Når det kommer til den globale udviklingsbistand, stod rekorderne i kø, da OECD’s Udviklingskomité DAC onsdag offentliggjorde den foreløbige opgørelse for 2022
Den samlede udviklingsbistand fra de 31 DAC-lande nåede med 204 milliarder dollar for første gang nogensinde over 200 milliarder. Stigningen på 18 milliarder dollar er også den største nogensinde. Det svarer til 13,6 procent, og det er en af de højeste stigningstakter i de godt 60 år, DAC har lavet sine statistikker. Og så er det ovenikøbet fjerde år i træk, at bistanden stiger.
Men, som OECD’s generalsekretær, Mathias Cormann, understregede, kommer de mange rekorder på en dyster baggrund:
”Covid-19-pandemien og Ruslands angrebskrig mod Ukraine har forværret den globale ustabilitet, sult og ekstreme fattigdom og har trukket tæppet væk under flere årtiers udvikling i udviklingslandene. Vel er det positivt, at donorlandene har fundet så mange ekstra ressourcer til at hjælpe Ukraine og flygtninge fra krigen, men vi må ikke glemme verdens fattigste og mest sårbare lande, som rammes allerhårdest af de mange kriser,” sagde han.
Læs også: Dramatisk udvikling i dansk bistand i 2022
Cormann mindede desuden om, at det beløb, vi mangler hvert år for at nå Verdensmålene i 2030, blev endnu større i 2022 og nu overstiger svimlende 3 billioner dollar.
Debut til Carsten Staur
Cormann blev bakket op af danske Carsten Staur, der for første gang deltog ved præsentationen i sin rolle som formand for DAC, en post, han tiltrådte 1. marts.
”I en situation med stigende pres på de knappe ressourcer til udvikling bliver vi nødt til at fastholde vores forpligtelse over for de mindst udviklede lande, hvoraf mange jo er i Afrika,” sagde Carsten Staur.
Han henviste til, at DAC-landenes samlede bilaterale bistand til Afrika er faldet med 7,4 procent i forhold til 2021. Det resulterede i en samlet bistand til Afrika på 34 milliarder dollars i 2022.
Lyt til denne episode af Højtryk, hvor Carsten Staur er gæst: Hvad skal vi med mål om at give 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand, når næsten ingen gør det?
Mens bistanden til kategorien af lavere mellemindkomstlande – herunder Ukraine – steg med hele 52,8 procent til 47 milliarder dollar i 2022, så faldt den samlede bistand til gruppen af mindst udviklede lande med 0,7 procent.
”Det understreger, at vi skal stå vagt om den traditionelle, langsigtede udviklingsbistand, som især verdens fattigste lande er allermest afhængige af,” sagde Carsten Staur.
Han mente dog ikke, at den faldende bistand til Afrika er udtryk for en varig tendens.
”Der er god grund til at tro, at det er en engangsforeteelse, der skyldes Ukraine-krigen og de store flygtningestrømme, den har forårsaget, og som verden måtte reagere på. Og alt i alt mener jeg godt, vi kan være stolte af vores indsats i 2022.”
Flygtningeudgifter eksploderer
De samlede udgifter til at modtage flygtninge i donorlandene satte også rekord i 2022. 29,3 milliarder dollar blev brugt til det. Det svarer til 14,4 procent af den samlede udviklingsbistand – og faktisk også ret præcist til det beløb, hele Afrika Syd for Sahara modtog i 2022. Og næsten det samme, som de 33 milliarder dollar, verdens mindst udviklede lande tilsammen modtog i 2022.
Når Carsten Staur og hans DAC-kolleger alligevel mente, at donorlandene kan være deres indsats i 2022 bekendt, begrundede de det med, at den globale bistand steg med fire procent i forhold til 2021, selv når man trækker de enorme flygtningeudgifter fra.
”Det skyldes, at mange donorlande finansierede de helt ekstraordinære høje udgifter i 2022 med midler, der lå ud over den udviklingsbistand, de havde planlagt. Og det er der al mulig grund til at rose,” lød det fra Carsten Staur.
Den ros omfatter dog ikke Danmark, der har valgt at finansiere samtlige ekstraudgifter til Ukraine og flygtningemodtagelse af de planlagte 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) i udviklingsbistand.
Staur: Ikke grund til at ændre reglerne
Selv om det er i landene omkring Ukraine, at udgifterne til flygtningemodtagelse er steget mest, så er det faktisk USA, der bogfører flest udgifter på kontoen, nemlig 6,65 milliarder dollar svarende til 12 procent af USA’s samlede bistand.
Den voldsomme stigning fik flere til at spørge, om ikke det giver anledning til at stramme op på reglerne for brugen af bistand til at finansiere flygtningemodtagelse. Men det svarede Carsten Staur nej til.
”Reglerne blev strammet op og gjort mere klare og gennemsigtige så sent som i 2017. Nu skal vi sikre, at de bliver overholdt,” fastslog Carsten Staur og opfordrede samtidig donorlandene til at administrere reglerne ”forsigtigt og med mådehold”.
Ukraine største modtager nogensinde
Med 16,1 milliarder dollar i bistand blev Ukraine ikke blot det suverænt største modtagerland i 2022, men overgik også det beløb, store modtagerlande som Afghanistan og Syrien har modtaget i løbet af et enkelt år. I 2021 modtog Ukraine blot 918 millioner dollar.
Også her er USA den største donor med 8,98 milliarder dollar. På de næste pladser følger Canada og Japan. På fjerdepladsen er Norge med 582 millioner dollar – foran store lande som Tyskland og Frankrig.
DAC-landenes samlede bistand til Ukraine og til at modtage flygtninge – hvoraf mange kommer fra Ukraine – lagde i 2022 tilsammen beslag på mere end 22 procent af al bistand.
Da DAC for et år siden fremlagde den foreløbige opgørelse for 2021- bistanden, fyldte Ukraine-krigen også meget, men dengang tog da COVID-19-pandemien også stor opmærksomhed. Det var ikke tilfældet onsdag. For nok gik 11,2 milliarder dollar af DAC-landenes samlede 2022-bistand til ’COVID-19-relaterede aktiviteter’, men det er et fald på 45 procent i forhold til året før.
