Danida bevilger 11 mio. kr. til ADRA Danmarks nødhjælpsarbejde

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Danidas bevilling på 11 mio. kr. styrker nødhjælpsarbejdet i DR Congo og Darfur i Sudan, skriver ADRA Danmark i en pressemelding fredag.

DR Congo

I DR Congo sættes fokus på rehabilitering og reinte-gration af udsatte og hjemstavnsfordrevne i det konfliktplagede Nord Kivu. Projektets budget er på 6 mio. kr. og løber frem til 31. maj 2011.

Flere end 40.000 mennesker vil få gavn af projektet, der bl.a. vil forbedre adgangen til rent vand og undervisning i området, ligesom der vil blive fokuseret på at styrke landbruget og forebygge konflikter i området.

Darfur

Bevillingen til Darfur er på 5 mio kr., og projektets mål er at forbedre den generelle sundhedstilstand i distrikterne i det vestlige Darfur. Det totale område har en befolkning på ca. 20.000, som vil få adgang til 10 nye brønde samt nye latriner.

Der vil blive nedsat vand komitéer, som kan vedligeholde de nye brønde og blive uddannet sundhedshjælpere, som kan rådgive områdets befolkning i hygiejne og sanitet.

Bæredygtighed

På grund af langvarige konflikter i DR Congo og Darfur er behovet for nødhjælp og forbedret adgang til basale livsnødvendigheder som vand og mad enormt. Det er dog vigtigt at tænke langsigtede og derfor arbejder ADRA Danmark også med uddannelse og konfliktforebyggelse i projekterne.