Danmarks Lærerforening og IBIS samler ind til lærere i Liberia

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Mandag den 5. oktober er det FNs internationale lærerdag. Det markerer Danmarks Lærerforening og IBIS ved at samle ind til uddannelse af lærere i Liberia, fremgår det af en pressemelding fra IBIS onsdag.

Verdens ledere har lovet, at alle børn har ret til uddannelse. Målet er, at alle børn i hele verden går i skole i 2015. Men som det ser ud nu, er der stadig 75 millioner børn, der ikke har mulighed for skolegang. En af årsagerne er, at der slet ikke er nok lærere til at undervise. Verden mangler over 18 millioner lærere.

– Læreres vilkår rundt om i verden er meget forskellige, og mange steder er behovet for bedre skolegang kolossalt. I Liberia har en lang og opslidende borgerkrig spoleret mange børns skolegang. Lærermanglen er enorm, og mange af dem, der underviser, har selv svært ved at læse og skrive, siger Helle Gudmandsen, der er kampagnekoordinator i IBIS.

Lærernes Dag blev fastlagt af UNESCO i 1994, og formålet er netop at markere den store betydning lærerne har for samfundet. Pengene fra årets indsamling går til efteruddannelse af lærere i Liberia, så de bliver rustet til at give eleverne kvalitetsundervisning. Det er nøglen til deres og hele landets fremtid.

Efteruddannelsen af lærerne i projektet vil betyde, at 2.400 børn, der har fået ødelagt deres skolegang på grund af borgerkrigen i det vestafrikanske land, får en 6-årig grunduddannelse på kun 3 år. De indsamlede penge går også til basale materialer som bl.a. blyanter, papir, linealer, skolebøger og bøger om pædagogik – redskaber, der er grundlæggende for en velfungerende skole.

Som led i indsamlingen markeres Lærernes Dag på læreruddannelserne i Aalborg og København, hvor IBIS´ frivillige fortæller om Lærerens Dag og udannelsesprojektet i Liberia.

Man kan støtte efteruddannelse af Liberias lærere ved at sende en SMS med teksten ”lærer” til 1220 – så støtter du med 100 kroner. Eller sms ”startsæt” til 1220 – så støtter du med 120 kroner til bøger, blyanter, papir og andre nødvendige materialer. Det koster almindelig sms-takst og kan ikke fortrydes.