Kim Jensen
Kim Jensen (født 1977) er kommunikationsansvarlig hos CISU – Civilsamfund i Udvikling, hvor han både arbejder med CISUs eksterne kommunikation og rådgiver CISUs medlemsorganisationer.
Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2004 og har arbejdet som dagbladsjournalist på regionale dagblade, kommunikationsrådgiver i region Syddanmark og som freelancejournalist med historier og reportager fra Gambia, Sydafrika og Vestjylland.
Kendskab til og interesse for forhold uden for Danmark kommer ikke mindst fra længerevarende ophold i udlandet. Han har således haft postadresse i Tanzania, Kenya, Colombia, Zambia og Ghana.
Sådan helt grundlæggende kan jeg godt lide, at man samler ind til god udvikling, men sådan helt grundlæggende kan jeg ikke lide, at man blander konkurrencer om at vinde en Audi sammen med folkeligt engagement i udviklingssamarbejdet.
Det er det, man gør i Danmarks Indsamlingen. ”Støt os med 150 kroner og vær med i lodtrækningen” er det overordnede budskab, og det er problematisk. Det er det, fordi man spiller på nogle værdier, der handler om status, sejr og lækkert forbrug. Og når man spiller på de værdier undertrykker man de modsatte værdier om samarbejde, solidaritet og naturbeskyttelse. Det er heldigvis ikke noget, jeg har fundet på. Det er ret flot beskrevet her. Og også det, jeg selv var inde på her.
Jeg synes, det er fedt, at man samler 72 millioner kroner ind til projekter, der styrker især pigers muligheder. Men det er en skam, at man bruger en hel aften på at samle 72 millioner kroner ind til noget, hvis man også modarbejder dette engagement. Især, hvis man som Danmarksindsamlingen gerne vil ”skabe et engagement omkring årets tema”.
Verden er bedre end nogensinde
Når det så er sagt, så var det som nævnt den bedste Danmarksindsamling nogensinde. Jeg kan sagtens se forbi Audier og den slags, når jeg får øje på en markant forbedring.
Danmarks Indsamlingen er blevet meget bedre til at fortælle om verdens fremskridt. Flere gange i både optakter og under hele showet hørte jeg nogen sige ”Det er blevet meget bedre, men…”, når et problem skal beskrives.
Det kan være så let i den slags shows at forklare om verdens fortrædeligheder og give en panisk fremstilling af en verden tæt på afgrunden. Det er verden ikke. Den er bedre end nogensinde. Og det skal vi huske at sige, hvis vi skal bevare troen på at ændre de ting, der stadig skal ændres. For hvor er det da forfærdeligt, at ord som ”barnebrud” og ”børnesoldat” overhovedet findes og er i brug i andet end datid. Det skal vi da gøre noget ved.
Men for at bevare engagementet, skal vi huske fremskridtene. Verden kan sagtens være den bedste nogensinde og have kæmpe problemer, vi skal tage os af. Lidt på samme måde som det kan være den bedste Danmarks Indsamling nogensinde, selvom den stadig ikke er noget for mig.