Bhopal: En kun 13 årig dalitdreng fik brutalt revet øret af, da han var i politiets varetægt.
Den unge Nanendra Ahirwar var blevet anholdt for mistanke om tyveri. Han blev af betjentene banket gul og blå og efterfølgende løftet op fra jorden i sine ører, hvilket resulterede i, at et stykke af det ene øre faldt af, skriver The Times of India.
Drengen blev derefter sendt hjem, men hans familie fik ham på hospitalet, hvor lægerne dog ikke kunne sy øret sammen igen.
De to betjente er nu suspenderet og samtidig eftersøgt, da de flygtede efter episoden.
Selvom betjentene er fundet skyldige i at rive øret af drengen, nægter Politidirektøren dog, at de skulle have tæsket drengen i deres varetægt.