Dansk myggenet mod malaria

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Et dansk-produceret myggenet kan blive redningen for hundredtusinder af mennesker, som stikkes af den livsfarlige malariamyg, mens de sover, skriver Politiken Online onsdag.

Firmaet Vestergaard Frandsen A/S i Kolding har udviklet et net, som indeholder et insektdræbende middel, der ikke forsvinder ved vask.

Nettet sælges for omkring 10 kroner i lande syd for Sahara med støtte fra internationale organisationer. Nogle steder er det gratis for gravide og børn under 5 år.

En dansk læge, som arbejder med malariabekæmpelse i FNs verdenssundhedsorganisation WHO med hovedkvarteret i Genève, Allan Shapira, har store forventninger til den type myggenet. – Det kan potentielt redde hundredtusindvis af liv, siger han.

Malaria koster millioner af menneskeliv, især i Afrika syd for Sahara, og går især udover mindreårige børn.