Danwatch: Kinesiske studerende i tvangsarbejde laver servere til danske universiteter

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Mens danske studerende nød deres sommerferie, blev tusindvis af kinesiske studerende sendt i såkaldte praktikker på elektronik fabrikker for at producerer servere og andet it-udstyr, der senere ender på danske universiteter.

Unge kinesiske studerende arbejder 10-12 timer om dagen, seks dage om ugen, i op til fem måneder under forhold, der overtræder international lov og konventioner (ILO) mod tvangsarbejde og kinesisk lov, viser en ny undersøgelse fra Danwatch, der udkommer mandag.

”Skolen tvinger os”

Xu Min er 19 år og studerer handel. Hun er blot en af 300 studerende fra sin skole, der hele sommeren har været tvunget til at arbejde på elektronikfabrikken, Wistron, i Zhongshan i det sydlige Kina.

Wistron producerer servere for HP, Dell og Lenovo, der er blandt de mest brugte servermærker på danske universiteter.

“Vi står ved samlebåndet hele dagen, og vi laver den samme opgave igen og igen. Det har intet at gøre med min uddannelse. Ingen af os ønsker at være her, men vi har ikke noget valg, fordi skolen tvinger os og truer os med at vil ikke vil få vores diplom, hvis vi nægter at gennemføre praktikforløbet. Arbejdet er så udmattende og vi bliver deprimeret af at være her”, fortæller Xu Min i undersøgelsen.

Danwatch har interviewet 25 studerende på Wistron fabrikken, der alle fortæller om hårde arbejdsforhold og tvang.

Moderne tvangsarbejde

Eksperter baseret i Kina og andre steder beskrive de tvungne praktikforløb på elektronik fabrikker som Wistron som tvangsarbejde. Liu Kaiming, jurist og direktør for rettighedsorganisationen Institute of Contemporary Observation, siger:

“Det er de facto tvangsarbejde, hvis studerende er tvunget til at være praktikanter ved elektroniske fabrikker for at få deres eksamensbeviser”.

Det er svært at finde nøjagtige tal for, hvor mange penge danske universiteter bruger på servere og andet It-udstyr, da det ikke er centralt registreret.

Ifølge en rundspørge, som Danwatch har foretaget, er HP, Dell og IBM/Lenovo blandt de mest brugte servermærker blandt danske universiteter.

De fleste universiteter benytter sig af Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI) rammeaftaler. Under SKIs rammeaftale for servere er både HP og Dell leverandører.

HP og Dell stopper brug af praktikanter

Danwatchs undersøgelse viser, at europæiske videregående uddannelsesinstitutioner i Vesteuropa i 2015 har brugt omkring 4,3 milliarder euro på hardware, software og it-tjenester. I 2014 brugte de ca. 461 millioner euro på servere alene.

Efter at være blevet præsenteret for Danwatchs undersøgelse har HP og Dell erkendt overtrædelser af studerendes rettigheder og har med øjeblikkelig virkning suspenderet brugen af praktikanter i produktion af deres produkter på Wistron fabrikken i det sydlige Kina.

HP skriver til Danwatch:

“Brugen af studentermedhjælpere er blevet afbrudt på HP produktionslinjer på Wistron Zhongshan, og vi arbejder med fabrikkens ledelse for at sikre, at de studerende er placeret i passende undervisningsmiljøer”.

HP er markedsleder i uddannelsessektoren med en markedsandel på 28 procent. Dell kontrollerer 13 procent og Lenovo 11 procent.

Billig arbejdskraft

Elektronik producenter som Wistron og Foxconn, der producerer for verdens størst IT-brands som HP, Dell og Apple, sparer millioner ved at bruge unge praktikanter i deres samlebånd. Foxconn sparer op til 6,3 millioner euro på en enkel måned ved ikke at give deres 150.000 praktikanter sociale ydelser og arbejdsforsikringer, som almindelige arbejde har krav på.

Jenny Chan fra Oxford Universitet har forsket i den systematiske udnyttelse af studerende i elektronikindustrien i Kina i fem år.

Jenny Chan forklarer, at elektronik producenterne har brug for en stabil strøm af “billig og lydig arbejdskraft”, mens lokale regeringer i Kina har brug for investering:

“Dette skaber en afhængighed. Lokale regeringer bruger så deres politiske magt til at tvinge skolerne til give sende studerende til de fabrikker, når de har brug for arbejdere “, fortæller Jenny Chan.

Hun forklarer, at skolerne og lærerne modtager økonomisk kompensation fra de fabrikkerne for at sende tusindvis af studerende på irrelevante og mange gange tvungne praktikforløb.

Find undersøgelsen hos Danwatch