”Den gode nyhed er, at den samlede, globale udviklingsbistand aldrig har været højere end i 2020, hvor den steg med 3,5 procent fra 2019 til 161,2 milliarder dollars. Dermed blev alle spådomme om, at Covid-19 ville få donorlandene til at beskære deres bistand, gjort til skamme. I et år, hvor OECD-landene samlet oplevede en minusvækst på 5,5 procent, er det imponerende, at bistanden alligevel steg.”
Sådan lød de positive toner indledningsvis fra OECD’s generalsekretær, Angel Gurría, da OECD’s Udviklingskomité, DAC, tirsdag fremlagde nye tal for de rige landes udviklingsbistand i 2020.
Angel Gurría glædede sig over, at donorerne i 2020 mobiliserede omkring 12 milliarder dollars ud af den samlede bistand i 2020 til særlige Covid 19-indsatser i udviklingslandene. Men de ekstra penge rækker slet, slet ikke, understregede han også og satte tallene i perspektiv:
”Globalt mobiliserede regeringer tilsammen 16 billioner dollars i 2020 til Covid-19-hjælpepakker, men mindre end 1 procent af dét beløb gik til at hjælpe udviklingslandene gennem en krise, der er værre end nogen anden krise, vi har oplevet i vores levetid. Det må, kan og skal vi gøre bedre,” lød opfordringen fra generalsekretæren, der også mindede om, at det internationale vaccinesamarbejde, Covax, der skal sikre Covid-19-vacciner til verdens fattige lande, desperat mangler penge.
”Covid-19-krisen er en afgørende test for vores vilje til sammen at løse globale udfordringer. Covid-19 har for alvor vist, at verden hænger sammen, og at det er i vores egen interesse at øge bistanden, så også fattige lande kan få bugt med Covid-19.”
Andelen af Covid-19-relateret bistand i forhold til øvrig udviklingsbistand for verdens største donorer.
Foto: OECD DAC
100 millioner flere ekstremt fattige
Hvis ikke verdens rige lande optrapper deres bistand nu, så risikerer vi at tabe et helt årtis udvikling på gulvet, advarede Angel Gurría:
”Covid-19 har på blot et år skubbet 100 millioner mennesker ud i ekstrem fattigdom, og økonomien er sat voldsomt tilbage i mange fattige lande, der oplever, at alle andre indtægtskilder falder på grund af pandemien: remitter, private investeringer og handel. Det er kun bistanden, der er steget, men slet ikke nok til at afbøde de andre effekter af krisen, så lige nu er det særligt vigtigt ikke bare at holde niveauet for bistanden, men at øge den yderligere.”
Selv om den globale bistand steg fra 0,30 procent af verdens samlede økonomi i 2019 til 0,32 procent i 2020, så mindede Angel Gurría om, at der stadig er langt op til de 0,7 procent, verden har forpligtet sig på i FN, men aldrig har været i nærheden af. Faktisk var niveauet højst i bistandens tidlige år – 1960’erne – med omkring 0,5 procent. Det faldt ret hurtigt til godt 0,2 procent fra 1970, men steg så igen gradvist – og med store udsving – fra årtusindskiftet til nu.
Danmark fortsat blandt de pæne drenge i klassen
Danmark er fortsat blandt de blot seks donorlande, der lever op til FN-målet, og den danske bistandsprocent steg ligefrem fra 0,71 procent af vores bruttonationalindkomst (BNI) i 2019 til 0,73 procent i 2020. Danmark blev også fremhævet som et af de 16 lande, hvis bistand i absolutte tal steg sidste år, nemlig – ifølge OECD DAC – med små 100 millioner dollars, fra 2,554 milliarder i 2019 til 2,649 milliarder dollars i 2020.
Danmark halter dog fortsat langt efter Sverige, der topper listen over donorlande med 1,14 procent af BNI. Det placerer i øvrigt samtidig Sverige på en imponerende 6. plads over de lande i verden, der yder mest bistand i absolutte tal. De øvrige lande, der er med i den såkaldte 0,7 procent-klub er: Norge (1,11 pct.), Luxembourg (1,02 pct.), Tyskland (0,73 pct.) og Storbritannien (0,7 pct.).
Verdens største donor i absolutte tal er fortsat USA med 35,5 milliarder dollars i 2020. Det svarer til blot 0,17 procent af det amerikanske BNI.
Mindre til Afrika syd for Sahara
OECD DAC-tallene viser, at den samlede bilaterale bistand til Afrika var på 39 milliarder dollars i 2020, en stigning på 4,1 procent fra 2019 til 2020. Det var dog kun Nordafrika, der lukrerede på den stigning, for den samlede bistand til Afrika syd for Sahara faldt med 1 procent og landede i 2020 på 31 milliarder dollars.
Den samlede bistand til lav-indkomstlande faldt også fra 2019 til 25 milliarder dollars i 2020, et fald på 3,5 procent fra 2019. Omvendt steg bistanden til de lidt bedre stillede lande: Den samlede bistand til de lavere mellemindkomstlande steg med 6,9 procent til 33 milliarder dollar. Endnu kraftigere var stigningen til højmellemindkomstlandene, nemlig hele 36 procent, til i alt 18 milliarder dollars.
”Men,” understregede formanden for DAC, Susanna Moorehead, ”udfordringen er ikke at omfordele udviklingsbistanden fra de lidt rigere udviklingslande til de fattigere lande, for også i de bedre stillede udviklingslande er fattigdomsproblemerne voksende. Udfordringen er, at den samlede udviklingsbistand langt fra dækker behovene og skal i vejret.”
12 milliarder dollars til Covid-19-indsatser
OECD DAC’s foreløbige skøn er, at den samlede bistand til særlige Covid-19-satser i udviklingslandene i 2020 løb op i 12 milliarder dollars. Langt størstedelen af dem blev taget fra anden bistand. Flest Covid-19-penge kom fra Japan med næsten 3 milliarder dollars. Frankrig med 2,2 milliarder dollars er nummer to på listen med Storbritannien på en tredje plads med næsten 1,8 milliarder dollars.
Verdens største donor, USA, figurerer blot med 438 millioner dollars til særlige Covid-19-indsatser. Det er lidt mere end det dobbelte af Danmark med 206 millioner dollars. Cirka 30 procent af Covid-19-pengene – 3,272 milliarder dollars – gik til sundhedssektoren. Resten blev brugt til andre typer af indsatser, viser tallene, som, understreger OECD DAC, er foreløbige og derfor skal tages med forbehold.
Færre penge til asylansøgere
I 2020 fortsatte faldet i den del af udviklingsbistanden, som donorlandene bruger hjemme til at modtage asylansøgere. I alt brugte donorlandene små 9 milliarder dollars af udviklingsbistanden på dét. Det er 4,4 procent mindre end i 2019, og det betyder, at det, DAC kalder den reelle udviklingsbistand, steg lidt mere end de 3,5 procent, som den samlede bistand steg.
I Danmark steg udgifterne til at modtage asylansøgere ifølge OECD DAC-tallene derimod en smule, nemlig fra 54 til 56 millioner dollars. Det svarer begge år til 2,1 procent af den samlede danske bistand.
