Nik Bredholt
Nik Bredholt (f. 1966) er Sekretariatsleder i Religion & Samfund (Resam).
Han har arbejdet med udvikling og nødhjælp de sidste 23 år, hvoraf de 13 er blevet tilbragt i udlandet med bopæl i Rom som Nødhjælpskoordinator for Caritas Internationalis, i Nairobi som Regional Nødhjælpskoordinator for CAFOD, og i London, som leder af nødhjælpskontoret i CAFOD.
Han har været Programchef i Danmission og derefter udsendt som Regionsleder i Afrika også for Danmission, og er aktiv i debatten om dialogarbejdet og religions rolle i samfundet.
DR-nyheder skrev i forrige uge, at Region Midtjylland har indkøbt beskyttelsesudstyr for omkring 200 millioner danske kroner, som er blevet kasseret eller tilbageholdt for yderligere test. Ud af et samlet budget for værnemidler på cirka en halv milliard kroner udgør det kasserede udstyr lidt under halvdelen. Region Hovedstaden har købt værnemidler for 1,8 milliarder og har selv et stort lager fyldt med værnemidler, som ikke er gode nok til brug i det danske sundhedssystem.
Det er vores skattepenge, der er gået til nogle fidusmagere, men også danske virksomheder er blevet snydt af falske certifikater.
Hvor vi i Danmark har et system, hvor snyd i reglen opdages, og myndighederne har ressourcer til at bære tabet, så er det ikke alle lande, der ville have reageret, som det danske, og ladet værnemidler af en dårlig kvalitet blive på lageret. Måske de var kommet ud på hospitalerne, hvor de kunne udsætte sundhedspersonalet for farer og potentielt medvirke til spredning af pandemien.
Intet mystisk
At vi bliver snydt, er der desværre ikke noget mystisk i. Corona har givet svindelmagere kronede dage, og på flere måder, har coronapandemien været en ren fest for de korrupte.
Situationen med corona har gjort, at vi efterspørger varer, som mange lande har brug for på samme tid, og værnemidler til brug som beskyttelse mod corona er ikke en standardvare med en fast kendt pris. Der er flere forskellige produkter og naturligvis er der forskel på kvaliteten. Det er således også et svært marked, og de, som foretager indkøbene, er pressede af den hjemlige situation, som for nogle lande i realiteten er eller har været desperat.
Netop på sådanne markeder, hvor efterspørgslen er svær at mætte, presses prisen nemt op, og risikoen for at købe varer, som ikke er fuldt kontrollerede er overhængende. Det kan være den grundlæggende kvalitet testning, som er utilstrækkelig, eller der kan have været snyd med testresultaterne, hvilket var det, som Region Hovedstaden oplevede
De lukkede grænser har dertil ikke gjort det nemmere med tjek og kontrol
Korruption er et fænomen, der trives i situationer, hvor der er mange penge i omløb, og hvor magt og penge er koncentreret på få hænder. Med corona har der været koordinerede svar fra regeringer over hele kloden, og det har netop samlet både magt og penge.
Der er samtidig en legitim forklaring på de fejl, som opstår, for dem, som står med indkøbene, kan hævde, at ”vi er i krise”, og derfor altid finde en undskyldning.
Der er mange former for korruption og snyd. Dels kan kvaliteten være dårlig som Region Hovedstaden oplevede. Varerne ankommer ikke til tiden, eller måske kommer de slet ikke på trods af betalinger eller priserne er overvurderede og oppustede. Endelig er der mange nye aktører på spil, som ikke har erfaring med sundhedsspørgsmål, hvilket netop giver svindlere gode kort.
Skræmmende situation i Latinamerika
Situationen i Latinamerika er bl.a. blevet delt i flere webinarer som konsulentfirmaet The Wilderness har afholdt med repræsentanter fra lande som Honduras og Ecuador. Situationen er skræmmende og burde vække til handling. Flere lande i Latinamerika er særligt udsatte, for der er i forvejen korruption med offentlige midler og regeringssystemerne er ikke transparente. Når den situation opstår i kombination med begrænset adgangen til information generelt og begrænsninger på pressens muligheder for at operere frit, så kan det ende galt. Når civilsamfundet dertil er polariseret, er det småt med aktører, der reelt kan råbe op omkring svindel.
I flere lande, for eksempel Honduras i Mellemamerika, er der desuden organiseret kriminalitet og udbredt grad af straffrihed. Der er mange eksempler på svindel. Se eventuelt denne artikel i New York Times.
Eksemplerne er hårrejsende. I Ecuador har en kriminel gruppe i ledtog med sundhedspersonale fået kontrakter på salg af ligposer til hospitalerne på 13 gange den faktiske pris!
Den tidligere sundhedsminister i Bolivia er sat i husarrest på grund af mistanke om svindel med kontrakter til indkøb af respiratorer til overpris til corona patienter, som endda har vist sig ikke at fungere. Han er ikke den eneste minister, der er under mistanke. BBC skrev i sidste uge, at sundhedsministeren i Zimbabwe er blevet anklaget for at snyde med en kontrakt til 20 mio. amerikanske dollars, der blev givet til et firma i Ungarn, uden at kontrakten gik igennem de procedurer, som normalt er påkrævet. Et andet tilfælde er Sydafrika, som er det land på kontinentet med flest registrerede corona-tilfælde. Her har myndighederne indledt sag om misbrug af 26,3 mio. amerikanske dollars til indkøb af værnemidler mod coronapandemien.
Det er galt, når vi bliver snydt i Danmark, men det er ekstra galt, når disse fattige lande snydes, for det går ud over en masse mennesker, hvis sundhed kommer i fare. Både personalet i sundhedssystemet og blandt patienterne. Som del af bistandspolitikken burde Danmark yde støtte til at opklare disse korruptionsskandaler. Heldigvis er der flere medieinitiativer, som er aktive omkring corona og korruption.