Hans Peter Dejgaard er indehaver af konsulentfirmaet INKA Consult. Han har tidligere blandt meget andet været formand for IBIS (i dag Oxfam Danmark) og formand for bestyrelsen i foreningen bag Globalnyt. Som medarbejder ved Nokia i 1980’erne var han med til at udvikle de første mobiltelefoner, som rent faktisk var til at bære rundt på.
Min, din og vores verden
I Min Verden fortæller et spændende menneske hver uge om sit arbejde, og hvordan udviklingsbranchen ser ud fra deres krog af den.
Vi taler med alt og alle fra skatte-forkæmpere og LGBTQ+-aktivister til direktøren for IFU og DI-topchefer. Du kan læse alle artiklerne her.
Hvis du har et bud på, hvem der kunne være spændende at tale med, hører vi gerne fra dig på kontakt@globalnyt.dk.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
„Det må jeg nok sige, er Oxfams Climate Finance Shadow Report, hvor vi har brugt meget tid på at analysere i store excel-ark, hvor mange penge der går til at opfylde klimamålene. Man satte jo det mål om 100 milliarder dollar, altså hvor de ‘udviklede’ lande forpligtede sig til at mobilisere 100 milliarder dollars i klimafinansiering til udviklingslandene hvert år fra 2020 til 2025. Udover at landene har svært ved at leve op til det, rapporterer vi også om, at kun cirka 30 procent af finansieringen er gaver, mens resten er lån, der skal betales tilbage med renter.‟
„Inden for klimafinansiering skelner man mellem mitigation (reduktion af CO2-udledning) og adaptation (tilpasning til klimaforandringer). Afrika har kun bidraget med cirka tre procent af de globale CO2-udledninger, men rammes hårdest af konsekvenserne. Der mangler simpelthen mere retfærdighed i klimafinansieringen.‟
„Noget andet, jeg regner på, er, hvilke lande pengene går til. Vi har for eksempel været meget skuffede over at se, hvor lidt der går til SIDS (Small Island Developing States, red.) og LDC (Least Developed Countries, red.). De fattigste og mest udsatte lande har brug for en langt større gavebistand til klimabistand. Det virker absurd, at de skal låne til klimatilpasning hos udviklingsbanker som African Development Bank og Verdensbanken. De vil jo gerne have pengene tilbage på et tidspunkt, og mange lande slås med stigende gældsbyrder.‟
Det er en god oplevelse at lytte med fra bageste stolerække, når lande refererer til vores tal i Oxfam Shadow-rapporten.
Hans Peter Dejgaard
„Jeg ved, at de analyser, som mine kolleger og jeg laver, bidrager til at informere forhandlere og medier, som det skete på COP29 i november. Det er en god oplevelse at lytte med fra bageste stolerække, når lande refererer til vores tal i Oxfam Shadow-rapporten.‟
Hvad eller hvem i din branche giver dig mest håb?
„Climate Action Network (CAN) er måske en af de ting, der kan give mig håb – jeg har sjældent set et så velorganiseret netværk som CAN. Det består af cirka 2.000 ngo’er fra Syd og Nord, og det er imponerende, hvor godt organiseret ngo-verdenen kan være. Det er inspirerende at se, hvor mange ngo’er og organisationer, både små og store, der deltager aktivt i CAN – det er virkelig fedt at opleve.‟
„Et andet område, der giver mig håb, er det stigende fokus på ‘locally-led adaptation’ – altså klimatilpasning, der ledes og drives af de lokalsamfund, som direkte oplever konsekvenserne af klimaforandringerne. I lande som Kenya ser vi, hvordan regioner eller counties får større indflydelse på klimaprojekter. Det betyder, at beslutningerne i stigende grad afspejler de reelle behov og udfordringer, som befolkningen står overfor.‟
Hvad irriterer dig mest i din branche?
„Ja, det er et rigtig godt spørgsmål. Nogle gange, når man har arbejdet hårdt og lagt så mange kræfter i et projekt, kan det være svært at acceptere, at resultaterne ikke lever op til ens forventninger. Jeg må jo ærligt indrømme, at jeg var ret skuffet efter COP29. Især de syv siders tekst om klimafinansiering. Derudover startede COP29 med et udkast om finansiering til SIDS og LDC-landene – altså dem, der har allermest brug for støtten – men de passager forsvandt næsten fuldstændigt i den endelige aftale.‟
„En anden skuffelse ved COP29 var, at målet blev sat til 2035 – det er jo trods alt ti år ude i fremtiden. Jeg kunne ikke lade være med at tænke over, hvor gammel jeg selv vil være til den tid … Men seriøst, det burde virkelig også have været et mål sat for 2030. Det havde givet langt mere mening i forhold til den hast, klimakrisen udvikler sig med.‟
Hvad undrer dig, at alle ikke taler om, når det gælder global udvikling?
„Jeg synes måske, det der er mest overset, er biodiversitet. Videnskaben rapporterer om en million forsvundne arter. Biodiversitet er afgørende for vores overlevelse, men det får ikke samme opmærksomhed, fordi konsekvenserne ikke rammer de rigeste befolkningsgrupper lige så direkte. Tab af biodiversitet påvirker fødevaresikkerhed, vandforsyning og menneskers sundhed, men det bliver ofte overset i den globale dagsorden.‟
„Jeg husker en samtale med en biodiversitetsekspert, der engang sagde til mig, at klimaforandringerne vil presse verdens eliter til handling, fordi de selv bliver ramt, men biodiversitetskrisen kan de lettere ignorere. Det er en overset trussel, som vi burde tage meget mere alvorligt. Den kan ofte kobles til en indsats for klimaet.‟
Hvad er dit bedste læse-, lytte- eller kiggetip?
„Jeg ved det ikke helt, det meste af det, jeg laver og interesserer mig for, er jo lidt nørdet. Men jeg tror faktisk, det er Globalnyt, haha.‟
„Jeg synes, Jesper Helgaards analyser generelt er rigtig gode, for eksempel når han beskriver finansloven og virkelig dykker ned i tallene.‟
