Danmarks største ngo’er kæmper med medarbejderflugt

Morten Scriver Andersen

10. juni 2024

Læsetid: 4 min

Flere af de største danske ngo’er er for dårlige til at fastholde deres medarbejdere. Det erkender blandt andre Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Flygtningehjælp efter en rundspørge, Globalnyt har foretaget.

Hos Folkekirkens Nødhjælp, der er en af de organisationer med højest medarbejderflugt, forlod 19,5 procent af medarbejderne organisationen i 2023. 

“Den er for høj, og det skal vi have lavet om på, og det har jeg som ny generalsekretær et meget stort fokus på. Vi skal blandt andet bruge efterårets trivselsmåling til at blive klogere på udskiftningen, og hvad vi som organisation kan gøre bedre,” udtaler Jonas Nøddekær, der tiltrådte som generalsekretær i april efter at have været fungerende generalsekretær tre måneder forinden.

Globalnyt har spurgt 13 af de største danske ngo’er om deres såkaldte medarbejderomsætning i perioden 2021-23. Medarbejderomsætningen betegner den andel af de ansatte, der forlader organisationen på et år. Og selvom det kan lyde teknisk, er det ifølge arbejdsmiljøforsker og professor ved Syddansk Universitet, Peter Hasle, et tal alle organisationer bør holde øje med.

“Det er jo en indikator for nogle potentielt skjulte omkostninger, som man er nødt til at forholde sig til,” siger han.

“Hvis det kommer op på tocifrede tal om året, så er det i hvert fald noget, der kommer til at medføre betydelige omkostninger for organisationen. For det tager jo måneder, og nogle gange et halvt eller et helt år, hver gang man ansætter nye medarbejdere, før de har samme produktivitet som dem, der forlod arbejdspladsen,” forklarer han.

“Vi erkender, at det er højere end ønsket”

Ifølge Globalnyts research er det kun to af de store danske ngo’er, som lægger deres medarbejderomsætning frem offentligt i deres årsrapporter. Det drejer sig om Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk Flygtningehjælp.

Læs også: For fem år siden var trivselsmålingerne trist læsning: Nu har Dignity fået vendt skuden

Mellemfolkeligt Samvirkes medarbejderomsætning lå i 2022 på 18 procent ifølge esg-rapporten. Her står der også at målet for 2023 var at komme ned på 10 procent, men resultatet for 2023 endte på 17,4 procent. 

”Da mange ansættelser i NGO-branchen er finansieret af fonde, kan det være svært præcist at forudsige medarbejderomsætningen, men vi holder os inden for gennemsnittet for ngo’er og gør alt, hvad vi kan, for at ramme plet med vores målsætninger,” siger generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke, Tim Whyte. 

I Dansk Flygtningehjælp forlod knap hver fjerde medarbejder det danske kontor i 2023, og organisationen topper dermed listen med den højeste medarbejderomsætning. Det tal var 43 procent, når man ser på organisationens godt 8.000 medarbejdere på verdensplan. 

“Vi anerkender, at dette er højere end ønsket, men vi ved også, at der er flere faktorer, der bidrager til dette,” siger HR-direktør Mads Egeskov Sørensen.

Han oplister en række årsager til det høje frafald af medarbejdere. Blandt andet at Dansk Flygtningehjælp som mange andre ngo’er har en høj grad af donorfinansiering, hvilket kræver, at organisationen tilpasser sig skiftende behov og nødsituationer ude i verden. Det betyder at mange medarbejdere ikke nødvendigvis kan overføres til et andet projekt på grund af faglighed eller geografi.

Førstepladsen deler Dansk Flygtningehjælp med Dansk Røde Kors blandt de organisationer, der har oplyst sidste års medarbejderomsætning. Det udtrykker organisationens kommunikationschef ikke utilfredshed med i et mailsvar til Globalnyt.

“Vi vil gerne fastholde dygtige medarbejdere, men samtidig er personaleomsætning en del af et sundt og dynamisk arbejdsmarked, hvor nye perspektiver og indfaldsvinkler kommer til,” skriver Dansk Røde Kors’ kommunikationschef, Klaus Nørskov. 

Verdensnaturfonden (WWF) er trods en medarbejderomsætning på 20 procent på det danske hovedkontor tilfredse med, at den ligger stabilt.

“Vi har en ambition om at få vores medarbejderomsætning endnu længere ned, men det har vist sig at være en svær opgave, fordi vi har mange dygtige medarbejdere, der er eksperter i den grønne omstilling, og derfor er enormt efterspurgte på det danske arbejdsmarked,” siger Merete Mygind, sekretariatschef i Verdensnaturfonden.

International Media support lå sidste år på 13 procent på organisationens danske hovedkontor. Det er direktør Jesper Højbjerg tilfreds med.

“Det er selvsagt noget, vi tager dybt alvorligt og løbende monitorerer. Og skulle tallene på et tidspunkt begynde at gå i den forkerte retning, vil det være en bunden opgave for ledelsen, HR og vores personalesammenslutning at analysere årsagerne og tage hånd om problemerne,” siger han.

Utilfredshed og efterspørgsel

Peter Hasle mener også, at ngo’erne er nogle særlige tilfælde, hvilket skal indgå i vurderingen af omsætningen af medarbejdere, da korttidskontrakter kan være et vilkår på grund af skiftende indsatser.

Alligevel kan man ikke se bort fra, at medarbejderomsætningen afslører noget om medarbejdertilfredsheden.

“Medarbejderomsætningen er et samlet udtryk for en kombination af to ting. Det er utilfredshed med de arbejdsvilkår, man arbejder under, herunder løn, arbejdsmiljø og arbejdstid. Det andet er, hvilke alternative muligheder der er til stede.”

Kun to af de danske ngo’er, som har oplyst deres medarbejderomsætning for 2023 lever op til Peter Hasles tommelfingerregel om at befinde sig under 10 procent. I SOS Børnebyerne er tallet 7 procent, mens Plan Børnefonden sagde farvel til 5 procent af sine ansatte. Sidstnævnte kommer fra et væsentligt højere udgangspunkt i årene forinden, hvor tallet lå omkring 15 procent.

“Vores medarbejderomsætning er på et for os acceptabelt niveau. Vi er en organisation i vækst, hvilket naturligt medfører bevægelse i medarbejderstaben. Vi har dygtige medarbejdere, så det er helt naturligt, at de skifter job af og til og søger nye udfordringer,” lyder det fra direktør i Plan Børnefonden, Dorthe Petersen.

Vil indgå i rapporteringen fremover

Fire af de 13 organisationer, som Globalnyt har taget kontakt til, svarer, at de ikke har tallene for medarbejderomsætningen. Enten fordi deres HR-system ikke er sat op til det, eller fordi de slet og ret ikke måler det.

Hverken Dignity, Care Danmark, Oxfam Danmark eller Amnesty International Danmark ligger inde med tal for medarbejderomsætning i perioden 2021-23.

Oxfam Danmarks generalsekretær Lars Koch fortæller, at organisationen slet ikke måler medarbejderomsætningen.

“Vi er I gang med en professionalisering af vores HR, og vi monitorerer ikke i øjeblikket fast dette tal og rapporterer derfor heller ikke på det, hvilket potentielt kan være en mulighed fremover,” siger Lars Koch, der vurderer at medarbejderomsætningen i Oxfam Danmark er “sund”.

CARE Danmark har ikke tidligere udarbejdet tal for medarbejderomsætningen. Men organisationen skriver, at man er i færd med at implementere et nyt system, og som led i det bliver medarbejderomsætning fremover en del af nøgletallene.

Red Barnet oplyser, at medarbejderomsætningen er en del af den årlige rapportering til hovedbestyrelsen. Men i flere år har organisationen ikke udgivet en egentlig årsrapport udover økonomiske nøgletal. 

“Skulle vi i fremtiden udgive en årsrapport, vil det være oplagt at tage medarbejderomsætningen med her,” skriver Red Barnet til Globalnyt.

Samme svar giver IMS:

“Da IMS’ medarbejderomsætning ligger på et tilfredsstillende niveau, har ledelsen prioriteret at rapportere om ansattes køn og diversitet. Men vi noterer os interessen og inkluderer gerne tallet fremover.”

Globalnyt vil i 2025 forsøge at lave samme rundspørge til Danmarks største organisationer.