Af Frederik Tillitz, U-landsnyt.dk
Afløseren for FNs 2015 Mål skal appellere til alle – også såkaldt almindelige mennesker. Derfor er det afgørende at målene er simple og nemme at forstå, siger den tidligere kampagneleder for Verdens Bedste Nyheder.
FNs lande mødes i de kommende to uger til den årlige generalforsamling i New York. 2015 Målene udløber snart, og derfor er de såkaldte Post-2015 Mål højt på generalforsamlingens dagsorden.
Hvad, der er lige så vigtigt som at finde fælles fodslag om de kommende mål, er, hvordan man får kommunikeret dem ud til den brede befolkning.
U-landsnyt.dk har talt med Nikolai Lang, tidligere kampagneleder for Verdens Bedste Nyheder og NGO Forum om kunsten i at kommunikere FNs udviklingsmål. Han er i dag kommunikations-chef i organisationen Verdens Skove.
Du var som kampagneleder med til at starte Verdens Bedste Nyheder. Hvordan formidler man et budskab som verdenssamfundets udviklingsstrategi?
2015 Målene var faktisk rimelig konkrete mål. Det kan diskuteres om de fagligt var verdens mest komplicerede mål, men som formidler var det en enorm gave. De otte målsætninger var meget håndgribelige, og det gav den almene borger en rimelig god mulighed for at danne sig et billede af udviklingssituationen.
Men er der ikke en mulighed for at gøre målene for enkle?
Da de blev lanceret var de udsat for meget faglig kritik. De var for uforpligtende, for simple, havde for få faktorer i spil, for nemme at opnå og for lidt fokus på bæredygtighed og ulighed. Efter min mening er der heller ingen tvivl om, at 2015 Målene var minimums-målsætninger frem for maksimums-målsætninger.
Men rent kommunikationsmæssigt var det vel en god ting?
Ja helt sikkert. For mig som kampagneleder var deres tilgængelighed en ren styrke i forhold til at kommunikere det ud. Det var også en af grundene til målenes succes. De blev omfavnet af både statledere og befolkninger – en ting der havde været svært, hvis målene havde været mere krævende og omstændige.
Så 2015 Målene har været en kommunikativ succes?
Kommunikativt har de været en kæmpe succes. Det kan diskuteres, hvor meget der har været udviklingsarbejdets skyld, og ikke den naturlige udvikling i regionerne. Det er dog ikke specielt vigtigt i forhold til det rent formidlingsmæssige. Jeg har en klar fornemmelse af, at der igennem 2015 Målene er blevet skabt en større og mere realistisk bevidsthed omkring udviklingslandene.
Hvad skal være i fokus ved formidlingen af Post-2015 Målene?
Når man kommunikerer, kan man nemt komme til at miste nogle nuancer – de underliggende strategier. Men det er uhyre vigtigt at have offentligheden med, og få befolkningen til bakke op om projektet. Man skal være opmærksom på at komme ud over rampen, og derfor er det vigtigt at have nogle overordnede indikatorer, som folk kan forholde sig til.
Så den almene borger skal også kunne være med?
Udviklingspolitik er ofte meget kompliceret. Det har tendens til at blive meget teknokratisk, og tales i et sprog, som er uforståeligt for mange mennesker. Det er derfor vigtigt at Post-2015 Målene bliver holdt klare og enkle, så det er muligt at samle en bred offentlig forståelse og opbakning.
På baggrund af den succes, som 2015 Målene har været, vil man hæve barren for, hvad man rent udviklingsmæssigt kan opnå. Men derfor er det stadig vigtigt med et budskab, der er simpelt for skabe en bred opbakning. Det er vigtigt at både hr. og fru Danmark kan stå inde for målsætningerne, samtidig med at de forskellige organisationer og regeringer kan gøre det samme.
Målsætningerne skal kunne favne bredt. De skal have samme målbarhed som en fodboldkamp. Post-2015 Målene skal kunne appellere til både tyk og tynd, ung som gammel. Ideelt skal de have samme appeal som et landshold. Et fælles projekt som den globale offentlighed kan stå sammen om.
Er der nogen faldgrupper i formidlingen af Post-2015 Målene?
Man skal hele tiden have fokus på, hvordan det er muligt at kommunikere målene ud til offentligheden. Er det simpelthen kommunikerbart? Dette skal foregå samtidig med at man udtænker de specifikke Post-2015 Mål, der denne gang ønsker at inkluderer langt flere aspekter.
FN’s udviklingsønskeliste vil i det næste sæt mål være langt større. Derfor kommer det også til at blive en større udfordring at formidle det ud til den brede offentlighed.
UNDP forsøger at involvere den almene verdensborger i udformningen af Post-2015 Målene igennem tiltag som myworld2015.org. Lykkes det?
Det er et godt initiativ, som jeg desværre tror, har svært ved at komme ud til den bredere offentlighed. De fleste, der kommer til at klikke ind på hjemmesiden, vil formentligt være aktivister, og folk der allerede er involverede i NGO-arbejde. I udviklingsarbejdet er FN uundværlig som vidensbase, men FN kan nogle gange være så fagligt baseret, at det er svært at komme ud til den brede offentlighed.
Kan FN som organisation hurtigt blive for indspist?
Jeg mener, at det er virkeligt vigtigt for FN at være opmærksom på at komme ud over sine egne cirkler. Eksemplet med myworld2015.org viser at FN kan have rigtig svært ved at løfte kommunikative opgaver uden partnere i civilsamfundet.
Er der generelt i Danmark et underskud af interesse for udviklingsarbejde?
Jeg er overbevist om at det går den rigtige retning. I kraft af globaliseringen bliver globale problemer mere og mere presserende herhjemme. Vi har en voksende global offentlighed. Danskerne er i kraft af finanskrise og klimaproblemer blevet bevidste om, at hvad der sker ude i verden har konkret indvirkning på deres børns fremtid og egne jobmuligheder – alt sammen noget det er muligt for danskeren at tage og føle på.
Så kommunikationen bærer frugt?
Det vil jeg mene. Vi har en voksende global bevidsthed, hvor folk oplever, at de har noget på spil. Vi bliver mere og mere opmærksomme på, at vi alle er på den samme jord, og har nogle fælles målsætninger for, hvordan vi kan gøre verden til et bedre sted.
—
Læs andre artikler og indlæg i temaet ”2015 Målene og fremtidens globale udviklingsdagsorden”: http://www.u-landsnyt.dk/tema/2015-m-lene-og-fremtidens-globale-udviklingsdagsor
