Vi skal helt tilbage til 1978 for at finde året, hvor Danmark første gang levede op FN-målet om at yde mindst 0,7 procent af vores bruttonationalindkomst (BNI) som udviklingsbistand. Det var året, hvor Anker Jørgensen dannede sin SV-regering, hvor B93 og AGF tørnede sammen i den første professionelle turneringskamp i dansk fodbold (B93 vandt 3-1), og hvor filmen ”Grease” havde premiere.
I 1980 og 1981 levede Danmark ikke helt op til målet, men det har vi så ellers gjort lige siden 1982 og været med i den lille, eksklusive klub på 5-7 lande, som gjorde det, og som tidligere udviklingsminister Poul Nielson med stolthed omtalte som G 0,7 procent-landene med henvisning til koalitionen af verdens førende industrilande, G7.
Nu er Danmark ude af klubben igen. I hvert fald for 2022, hvor der vil komme til at stå 0,67 procent af BNI ud for Danmark i de officielle bistandsstatistikker. Det fremgår af et svar fra minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, i juli til Folketingets udviklingsordførere:
”Vi har nu samlet de konsoliderede tal for de samlede udbetalinger af dansk udviklingsbistand i 2022 med undtagelse af bidrag fra ét ministerium. På den baggrund kan vi konstatere, at vi desværre ikke kommer til at nå 0,7 procent-målsætningen i 2022,” hedder det i svaret fra ministeren, der også oplyser, at Danmark nu indrapporterer tallet til OECD DAC som det endelige tal for 2022.
Da OECD DAC fremlagde de foreløbige tal for den globale bistand i 2022, fremgik det, at Danmark lige netop nåede at overholde 0,7 procent-målet, men de senere – og endelige – opgørelser, der kommer til at optræde i officielle statistikker, viser altså nu noget andet.
Rigere Danmark og færre flygtningeudgifter
Af svaret fremgår det, at Danmark skulle have udbetalt cirka 850 millioner kroner mere i 2022 for at nå målet. Dan Jørgensen angiver også årsagerne til underforbruget: ”Det skyldes to ting: At BNI har udviklet sig i en markant mere gunstig retning end forudset; og at udgifterne til fordrevne fra Ukraine har vist sig at være mindre end forventet. Sidstnævnte skyldes eksempelvis, at flere end forventet er kommet i arbejde.”
Regeringen vil i 2023 udbetale ekstra midler svarende til det beløb, der manglede i 2022.
Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik
Og så tilføjer ministeren: ”Jeg er selvsagt rigtig ærgerlig over, at vi i 2022 ikke når 0,7-målet. Det er dog i den forbindelse vigtigt at understrege, at vi i 2022 har udbetalt alle de midler, der var planlagt til konkrete projekter og programmer i vores samarbejdslande.” Videre hedder det, at ”det optager regeringen meget at undgå en lignende situation i fremtiden.”
Ministeren lover i sit svar også at indhente 2022-efterslæbet allerede i indeværende år:
”Regeringen vil i 2023 udbetale ekstra midler svarende til det beløb, der manglede i 2022.”
Her er det værd at bide mærke i, at løftet ikke bare går på at yde tilsagn om ekstra midler allerede her i 2023, men om rent faktisk at udbetale de manglende millioner. For at indfri dét løfte skal dansk bistand i 2023 op i omegnen af 0,73 procent af BNI.
Yderligere milliardefterslæb de kommende år
Det har tidligere været fremme, at de danske bevillinger til udviklingsbistanden i 2022 lå hele 2,2 milliarder kroner for lavt for at nå 0,7 procent-målet. Det er før sket, at de afgivne tilsagn for bistanden, det såkaldte forbrugstal, er havnet under 0,7 procent af BNI, og det er så indhentet ved hjælp af den såkaldte reguleringsmekanisme. I 2021 landede forbrugstallet 1.274,6 millioner kroner for lavt, og det indhentes med tilsvarende ekstrabevillinger i 2023-2025.
Læs også: Bekymring i Udviklingspolitisk Råd om manglende bistand: Ryger Danmark ud af 0,7 procent-klubben?
Men det nye og dramatiske er, at de faktiske udbetalinger – det officielle ’DAC-tal’ – i 2022 ryger under 0,7 procent af BNI. Det kan ikke ’bare’ rettes op med reguleringsmekanismen, men kræver altså ekstra udbetalinger allerede her i 2023.
At der bliver mere at indhente også de kommende år, fremgår af Dan Jørgensens svar:
”For både stigningen i BNI og mindreudgifterne til flygtningemodtagelse er det værd at pointere, at der i de kommende år vil blive afsat flere midler i tilsagn til udviklingslandene for at kompensere for det lavere afsatte niveau i 2022.”
Globalnyt har i flere omgange spurgt udenrigsministeriet, hvor stort 2022-efterslæbet i tilsagn er, men har fået at vide, at tallet først kan oplyses, når forslaget til finanslov for 2024 offentliggøres i slutningen af august.
