COP15 i Kunming
Den kommende FN-konference i Kunming, Kina, er den 15. partskonference under FN’s Konvention om biodiversitet, og derfor kaldes den også COP15. Stort set alle lande i verden har tilsluttet sig biodiversitetskonventionen med en væsentlig undtagelse i USA.
Biodiversitetskonventionen har tre formål: bevarelse af biologisk mangfoldighed, bæredygtig anvendelse af biodiversitetens elementer samt en ligelig og retfærdig fordeling af de gevinster, der kommer af biodiversitet.
I 2010 blev verdens nationer enige om de 20 Aichi-mål, der skulle bremse tabet af biodiversitet på kloden. Ikke et eneste af målene blev fuldt indfriet ved fristen i 2020. Det er meningen, at verdens nationer skal vedtage en afløser for Aichi-målene ved COP15, men konferencen, der oprindeligt skulle foregå i efteråret 2020, er blevet udskudt adskillige gange. Nu er den sat til at blive afholdt i august.
Kampen mod klimaforandringer har fået masser af opmærksomhed. Imens forsvinder bierne, blomsterne, girafferne og klodens andre dyr og planter i et omfang, der ikke er set i millioner af år. Det har der ikke været så meget fokus på, men måske er vinden ved at vende.
”Biodiversitetskrisen har været klimakrisens lillebror, men sådan er det heldigvis ikke længere. Der er et stærkt momentum for biodiversitet hos politikere, hos erhvervslivet og i befolkningen,” sagde miljøminister Lea Wermelin (S) på en konference på Christiansborg torsdag.
Konferencen var arrangeret af 92-gruppen for at sætte fokus på Danmarks rolle op til det vigtige globale topmøde om biodiversitet i Kina senere i år, hvor verdens nationer ventes at vedtage en ny strategi for at rette op på klodens natur. Den nye strategi skal erstatte de naturmål – kaldet Aichi-målene – der udløb i 2020 uden at blive realiseret.
Læs også: Verdens nationer rammer langt fra skiven med FN’s 20 naturmål
Den sjette masseuddøen
Og det ser rigtigt slemt ud med naturens tilstand på hele kloden. Der er enighed blandt forskere om, at vi befinder os i den sjette masseuddøen, forklarer Jonas Geldmann, der er assisterende professor ved afdelingen for biodiversitet ved Københavns Universitet. Der har været fem af disse hændelser med masseuddøen af arter i Jordens historie, og den seneste foregik for omkring 66 milliarder år siden, da dinosaurerne blev udryddet.
De fem hændelser med masseuddøen i Jordens historie
Den første masseuddøen: Omkring 445 millioner år siden. Varigheden var mellem 1,9 og 3,3 millioner år og den udslettede omkring 86 procent af arterne. Årsagen menes at være vekslende istider
Den anden masseuddøen: Omkring 359 millioner år siden. Varigheden var mellem 2 og 29 millioner år og den udslettede omkring 75 procent af arterne. Årsagen menes at være global nedkøling og siden opvarmning
Den tredje masseuddøen: Også kaldet “den store masseuddøen”. Omkring 251 millioner år siden. Varigheden var mellem 0,2 og 2,8 millioner år og den udslettede omkring 96 procent af arterne. Årsagen menes at være vulkaner og global opvarmning
Den fjerde masseuddøen: Omkring 200 millioner år siden. Varigheden var mellem 0,6 og 8,3 millioner år og den udslettede omkring 80 procent af arterne. Årsagen menes at være vulkaner og global opvarmning
Den femte masseuddøen: Omkring 65 millioner år siden. Varigheden var ca. 2,5 millioner år og den udslettede omkring 76 procent af arterne, herunder dinosaurerne. Årsagen menes at være et meteornedslag
Det er altså tiltrængt med en global indsats for biodiversiteten, og den danske miljøminister forklarer, at Danmark kæmper bravt for at få en ambitiøs aftale i hus senere på året. Hun henviste til, at Danmark sammen med de øvrige nordiske lande vedtog en erklæring tidligere på ugen, der opfordrer til vedtagelse af ambitiøse og målbare målsætninger på FN-konferencen. Erklæringen fra Det Nordisk Ministerråd skal blandt andet medvirke til at få Kina på banen, da værten for naturtopmødet endnu ikke er trådt meget i karakter.
”Kina skal levere mere. Der er behov for at holde værterne til ilden, så de ikke sætter ambitionsniveauet et forkert sted,” lød det fra den danske minister.
Der er imidlertid også grund til at vende blikket mod de danske naturforhold, påpegede flere på konferencen torsdag. Den danske natur er nemlig i en meget ringe forfatning, og det er der en særlig årsag til.
“Landbruget fylder over 70 procent af landarealet, og 80 procent går til at producere foder til dyr. Det er ikke lige det, man kommer i top i biodiversitet på,” nævnte Torsten Gejl fra Alternativet.
30 procent, men ikke i Danmark
Miljøministeren nævnte, at Danmark støtter et mål om, at 30 procent af klodens land- og havareal skal være under beskyttelse i 2030. Det ser imidlertid ikke ud til, at det kommer til at gælde i Danmark, hvilket miljøministeriet også tidligere har meldt ud. Det bliver således andre lande, der primært kommer til at stå for indfrielsen af den målsætning. Det er et dårligt signal, særligt til udviklingslande, nævnte Bo Øksnebjerg, generaldirektør for WWF.
”Udviklingslandene siger jo, at vi bliver nødt til at se noget mere handling fra de rige lande. Det hjælper ikke at sige, at de skal gøre noget, hvis vi ikke selv vil gøre det,” forklarer Bo Øksnebjerg, generalsekretær ved WWF.
En evaluering af Aarhus Universitet fra november viser, at der stort set ikke har været nogen fremgang for den danske natur i perioden fra 2010 til 2020, hvor Danmark har været forpligtet på Aichi-målene. Den ringe indsats gør, at Danmark taler med en svagere stemme globalt i spørgsmålet om biodiversitet. Det illustrerede Zenia Stampe fra De Radikale, da hun kommenterede et ønske om, at Danmark får en biodiversitetsambassadør, ligesom vi har en klimaambassadør.
“Vi har en klimaambassadør, fordi vi gerne vil tjene penge på den grønne omstilling. Det er til gengæld svært at være ambassadør for biodiversitet, som vi er så ringe til. Det er også dobbeltmoralsk at være ambassadør for et område, hvor man gerne vil have andre til at handle, mens man ikke vil gøre noget hjemme,” sagde hun.
En mulighed for at overkomme dette dilemma kan være at øge støtten til fattige landes naturindsats. Biodiversiteten er generelt højere i udviklingslande, så der er mere unik natur at bevare. Men her har Danmark heller ikke været i førerfeltet, fortalte Hans Peter Dejgaard, der som konsulent har udarbejdet flere analyser af den danske udviklingsstøtte til klima og biodiversitet.
I 2011 blev der givet et løfte til udviklingslande om, at støtten til naturindsatsen skulle fordobles. Løftet er stort set indfriet, men det er ikke Danmarks fortjeneste, da den danske naturstøtte er blevet skåret massivt siden 2014. I erklæringen fra Nordisk Ministerråd er der en hensigtserklæring om, at Norden er parat til at støtte den globale indsats for biodiversitet, men der er ikke konkrete mål på.
Biodiversitetslov
I erklæringen fra Nordisk Ministerråd er der ligeledes løfter om, at Norden vil bevare og genoprette natur, blandt andet ved initiativer for at skabe mere bæredygtig forbrug og produktion. Derfor var der flere debattører, der nævnte, at Danmark bør vedtage en biodiversitetslov, ligesom vi har en klimalov, der blev vedtaget af Folketinget i 2020 fem år efter vedtagelsen af den globale klimaaftale, Paris-aftalen. Det mener blandt andre Rasmus Nordqvist fra SF, men han håber, at det går hurtigere denne gang.
“Jeg håber, vi er klar lige efter beslutningen fra topmødet, så der ikke skal gå lige så lang tid som efter Paris-aftalen,” nævnte han.
Han er imidlertid frustreret over den danske indsats op til den afgørende FN-konference. Det har ifølge ordføreren været meget vanskeligt at få informationer om Danmarks indsats for at sikre en ambitiøs global naturaftale til trods for, at han selv har spurgt ind til dette adskillige gange.
“Jeg er forundret over, hvor lidt, der kommer fra miljøministeriet. Det har været svært at finde ud af, hvad Danmarks prioriteter for topmødet egentligt er. Det er ikke godt nok,” lød det fra SF’eren.
Torsten Gejl fra Rasmus Nordqvists tidligere parti, Alternativet, efterlyser ligeledes flere initiativer fra Danmark. Han ser imidlertid positive tendenser efter Lea Wermelin overtog ministeriet i 2019.
“Jeg er positiv. Jeg tror, at denne miljøminister kan løfte det. De nye naturnationalparker viser, at hun kan få ting gennemført, også med finansministeriet,” sagde han.
Han henviser til de i alt 15 nye naturnationalparker, som miljøministeriet kunne præsentere i februar. Det drejer sig om et areal på godt 25.000 hektar, hvilket svarer til et område, der er lidt mere end dobbelt så stort som Samsø. Der følger 888 millioner kroner med til indsatsen med at oprette og vedligeholde de nye naturparker, hvor den vilde natur skal være førsteprioritet.
