Gå til hovedindhold

Mobile menu

Venstre parat til at male dansk udviklingsbistand blå

For fire år siden lykkedes det udviklingsminister Christian Friis Bach, at få samtlige partier i Folketinget til at stemme for en ny strategi for dansk udviklingssamarbejde. Den konsensus synes udenrigsminister Kristian Jensen ikke så optaget af, lyder det fra Enhedslistens Christian Juhl.

Det var – som seniorforsker ved DIIS, Lars Engberg-Pedersen udtrykte det – nærmest ”Michael mod resten,” da hele 90 mennesker deltog i IDA Global Developments debataften, Ny dansk udviklingsstrategi – nye mål, men færre midler, i Ingeniørhuset i København tirsdag aften.

Venstres udviklings- og udenrigspolitiske ordfører Michael Aastrup-Jensen var ene om at repræsentere blå blok i politikerpanelet, der i øvrigt bestod af Martin Lidegaard (R), Christian Juhl (EL) og Ulla Sandbæk (Alt.). Ordførerne fra folketingets øvrige partier var også inviteret, men var forhindret. Lars Engberg-Pedersen og Adam Moe Fejerskov var indkaldt med ”license to grill” politikerne, så Michael Aastrup-Jensen måtte ene mand forsvare Venstres og blå bloks nedskæringer.

Det havde han tydeligvis prøvet før og fastholdt uanfægtet, at Danmark – trods de seneste års nedskæringer og massive brug af udviklingsbistand til at modtage flygtninge i Danmark – fortsat befinder sig i den globale superliga, når det handler om udviklingsbistand, og at bistanden skal forblive på de 0,7 pct. af BNI, som Venstre og blå blok har bragt den ned på.

Ulla Sandbæks kritik af, at de danske besparelser – især på FN-bidragene – mindsker Danmarks internationale indflydelse og gennemslagskraft, fik heller ikke Venstres ordfører til at ryste på hånden:

”Det er ikke et mål i sig selv at opnå status i FN. Derfor reducerer vi bidragene i form af frie midler til de store organisationer og fokuserer på de områder, Danmark prioriterer,” sagde Michael Aastrup-Jensen, der også gentog, at støtten til de danske civilsamfundsorganisationer i højere grad skal gives ”i samspil med regeringens overordnede strategi.”

Blå udviklingsstrategi?

Enhedslistens Christian Juhl kritiserede skarpt Venstre-regeringens besparelser, men udtrykte også frygt for, at Venstre er parat til at opsige den konsensus, der er om den nuværende strategi for det danske udviklingssamarbejde, og for at Venstre vil trække udviklingsstrategien i en mere borgerlig-liberal retning. Den påstand gjorde Michael Aastrup-Jensen i øvrigt ikke noget for at mane i jorden, før han måtte forlade mødet en halv times tid, før det sluttede.

”I 2012 stod udviklingsminister Christian Friis Bach i spidsen for en meget åben høringsproces, hvor repræsentanter for alle Folketingets partier blev inviteret til fælles møder,” lød det fra Christian Juhl.

”Det var med til at sikre den brede enighed bag strategien i folketinget, som han lagde så stor vægt på. Nu bliver vi indkaldt parti for parti til bilaterale møder med udenrigsminister Kristian Jensen. Da vi fremlagde vores ønske om at få kampen mod ulighed med i strategien, var ministerens holdning tydeligt afvisende, så vi gik fra mødet med et klart indtryk af en minister, der er mere optaget af at sætte sit politiske præg på strategien end af at sikre bred opbakning i Folketinget bag en langsigtet strategi. Det har ind til nu været en meget topstyret og lukket proces, men vi håber, der bliver tid til en grundig og bred debat i offentligheden og i Folketinget, inden strategien skal endelig vedtages.”

Forfriskende ting i strategien

Selv om Martin Lidegaard også var skarp i sin kritik af regeringens besparelser, så kunne han også se ”forfriskende ting” i den nye strategi:

”Der er flere fattige i Indien end i hele Afrika syd for Sahara, så det er rigtigt set, at vi skal gøre mere for at bidrage til social og miljømæssig bæredygtig vækst i mellemindkomstlande. Vi har ikke berøringsangst over for private virksomheders engagement i udviklingssamarbejdet,” sagde Martin Lidegaard og talte varmt for en udvidelse af det myndighedssamarbejde, han selv var med til at lægge grunden til som udenrigsminister:

”Hvorfor skal vi ikke, som vi gør det nu, støtte sundhed i Brasilien, hvor der er masser af fattige? Vi har også haft en enorm gennemslagskraft på energiområdet i både helt fattige lande og i mellemindkomstlande. Og noget af det bedste, jeg har set, er dansk støtte til skatteinddrivelse i Etiopien. Det giver masser af mening for få penge. Hvis jeg var minister, var jeg parat til at sætte en milliard kroner af til myndighedssamarbejde med lande, der efterspørger danske erfaringer på områder, hvor vi er stærke.”

Martin Lidegaard var anderledes skarp i sin kritik af regeringens massive brug af udviklingsbistand til at finansiere flygtningemodtagelse i Danmark:

”Vi holder øje med jeres fiflerier med DAC-reglerne på området,” advarede han, da Michael Aastrup-Jensen talte om de uklare regler på området, og om at regeringen støttede den afklaring af reglerne, DAC er i gang med – uden at komme ind på, om regeringen støtter strammere eller løsere regler.

Stilhed fra Socialdemokratiet

Den radikale ordfører gentog også, at hans parti er indstillet på at hæve Danmarks udviklingsbistand med en milliard kroner om året:

”Men vi kan jo ikke gøre det alene, og desværre lægger Socialdemokratiet i deres 2025-plan ikke op til at bringe bistanden tilbage til sit gamle niveau,” bemærkede han, mens Christian Juhl mindede om, at dansk bistand under Poul Nyrup Rasmussen nåede rekordhøje 1,04 procent ”på et tidspunkt, hvor Danmark ikke var så rigt som nu.”

Disse hip til Socialdemokratiet forblev ukommenterede pga. partiets udviklingsordfører Mette Gjerskovs afbud til mødet. Men de efterlod en stemning af, at et valg og eventuelt efterfølgende regeringsskifte langt fra giver nogen sikkerhed for, at dansk udviklingsbistand vender tilbage til det niveau, det lå på gennem årtier indtil 2015.

Som en ældre mødedeltager lakonisk bemærkede til sin unge sidemand: ”Du skal nok ikke regne med et job i udviklingsbranchen.”