Nævnsformand Søren Espersen fra Dansk Folkeparti siger til avisen, at de danske politikere skal møde udenrigsministeren, parlamentsformanden og Ali Akbar Velayat, der er rådgiver for Irans øverste leder, ayatollah Khamenei.
Han fortæller, at den iranske ambassade i Danmark har været opsat på at realisere besøget. Iranerne har således ikke stillet særlige krav, som det skete i 2008,
Dengang skulle de danske politikere give en undskyldning for Jyllands-Postens omdiskuterede Muhammed.-tegninger og det førte til aflysning af besøget.
Dog mødes nævnsmedlemmerne ikke med kritikere af det iranske regime. “Men vi får lejlighed til at besøge en pigeskole og har aftalt et møde med det armensk kristne mindretal”, siger Søren Espersen til Berlingske.
Nævnet skriver på sin hjemmeside:
Formålet med besøget er gennem samtaler med Irans udenrigsminister, politikere og tænketanke at få indblik dels i situationen i Iran efter atomaftalen og de deraf følgende sanktionslettelser og dels i den sikkerhedspolitiske situation i regionen.
Derudover vil der være fokus på den indenrigspolitiske situation i landet, aktuelle menneskerettighedsemner samt den generelle økonomiske og demokratiske udvikling i regionen. Nævnet vil tillige mødes med danske og iranske virksomhedsrepræsentanter, studerende fra Institute for Political and International Studies og besøge en afghansk pigeskole.
Deltagere
- Søren Espersen (DF) – formand
- Nick Hækkerup (S) – næstformand
- Marie Krarup (DF)
- Nikolaj Villumsen (EL)
- Michael Aastrup Jensen (V)
- Morten Østergaard (R)
- Naser Khader (K)
- Holger K. Nielsen (SF)
- Mette Gjerskov (S)
- Rasmus Nordqvist (ALT)
- Sjúrður Skaale (JF)
Som det ses tæller delegationen fire tidligere ministre. Rejsens budget er på 480.000 kr. Politikerne er hjemme i Danmark igen torsdag d. 3. november.
Efter atomaftalen med Iran er de internationale sanktioner mod landet under afvikling og dansk erhvervsliv på vej ind igen – se om Mærsk på
https://globalnyt.dk/content/maersk-taet-paa-olieaftale-med-iran
Hvad er Udenrigsnævnet?
Det Udenrigspolitiske Nævn adskiller sig fra andre udvalg, fordi det er nedsat i henhold til Grundloven. I Grundloven slås det fast, at det er regeringen, der fører landets udenrigspolitik, men at regeringen har pligt til at rådføre sig med nævnet i sager af større betydning for Danmarks udenrigspolitik.
Regeringen rådfører sig typisk med nævnet om aktuelle sager – såsom Danmarks deltagelse i internationale militære operationer, den sikkerhedspolitiske udvikling i Mellemøsten eller rådføring før og efter møder i Det Europæiske Råd.
De nærmere regler for nævnets arbejde er beskrevet i loven om Det Udenrigspolitiske Nævn, hvor det slås fast, at regeringens rådføringspligt indebærer, at nævnet skal drøfte sager af betydning for landets udenrigspolitik med regeringen, og at nævnet skal modtage oplysninger fra regeringen om udenrigspolitiske forhold. Nævnets medlemmer modtager derfor aktuelle notater fra Udenrigsministeriet, indberetninger fra danske ambassader m.v.
Nævnets øvrige arbejde
Nævnets medlemmer har også mulighed for at stille skriftlige spørgsmål til regeringen. Spørgsmålene besvares mundtligt på nævnets førstkommende ordinære møde. Nævnets medlemmer mødes også med udenlandske parlamentarikere eller regeringsmedlemmer, når de er på besøg i Danmark.
Endelig kan nævnet arrangere høringer om større aktuelle sager, ligesom nævnet løbende kan holde ekspertmøder m.v. med henblik på uddybende drøftelser af emner af aktuel karakter.
Udenrigs- og sikkerhedspolitik
Det Udenrigspolitiske Nævn arbejder med en lang række emner inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik. Nævnet interesserer sig altså for områder, der også hører til Udenrigsudvalget og Forsvarsudvalget. Mens regeringen bruger nævnet til at rådføre sig med om et emne, er det via af Udenrigsudvalget og Forsvarsudvalget, at Folketinget udøver parlamentarisk kontrol med regeringen i udenrigspolitiske spørgsmål.
Fortrolighed
Rådføringen mellem regeringen og nævnet er ikke åben for offentligheden, og nævnets medlemmer skal derfor overholde reglen om fortrolighed om oplysninger modtaget på eller i forbindelse med nævnets møder. Fortrolighedshensynet betyder bl.a., at Udenrigsministeriets optegnelser fra mødet ikke omdeles. Medlemmer og stedfortrædere har dog adgang til at læse optegnelserne hos nævnssekretæren i Folketinget.
Nævnets aktiviteter i 2014-15
I Folketingets mødeperioder er der som regel møde i Det Udenrigspolitiske Nævn hver tredje uge. Mødefrekvensen afhænger af de udenrigspolitiske begivenheder, men i gennemsnit samles nævnet omtrent hver tredje uge til møder af to-tre timers varighed. Der udsendes en mødeindkaldelse med fortrolig dagsorden forud for alle møder. I folketingsåret 2014-15 holdt nævnet 14 møder. På møderne repræsenteres regeringen som hovedregel af statsministeren, udenrigsministeren og forsvarsministeren. Nævnet består af 17 folketingsmedlemmer. Det er som udgangspunkt kun de 17 medlemmer, der har adgang til møderne. De valgte stedfortrædere kan kun deltage i møderne, hvis et medlem er forhindret og har meldt afbud til sekretariatet forud for mødet. Nævnet behandler ikke lov- og beslutningsforslag, og det er ikke muligt at få foretræde for nævnet.
Studierejser
Nævnet kan selv planlægge studierejser for at tale med udenlandske parlamentarikere og regeringsrepræsentanter. Der kan både være tale om længere rejser for at studere den politiske udvikling i et givet land eller om kortere rejser for at høre om et givet emne (f.eks. EU's fælles sikkerheds- og udenrigspolitik) eller en given institution som FN.
I juni 2014 var nævnet eksempelvis på besøg i USA og Canada, hvor nævnet gennem samtaler med en bred vifte af politikere, repræsentanter for civilsamfundet og tænketanke fik indblik i aktuelle udenrigspolitiske problemstillinger i Arktis som følge af den afsmeltende is, herunder med de fælles udfordringer for de fem arktiske kyststater som skitseret i Ilulissat-erklæringen. Udfordringer som i dansk perspektiv er behandlet i Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis. På møder i Washington, Ottawa og Iqaluit blev der sat fokus på perspektiverne for anvendelsen af nye sejlruter i form af Nordvest- og Nordøstpassagerne, og på hvilke afledte effekter afsmeltningen og sejlruterne vil have militært og civilt samt i forhold til redning og miljø. Endvidere havde nævnet fokus på perspektiverne af råstofområdet, hvor Canada f.eks. også havde oplevet kinesisk interesse for sine nordlige egne.
I september 2014 besøgte nævnet Chile og Columbia, og blev gjort bekendt med den indenrigs- og udenrigspolitiske situation i landene, drøftede aktuelle menneskerettighedsemner samt den generelle økonomiske og demokratiske udvikling i Latinamerika. I Chile var der fokus på retsopgøret efter Pinochet og i Colombia på fredsforhandlingerne med guerillabevægelserne (FARC og ELN).
Endelig besøgte nævnet Jordan og Tyrkiet i foråret 2015. Her var Syrien-krigen og det regionale spilover på dagsordenen for nævnets møder. Særlig mulighederne for fred og flygtningestrømmene, som følge af krigen i Syrien, optog nævnet og der var derudover også fokus på den indenrigs- og udenrigspolitiske situation i landene, den syriske oppositions muligheder, radikalisering i regionen og kampen mod ISIL.
Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet er nævnets politiske ressortministerium. I Udenrigsministeriet er der oprettet et særligt nævnssekretariat, som arbejder målrettet med regeringens betjening af nævnet. Udenrigsministeriets nævnssekretariat udarbejder udkast til dagsordener og referater fra møderne i nævnet.
