, han netop har beskåret. Ikke så meget, at han vil rulle besparelserne tilbage. Det er slet ikke – og kommer ikke – på tale, gjorde han klart. Se også

https://globalnyt.dk/content/overblik-over-bistandshugget-land-land

Men han markerede sig i øvrigt som en varm fortaler for de nye Verdensmål for bæredygtig udvikling, som han angav som en af de vigtigste årsager til, at Danmark skal have en ny udviklingspolitisk strategi.

“Deres problemer er også vore problemer”

Han kom også med en række positive betragtninger om bistandens rolle og om det fortsatte behov for både humanitær bistand og mere langsigtet udviklingsbistand.

”Verden er en enhed. Deres problemer er også vores problemer! Sådan lød det,” berettede Kristian Jensen, ”da den statslige, danske udviklingsbistand blev skudt i gang i 1962 med et indsamlingsshow i Danmarks Radio”.

“Og verden er i endnu højere grad en enhed i dag med internet, mobiltelefoner og billige flyrejser. Så ’deres’ problemer er så sandelig stadig vores problemer. Verden har i dag 60 mio. flygtninge, flere end nogensinde siden Anden Verdenskrig. Og FN fortæller, at 88 mio. mennesker har akut behov for nødhjælp. Og at der fortsat er 800 mio. mennesker på kloden, der lever i ekstrem fattigdom”.

“Hvem af de tre grupper skal vi hjælpe?” bad Kristian Jensen de fremmødte komme med deres bud på.

“Er det ikke dig, der svinger pendulet?”

”Vi skal – som vi altid har gjort – bekæmpe fattigdom, så der bliver færre flygtninge,” lød det fra den mangeårige Danida-mand, Klaus Winkel.

Kirsten Hjørnholm fra Mellemfolkeligt Samvirke mente, at vi skal gøre begge dele, og Mille Herskind fra AIDS-Fondet bemærkede, at ”folk flygter ikke for sjov, så vi skal have fat i de underliggende årsager til at folk flygter.”

”Men,” indvendte Kristian Jensen, ”jeg bliver nødt til at vælge, og det politiske pendul svinger mere og mere i retning af, at vi skal øge vores indsats i nærområderne.”

Det fik journalist og forfatter Peter Tygesen til at spørge: ”Er det ikke dig, der svinger pendulet?”, men han fik ikke direkte svar.

En anden journalist og forfatter, Knud Vilby, tog udgangspunkt i, at Kristian Jensen selv lægger vægt på de nye verdensmål. ”Og at nå dem kræver en langsigtet indsats. Det klares ikke ved kortsigtet, humanitær bistand eller ved kun at hjælpe flygtninge.”

”Klar til at sætte mine pensionsmidler i IFU”

”Skal vi prioritere vores bistand ud fra egeninteresse eller barmhjertighed? Eller kan de to ting kombineres?” spurgte Kristian Jensen også og kom selv med et eksempel på, at de to hensyn kan forenes:

”I Kenya skyder en kæmpestor vindmøllepark nu op og sikrer Kenya billig energi, arbejdspladser og produktion. Fra dansk side kan vi glæde os over, at atmosfæren spares for flere millioner tons CO2 om året. Det er et win-win-projekt som Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) er med i, og det er et godt eksempel på, hvordan vi med få, statslige bistandskroner kan tiltrække enorme private investeringer”.

“Det er oven i købet danske Vestas, der leverer møllerne. Og IFU giver et solidt overskud. Hvis jeg kunne, satte jeg gerne mine egne pensionsmidler i IFU,” erklærede ministeren og tilføjede, at flere mangeårige modtagerlande af traditionel dansk udviklingsbistand skal belave sig på at modtage mindre bistand.

Til gengæld kan private, danske firmaer med hjælp fra IFU og de såkaldte erhvervsinstrumenter levere det, udviklingslandene efterspørger, f.eks. inden for energi og miljø.

“Vejen frem er ikke at stille betingelser” til modtagerlandene

Peter Tygesen spurgte Kristian Jensen, hvordan han vil sikre, at det ikke kun er de afrikanske magteliter, der får gavn af et projekt som vindmøllerne i Kenya. ”Læren fra mange års indsats i Afrika er jo, at problemerne ikke er tekniske, men politiske,” sagde han.

”Vejen frem er i hvert fald ikke at stille betingelser. De dage er forbi,” sagde Kristian Jensen. ”Og trækker vi os, står kineserne parat. Uden betingelser.”

Danmark har ellers i årtier stillet krav om en vis demokratisk renfærdighed for at yde bistand. 

Vestjyde skuffet over vestjyde

Konsulent Hans Peter Dejgaard fortalte, at han, der kommer fra Vestjylland, i starten var begejstret for at få vestjyden Kristian Jensen (valgt i Vestjyllands storkreds) som minister for udviklingsbistanden:

“Du er jo repræsentant for forenings-Danmark og for højskole-Venstre, men har skuffet: Du har skåret NGO-bistanden med hele 28 pct. – altså relativt mere end den samlede bistand”.

“Og du har finansieret hele ekstraudgiften til flygtninge med bistandsmidler i stedet for – som den borgerlige regering i Norge – at sætte bistanden i vejret,” lød hans kritik blandt andet.

Kristian Jensen svarede, at regeringen havde valgt helt at friholde den humanitære bistand for besparelser. ”Og så vil den øvrige bistand, herunder NGO-bistanden, uvægerligt blive hårdere ramt. Med hensyn til flygtningeudgifter er vi langt fra det eneste land, der har finansieret det på denne måde.”

Et par klare signaler

Debatten på de mange, mange møder, Kristian Jensen gennem de seneste uger har haft rundt omkring i landet skal bruges som inspiration til den nye udviklingspolitiske strategi, som den 44-årige venstremand vil præsentere et udkast til på Folkemødet på Bornholm i midten af juni.

Udkastet skal derefter til høring og vedtages i Folketinget i løbet af efteråret.

Mødet hos IDA Global Udvikling efterlod et par klare signaler om, hvad Kristian Jensen - der også er sit partis næstformand - selv lægger vægt på:

  • De nye verdensmål for bæredygtig udvikling (dagsorden 2030) bliver et vigtigt omdrejningspunkt. Ministeren understregede, at målene også gælder for Danmark, og at alle 17 mål hænger sammen. ”Man kan ikke opnå ét uden samtidig at have blik for de andre.” Men også at nogle af dem ligger ham særligt på sinde: Målene om ligestilling mellem kønnene og om frihedsrettigheder
  • Kristian Jensen vil ikke acceptere, at ’udenrigsgransker’ Peter Taksøe-Jensen skriver vestafrikanske Mali ud af dansk udviklingsbistand: ”Mali er mit nærområde. Med Libyens sammenbrud er Mali kun én grænse fra Danmark”.
  • Der bliver mindre langsigtet udviklingsbistand til langtidsmodtagere af dansk bistand som Tanzania og Uganda fremover. Her bliver det i højere grad danske firmaer, der med støtte fra IFU og danske erhvervsinstrumenter skal spille en rolle.
  • Den statslige bistand skal sættes ind over for strukturelle problemer og fokusere på de ting, privat bistand ikke kan: ”Man kan lave indsamlingsshows til fordel for flygtninge fra Syrien, men ikke for landbrugsudvikling i Tchad,” som Kristian Jensen udtrykte det.
  • Besparelserne på dansk bistand bliver ikke rullet tilbage.