Af Laurits Holdt, U-landsnyt.dk
Regeringens ønsker til de nye udviklingsmål handler om seksuelle rettigheder, kvinders ret til at bestemme over egen krop, fred og sikkerhed, miljø samt ulighed, fortæller udviklingsministeren i et interview med U-landsnyt.dk.
Der er kun omkring et år til afløseren for 2015-målene – FNs globale udviklingsmål – skal ligge klar. Derfor foregår der mange møder og diskussioner, hvor der forhandles og diskuteres formuleringer.
Der er mange interessenter i diskussionerne – herunder Danmark. Vi har talt med udviklingsminister Christian Friis Bach (R) om hans og regeringens prioriteter og strategi i forhold til udformningen af de nye udviklingsmål.
Hvad har regeringen på sin ønskeseddel i forhold til udviklingsmålene efter 2015?
Vi mener, at vi skal have ét sæt af mål. Og så har vi et ønske om at koble det til menneskerettighederne, for så får vi en mekanisme forærende, der kan sikre opfølgning på det.
Hvad mener du?
Vi har jo menneskerettig-hedskonven-tioner, menneske-rettigheds-kontrolkomiteer og den universelle periodiske overvågnings-mekanisme for menneskerettig-hederne. Den mekanisme kan vi bruge til at følge op på målene, hvis de kobles til disse rettigheder.
Der er også nogle konkrete ting, som vi gerne ser kommer med. Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder vil vi gerne have med. Altså fokus på kvindens ret til selv at bestemme, hvor mange børn hun vil have, hvornår hun vil have dem og med hvem – og til at føde under ordentlige forhold.
Her er der også en kobling til nogle af de vanskelige emner omkring køn, ligestilling og mere generelt seksuelle minoriteters rettigheder.
En anden ting, vi rigtig gerne vil, er at få integreret freds- og sikkerhedsdimensionen i fremtidens mål. Det handler bl.a. om vores indsats i forhold til skrøbelige lande. Her kan man sige, at uden sikkerhed kommer der ikke udvikling og uden udvikling kommer der ikke sikkerhed.
Der er ganske vist nogle få skrøbelige lande, som når et eller to af 2015-målene, men langt de fleste af dem når stort set ikke et eneste 2015-mål. Så fremtidens fattigdomsdagsorden findes især i verdens skrøbelige stater og derfor skal vi have freds- og sikkerhedsdimensionen med.
Du har jo lige været i Bruxelles til konference om Somalia.
Ja, Somalia er spot on. Det er dér, vi for alvor skal sætte ind, hvis vi vil gøre noget for at nå de ekstremt fattige og udsatte mennesker i verden.
Så vil vi også meget gerne have fokus på den miljømæssige aspekt, som jo ikke har været så stærkt i 2015-målene. Vi vil gerne have et stærkere fokus på vand, energi og bæredygtigt landbrug.
De ting du der nævner – vand, landbrug, energi – er jo ting, der i princippet kan gælde alle lande på planeten. Hvor vigtigt er det, at målene også gælder os heroppe i den rige ende af verden?
Jamen, det er meget vigtigt. Og det er netop derfor at vi skal sikre at der kommer ét sæt af mål. Ét sæt af mål, der har relevans og skaber forandringer som alle verdens lande kan forholde sig til.
Der har jo været en tendens til at 2015-målene var noget, der især handlede om verdens fattigste lande og hvad der skulle ske dér.
De nye mål skal handle om alle fire dimensioner af bæredygtighed – økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed og så freds- og sikkerhedsmæssig bæredygtighed, som jeg tager med som den fjerde dimension. Det sidste har vi i virkeligheden glemt i løbet af de sidste år.
Alle dimensionerne af bæredygtighed skal være relevante for alle lande. Og det kan de sagtens blive, for vi arbejder også med at sikre kvalitet i det danske uddannelses- og sundhedsvæsen.
Danmark skal jo også styrke den vedvarende energi og øge energieffektiviteten. Og vi skal også sikre en mere effektiv udnyttelse af vandet og et mere bæredygtigt landbrug.
Så jeg håber, at alle de nye mål bliver globale og relevante i alle lande og ikke kun de allerfattigste. Det skal være en global dagsorden, som er relevant for alle lande og som alle kan spejle sig i og engagere sig i.
Hvorfor er det vigtigt, at vi her i Danmark og tilsvarende lande er med der?
Fordi vi aldrig når en bæredygtig klode, hvis ikke alle lande engagerer sig. Der er ikke nogen, der kan springe over.
Vi er i regeringen i gang med vores egen bæredygtighedsstrategi og håbet er da, at den også skal bidrage til de globale målsætninger. Man kan ikke løse klimakrisen eller sikre bæredygtighed i fødevareproduktionen, hvis ikke alle lande knokler og kæmper for det.
Hvad med et emne som ulighed – både inden for landene og mellem landene, mellem rige og fattige lande?
Du kan sige, at dét at få alle børn i skole, give alle adgang til sundhedsklinikker, sikre alle adgang til mad og andre grundlæggende rettigheder i den grad er noget, der vil bidrage til mere lighed i verden. Der er jo også en lighedsdagsorden i de eksisterende mål og den synes jeg man skal holde fast i.
Men selvfølgelig vil kampen mod ulighed i lande og mellem lande blive mere vigtig i fremtiden. Ulighed skaber ustabilitet, fattigdom, krig i verden. Så derfor skal vi have lighed med. Om det lige skal være økonomisk lighed, det må vi se på.
I Verdensbanken er der vedtaget et mål om at sikre større lighed, også økonomisk lighed. Målet siger at indkomsten for de fattigste 40 procent i et land skal vokse med det samme som gennemsnittet og helst lidt mere. Det så jeg gerne blive til et nyt mål efter 2015.
Du sagde, at det er vigtigt for regeringen, at det er ét sæt mål. Kan du sige noget om, hvorfor det er vigtigt eller noget om hvor vigtigt det er, at der er ét sæt mål og ikke for eksempel ét sæt udviklingsmål og ét sæt bæredygtighedsmål?
Det er fordi verden hænger sammen og muligheden for at bekæmpe de mest fundamentale sygdomme i verden hænger tæt sammen med muligheden for at få uddannelse.
På samme måde kan klimaproblemerne jo i den grad udradere alle muligheder for at nå de andre mål. Og hvis ikke du har adgang til vand, så er det måske lidt ligegyldigt om du kan komme i skole.
Grundideen i bæredygtighed er netop at se tingene som noget, der hænger sammen og skal løses på samme tid. Derfor er det vigtigt med ét sæt af mål.
Det er også vigtigt for at sikre, at vi ikke bare opstiller nogle mål for de fattige lande og nogle andre mål, som kun gælder os rige lande. Så underminerer vi det globale samarbejde og hele grundideen i at det her skal gælde for alle.
Vi kan ikke have, at vi bare skubber fattigdomsdagsordenen fra os over i et sæt af mål, der alene skal løses i de fattige lande.
Kan du sige noget om regeringens strategi på området?
Vi kæmper hårdt for vores prioriteter men vi er også opmærksomme på, at hvis vi for tidligt lægger os alt for fast på et helt specifikt sæt af mål, så kan det underminere den globale dialog.
Derfor har vi også været varsomme med at melde for konkret ud. Vi lytter og vi deltager i en global dialog og det skal vi gøre et stykke tid endnu.
I december indleder vi en diskussion om målene i EU og i løbet af foråret vil vi her se på, om vi skal give vores bud på et konkret sæt af mål.
Men det tager tid det her. Det skal modnes gennem en meget stærk global dialog og det er den, vi er midt i. Og derfor vil vi ikke lægge os helt fast på at det her og intet andet.
Det er vores strategi ikke at være ultimative.
—
Læs andre artikler og indlæg i temaet ”2015 Målene og fremtidens globale udviklingsdagsorden”: http://www.u-landsnyt.dk/tema/2015-m-lene-og-fremtidens-globale-udviklingsdagsor
