Danmission: Nedskæringer kan få uoprettelige konsekvenser

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Den nye regering planlægger at svinge den store sparekniv over udviklingsbistanden.

Men politikerne bør undgå hovsaløsninger, skriver Danmission  en pressemeddelelse, hvor organisationen opfordrer til at trække på Danmissions erfaringer i arbejdet med det nye regeringsgrundlag.

Under den nye regering vil der blive skåret kraftigt i udviklingsbistanden og måske også i Det Arabiske Initiativ.

“Vi ved ikke præcist, hvor hårdt og hvordan det vil ramme Danmissions arbejde. Men vi opfordrer politikerne til at tænke sig rigtig godt om og inddrage organisationerne og vores mangeårige viden og erfaring,” skriver Danmission.

“Vi har ikke brug for en hovsaløsning besluttet hen over sommeren. Det vil få uoprettelige konsekvenser for de fattige og udsatte mennesker, vi har et medmenneskeligt ansvar over for.”

Beskyttelse af kristne

Danmission glæder sig over, at regeringsgrundlaget har et særligt fokus på at beskytte de kristne og andre minoriteter.

Vilkårene for de kristne flere steder i Mellemøsten har gennem mange år været så vanskelige, at det har resulteret i stor migration fra området, påpeger Danmission, der byder et politisk arbejde for, at kristne kan leve fred og med fulde borgerrettigheder alle vegne, velkomment.

“Det falder rigtig fint i tråd med det arbejde, Danmission udfører, og vi vil gerne fremhæve at en lang række initiativer under Det Arabiske Initiativ netop er med til at fremme udviklingen af mere rummelige samfund. Hvis politikerne mener det alvorligt at gøre noget for de kristne, så de kan blive i nærområderne, så er det vigtigt, at der også fremadrettet er økonomi til dette arbejde,” skriver organisationen.