Dansk Folkehjælp: Forbud mod omskæring har næppe stor effekt

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Dansk Folkehjælp har modtaget støtte til anden fase af bekæmpelse af omskæring i Puntland, Somalia.

Det sker samtidig med at Somalias provisoriske forfatning nu forbyder omskæring af kvinder. Et sympatisk træk, men næppe noget, der har effekt alene, lyder det fra Dansk Folkehjælp.

Der skal sættes ind med målrettede oplysningskampagner og omskoling af kvinder, der foretager indgrebet, mener Dansk Folkehjælp.

Tager tid at skabe forandringer

Anden fase af Dansk Folkehjælps nye projekt bygger på en tidligere bevilling, der kortlagde erfaringerne fra oplysnings-
kampagner om kvindelig omskæring.

Analysen gav ikke noget entydigt svar på hvad der virker, men rapporten peger på, at man må acceptere at forandringsprocesser af denne art tager lang tid, og det er vigtigt at inddrage indflydelsesrige personer/institutioner så som traditionelle og religiøse ledere samt statslige institutioner som påvirkningsagenter.

Målet med det nye projekt er at bidrage til ændring af holdninger og handlinger i forhold til omskæring i Puntland. Projektet sikres gennem en række aktiviteter rettet både mod den umiddelbare målgruppe og rollemodeller med mulighed for bredere indflydelse.

Aktiviteterne, som består af radioprogrammer, undervisnisngsfilm, workshops, og diskussionsfora skal ses som gensidigt forstærkende. Målgruppen for de foreslåede oplysningsaktiviteter er 15 landsbyer. Yderligere 10.000 mennesker vil blive nået indirekte gennem radiodiskussioner, der transmitteres til hele Puntland.

Dur ikke at kriminalisere 90 % af befolkningen

Ifølge Dansk Folkehjælp, kriminaliserer forbuddet mod omskæring op imod 90 % af den somaliske befolkning, hvilket ikke er vejen frem.

Dansk Folkehjælp agiterer, i dialog med sin samarbejdspartner KAALO, for ulovliggørelse af den såkaldte faraoniske version, også kaldet type III – og et begrænset forbud mod andre og mildere former for omskæring samt for at pigerne selv skal have mulighed for at sige fra over for indgreb.

Dansk Folkehjælp har gennem 5 år arbejdet i Nugaal-regionen i Somalia og i den periode søgt at bringe forandring i viden og holdninger til kvindelige omskæring gennem teaterforestillinger, radioprogrammer, film, workshops og debatfora.

Intensivering af målrettede oplysningskampagner

Ifølge Dansk Folkehjælp bør det være strafbart for forældre og de personer, der foretager indgrebene at udføre indgrebet på børn under skolealderen.

Samtidig bør man, som Dansk Folkehjælp gør det, intensivere målrettede oplysningskampagner om omskæringernes skadelige virkninger. Det er nødvendigt at omskole kvinderne, der foretager indgrebet, til andet arbejde, fordi indtægten fra omskæringen er eneste kilde til at brødføde dem selv og deres familie.

Allan M. Vokstrup udtaler:
”At gøre kvindelig omskæring ulovlig, som man netop har gjort det, er et sympatisk træk, men det får næppe nogen effekt på kort eller mellemlang sigt. Vi tror ikke på, at det har en effekt at kriminalisere over 90 % af befolkningen – problemerne bunder i stærke traditioner, mangel på oplysning samt at omskæringer er indtægtskilder for de kvinder, der udfører indgrebene.”

Misforståelser omkring religion og omskæring

Ifølge Allan M. Vokstrup hersker der desuden en del misforståelser omkring sammenhængen mellem religion og omskæring; ”En af de danske mediers sommeragurker har været om omskæring af drenge. I det moderne oplyste Danmark praktiserer højtuddannede og moderne mennesker omskæring af religiøse grunde”, siger han.

Og fortsætter: “Omskæring af piger praktiseres også i Somalia af religiøse grunde, men det er en misforståelse, da det intet har med Islam at gøre. At få uoplyste og traditionelle somaliere til at ændre adfærd kræver en langsigtet fortalervirksomhed med oplysningsindsatser på mange fronter – akkurat som somaliske aktivister også påpeger, og som Dansk Folkehjælp praktiserer i samarbejde med KAALO.