Dansk sejlskib kapret af pirater

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Søværnets Operative Kommando modtog torsdag (24.02.11.) et nødsignal fra et dansk sejlskib i Det indiske Ocean. Det er nu bekræftet, at sejlskibet blevet kapret af pirater i farvendet, skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse mandag.

Om bord på sejlskibet befandt sig på tidspunktet for kapringen en dansk familie på 5 personer – et forældrepar og deres 3 børn i alderen 12 – 16 år samt 2 voksne medhjælpere, der ligeledes er danske.

Udenrigsminister Lene Espersen (K) siger:

– Jeg er naturligvis dybt bekymret for danskernes situation og jeg vil gerne udtrykke min store medfølelse med danskerne på skibet og med deres pårørende. Det er næsten ikke til at bære at tænke på, at der er børn involveret og jeg kan kun tage skarpt afstand fra piraternes handling.

– De danske myndigheder påbegyndte straks herefter undersøgelser af, hvad der var sket med skibet og dets besætning. Myndighederne følger denne sag meget tæt og vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for at bistå danskerne ombord på det kaprede skib og deres pårørende.

– De pårørende er underrettet om, at skibet er kapret, og der er etableret en tæt kontakt fra de danske myndigheders side til de pårørende.

– Der vil i det videre forløb hos os alle melde sig et utal af spørgsmål om sagens mange aspekter og videre udvikling. Men jeg håber, der vil være forståelse for, at der ikke i en sag af denne karakter vil kunne gives så mange oplysninger til offentligheden.

– Derfor vil vi heller ikke fra politisk side løbende kommentere på denne sag, da al erfaring viser, at det ikke gavner sagens løsning, slutter Lene Espersen.