Thomas Jazrawi, U-landsnyt.dk, skriver fra Lima
Klimaet behandles videnskabeligt og matematisk ved COP 20- forhandlingerne i Peru, men klimaændringer mærkes helt nært og konkret af oprindelige folk. Unge med rod i traditionelle folkeslag forsøger med dansk støtte at bygge bro mellem landsbyen og FN-forhandlingerne.
Ved klimaforhandlingerne i Lima bliver klimaet diskuteret via videnskabelige begreber og matematiske formler. Omvendt oplever oprindelige folk flere steder i verden klimaændringer helt nært og konkret.
“Jeg vil gerne bringe mine erfaring fra landsbyen med til forhandlingerne her, og erfaringerne fra disse forhandlinger med til landsbyen. På den måde vil jeg forsøge at bygge bro mellem det lokale og det internationale”; siger Amaru Ruiz fra Nicaragua.
Han er sammen med Mauricio Tomicha og Elvin Flaco med i et projekt i samarbejde med den danske miljøorganisation Verdens Skove, hvor unge mennesker, der tilhører oprindelige folk, arbejder med klimaproblematikker.
Arenaen ved COP 20, Foto: Thomas Jazrawi
De arbejder lokalt, nationalt og internationalt og forsøger at udveksle erfaringer fra den ene sfære til den anden. De er nemlig vidt forskellige.
Traditionelle folk har stort kendskab til klimaforandringer
Vi sidder ved restauranten ved det grønne, centrale område i den lille COP 20-by, mens verdens nationer forhandler om en løsning på klimakrisen i de store sale lige ved siden af.
Amaru, Elvin og Mauricio taler engageret om problemer og løsninger på de klimatiske forandringer, som de mærker meget konkret i deres lokale områder.
“Vi kender klimaudfordringen rigtigt godt. Et af de største problemer er tørke, der rammer dyr og afgrøder hårdt”, fortæller Mauricio Tomicha fra organisationen APCOP fra Bolivia.
“Det er store forandringer. Hele kalenderåret rykkes. Såningsperioden har rykket sig to måneder. Uforudsigeligheden påvirker vores fødevaresikkerhed”, tilføjer han.
Derfor er oprindelige folk oftest dem, der allerførst skal forsøge at tilpasse sig klimaforandringerne.
Tilpasning er netop et af de vigtige begreber ved forhandlingerne i Lima, og der diskuteres, hvordan rige lande kan støtte fattiges kamp for at tilpasse sig klimaændringer.
De unge arbejder netop med klimaet på det lokale plan, hvor tilpasning jo skal foregå.
Regnskovscertifikater
Det lokale klimaarbjede består af mange forskellige elementer som eksempelvis undervisning, vidensdeling og betaling for naturbevarelse. Sidstnævnte er del af et projekt støttet af Danida gennem Verdens Skove. Her betales lokale familier i Nicuragua for at være skånsomme ved miljøet.
Lokale bliver betalt for deres miljøindsats via en kontrakt, der gælder 5 eller 10 år. Det er bl.a. dette nogle af midlerne fra regnskovscertifikaterne, som Verdens Skove og tidligere Nepenthes har formidlet i Danmark, er gået til.
Derudover har man samarbejdet med den danske organisation om bæredygtig turisme, og altså projektet med de unge med rødderne i oprindelige folkeslag, der kæmper for klimaet.
Det lokale arbejde suppleres med en global indsats, eksempelvis som med denne deltagelse ved COP 20.
Svært at få adgang
Her vil de meget gerne bringe erfaringer fra landsbyen til den store omrejsende klimaarena, der denne gang er landet i Lima.
Oprindelige folk har en omfattende viden om den natur, som de lever så tæt på.
“Vi har et anden natursyn og en anden forståelse af naturen”, siger Mauricio Tomicha.
Han nævner et princip omkring jagt som eksempel.
“Når vi jager, må ikke tage mere end vi har behov for. Ellers bliver vi straffet af naturen”, fortæller han.
Det er lidt en anden måde at forbruge på end den, der bliver praktiseret over det meste af verden i dag. Alligevel er det svært for de oprindelige folkeslag at få adgang til den internationale klimadebat.
“Oprindelige folks viden er lidt kontroversielt. Det er et spørgsmål om magt og adgang. Den traditionelle videnskab er stærkere og mere anerkendt”, fortæller Elvin Flaco fra Panama.
“Vi møder forskellige forhindringer. Det er ikke bare svært at komme til orde, fordi vi er oprindelige folk, men også fordi vi er unge”, tilføjer han.
De mener imidlertid, at oprindelige folkeslags erfaringer med naturen og jorden kunne være vigtige input i bestræbelserne på at køle kloden ned.
Bro mellem landsby og FN-by
Oprindelige folks tætte tilknytning til naturen gør, at de netop befinder sig det sted, hvor klimaforandringer ændrer deres levevilkår og dagligdag. Oprindelige folk har i årtusinder levet så tæt på naturen, at de har en dyb kendskab til den. Denne viden er værdifuld, mener Mauricio Tomicha.
“Vi indsamler viden om gamle indianske praksisser til at tilpasse sig klimaændringerne. De handler eksempelvis om at sikre skov, beplantning og naturlige kilder”, forklarer han.
Det er imidlertid svært at få den viden med ind i forhandlingslokalerne lige ved siden af restauranten i FN’s klimaby. Til gengæld vil de tage erfaringerne fra dette meget internationale samfund med til deres egne små landsbyer.
