Daniel Ortega er bange for kvinder

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Hugo Chávez fra Venezuela, Rafael Correa fra Ecuador og Evo Morales fra Bolivia. De var der allesammen, da Uruguays gamle guerrillero José Mujica mandag blev indsat som det sydamerikanske lands præsident. Men, der manglede en. Nicaraguas Daniel Ortega havde valgt at blive hjemme, oplyser det nicaraguanske dagblad La Prensa tirsdag.

Det er ikke første gang, han glimrer ved sit overraskende fravær. Det ser ud som om, den nicaraguanske præsident er bange for kvinder.

Forud for indsættelseshøjtideligheden havde Det Uruguayanske Netværk af Kvinder mod Sexuel Vold fortalt Ortega, at han ikke var velkommen i Uruguay, og at han ville få en varm modtagelse, hvis han alligevel kom.

Baggrunden er, at Daniel Ortegas steddatter Zoilamérica Narváez for adskillige år siden anklagede ham for systematisk at have voldtaget hende, siden hun var 11 år. Ortega var dengang medlem af Nationalforsamlingen, men opgav sin immunitet, så sagen kunne blive prøvet ved en domstol.

Til ingens overraskelse blev den gamle sandinistiske guerilla-kammerat Juana Méndez udpeget til dommer i sagen. Det tog hende mindre en et døgn at komme frem til at give Ortega tiltalefrafald.

Det er ikke første gang, at Daniel Ortega stikker halen mellem benene. Det skete osse ved indsættelsen af Paraguays præsident Fernando Lugo, hvor den nyudnævnte kvindeminister Gloria Rubin sammen med en række kvindeorganisationer erklærede Ortega for uønsket i Paraguay.

Ved et topmøde for ALBA-landenes præsidenter mødte han op, men da han opdagede, at kvinder stod skulder ved skulder udenfor, forlod han mødet ad en bagdør, mens de øvrige statsoverhoveder fortalte medierne om mødets resultater.

Et af de første dekreter, Daniel Ortega udstedte, forbyder alle former for abort, osse den såkaldt terapeutiske, dvs. den, der foretages for at redde morens liv. Nicaraguanske kvindeorganisationer har dokumenteret, at det dekret har koste liv, især helt unge kvinders.